What´s new
Home | Tilbage | What´s new | Beskrivelse | Oversigt
 

Siden her starter d. 9. august 1998 (helt nede i bunden af siden :-), hvor jeg lagde min allerførste hjemmeside ud på nettet ... lavet med programmet Netscape Composer :-)

21. maj 2021 Har nu besluttet at gå på efterløn, når jeg fylder 63. Altså nu til sommer !!
20. marts 2021 Over 3 mdr. med online-undervisning p.g.a. corona giver masser af mulighed for at følge dyrelivet udenfor. Vi har stort set altid haft egern i haven - og vi fodrer dem i et lille foderhus :-) Men jeg har aldrig opdaget en af deres reder ... jeg har ofte spekuleret på: hvor sover de mon ? Nu har jeg fundet lidt info (som jeg vil dele her) og vil senere gå på udkik i haven og finde en :-)

 

"Egernet lever det meste af sit liv oppe i træerne. Det lever i territorier, som det forsvarer mod andre egern, og hvor det laver 4-5 reder. En af dem er ynglereden, som er lidt større end de andre. Rederne sidder 5-20 m oppe i et træ, helt inde ved stammen. Reden bliver lavet af grene og kviste og foret med mos, hår og dun. Reden kan også i sjældnere tilfælde findes i hule træer. Ynglereden bruges endvidere som varm vinterrede. De øvrige reder bruger den til at sove i og slappe af, når det passer den."

 

Kilde: https://www.naturbasen.dk/art/909/egern

 

23. januar 2021 Min Mor's søster - Moster Isa - på næsten 92 døde 12. januar efter relativt kort tid, hvor det gik hurtigt ned af bakke ... Hun blev bisat i Stubbekøbing 20. januar. Og samme dag slap vi endelig af med Donald Trump i USA !

Samfundet er lukket grundigt ned igen p.g.a. corona - og jeg har siden 9. december undervist "virtuelt" hjemmefra. Det kræver nogen tilpasning af den sædvanlige undervisning, når det foregår online alt sammen. Vi er lidt trætte af det - men også rart at være hjemme ... Og jeg undgår 2 timers transport hver dag, som kan bruges til andre ting. F.eks. at lave en lille opgørelse over min musiksamling i iTunes på computeren. Et fantastisk program fra Apple, som jeg bruger hver dag.

Grafikken afspejler nok meget godt, hvad jeg hører og interesserer mig mest for: klassisk musik og jazz - men også alt muligt andet.

 

April 2020 Meget er sket ... bl.a. corona-krisen. Pia ("Mormor") har passet lille Ingrid siden 1. dec. 2019, da de ikke kunne få den ønskede vuggestue, hvor Vilfred også gik. Så vi har småbørn i huset hver dag :-) Efter nedlukningen af samfundet har vi fortsat Ingrid, men nogle dage bytter hun med Vilfred, da hans børnehave selvfølgelig også har været lukket. Han starter i morgen igen - men kun hver anden dag p.g.a. pladsmangel og sundhedsstyrelsens retningslinjer. Ingrid skulle egentlig starte i sin vuggestue 1. maj, men det må vente lidt endnu.

Skolelæreren arbejder også hjemme og forsyner sine elever med visdom og opgaver via nettet. Som det ser ud lige nu, så skal jeg først på skolen igen om 3 uger (11. maj). Men vi får se ... måske først senere. På billedet er lille Ingrid i sin "hule" under Baba's skrivebord :-)

Min Mor har det OK og passer på sig selv: bliver hjemme og har heldigvis Trine samt gode naboer til at hjælpe med indkøb o.s.v. Og Dorthe & Co. i Hinnerup har det fint.

1. marts 2019 Meget er sket det sidste år - især har AK & Tobias skaffet os endnu et barnebarn: lille Ingrid blev født 7. december 2018 og vokser og har det godt. Storebror Vilfred har absolut ikke bestilt nogen lillesøster, så der er lidt kriser ind i mellem. Forhåbentlig og formentlig "går det over af sig selv" - som han plejer at sige ved små og større uheld :-)
 
13. juli 2017 Har ikke kunnet opdatere mine hjemmesider siden 14. april, idet mit webhotel (hvor hjemmesiden ligger) pludselig ikke længere understøtter mit webprogram "Microsoft Frontpage". Det opdagede jeg ved, at jeg ikke kunne opdatere mere - uden varsel. Ikke nogen særlig god service. Da det var slutningen på semesteret på skolen og derefter eksamenstid, så lod jeg det ligge indtil videre. Det var vigtigst, at det trods alt fungerede - for elevernes skyld. I ferien har jeg så undersøgt lidt, hvor det skulle flyttes hen. For flyttes skulle det. Frontpage er et fedt program til at holde styr på websites med mange sider ... og jeg kender programmet ret godt.

Men nu har jeg fundet et nyt sted og et hele fungerer igen hos "GullestrupNet.dk" som understøtter Frontpage o.s.v. Webhotellet koster 925 kr om året inkl. 565 MB plads til sider, billeder, pdf-filer m.v. I øjeblikket bruger jeg godt halvdelen af pladsen.
 

19. april 2017 I dag er det præcis en måned siden, at min Far døde ... jeg har ikke rigtig kunnet skrive det her før nu. Det er naturligvis utrolig trist, men det føles også "rigtigt" på en måde, da han var ret syg og dårlig til sidst. Min Far blev 85 år.

Jeg er privilegeret, at jeg har haft begge mine forældre sammen til jeg selv næsten er 59 år !! Men det er svært at acceptere, at jeg aldrig skal møde ham og snakke med ham igen. Døden er en mærkelig størrelse - selv om vi ved den er der lige fra vi bliver født ...

Det er selvfølgelig særlig svært for min søde Mor, som savner ham (efter 62 års ægteskab) og skal vænne sig og omstille sig til en masse nyt nu. Det er ikke så nemt i hendes alder (83 år), men jeg håber det kan lykkes - lige som det er sket for utallige millioner andre mennesker. Børn, svigerbørn og børnebørn hjælper alle så godt vi kan !!

Hvil i fred, Mogge !! Du var et godt og kærligt menneske, som aldrig satte dig selv i første række. Du satte din familie over alt og havde stor glæde ved hverdagen. Jeg vil huske dine mottoer, råd og anekdoter, som man kan tage med sig med fordel resten af sit liv. Tak for dig - du vil blive savnet af mange !!

29. april 2016 Barnebarnet Vilfred fylder 1 år :-) Pøj-pøj med livet lille ven !!!

Danmark skal til at investere massivt i nye kampfly ... og mens jeg skriver denne opdatering, så dør der utallige mennesker på Jorden af sult og krig.

Bli'r menneskene dog ikke snart klogere end det ?

Forskellen på rige og fattige vokser i en grad, så det er helt meningsløst.

Og Donald Trump er kommet temmelig langt i valgkampen i USA ... tænk nu hvis den store idiot går hen og vinder ?

Hvad er der dog galt inde i folks hoveder ??

Vi må sætte vores lid til Vilfred's generation og opdrage dem godt. Hjælpe dem bedst muligt på vej ... !!

22. april 2016 Store Bededag - og den lille funk-Prince er død. Det var trist ...!
31. december 2015 På året's sidste dag vil vi lige ønske jer alle sammen et rigtig godt nytår !!

2015 har været et lidt svært år - især i forhold til mine forældre, som begge har været ramt af sygdom. Min Mor fik indopereret en ny hjerteklap - og min Far fik pacemaker efter et månedlangt, svært hospitalsophold. Nu er de sammen på Lundevej og fejrer nytåret - forhåbentlig går det fremad stille og roligt.

Vores lille barnebarn Vilfred (som han kom til at hedde) har det rigtig fint og vokser sig stor, stærk og kvik.

Det er svært at spå - især om fremtiden. Men vi satser på et godt 2016 !! Og tak til jer alle sammen for det gamle år :-)
 

18. december 2015 Så er der juleferie :-) Fantastisk skønt. Som Mona har sagt: "Der er kun een ting, der er værre end at gå på arbejde - og det er IKKE at ha' noget arbejde" :-)
29. april 2015 Så gik det hen og skete, at vi blev bedsteforældre !!!

AK & Tobias har nemlig fået en fin og sund dreng på 4400 gram og 57 cm på Rigshospitalet. Mormor er vildt glad og det er jeg osse :-)

Nu er det jo helt i orden at gå med "bedstefar-undertrøje" og være lidt langskægget med grå stubbe ...

"Lillen" har p.t. ikke modtaget sit navn endnu (han skal vist heller ikke døbes) - "baby" bli'r jo til "Ybab" når man staver det baglæns. Og det har han heddet under graviditeten. Vi får se, hvad de nybagte forældre vælger - men uanset hvad det lander på, så skal det jo nok gå alt sammen !

PS: Bare han ikke skal hedde Lars, Tarzan eller Elvis ... (det blev til "Vilfred" !)

18. marts 2015 Tja ... det kom aldrig til at fungere på webhotellet. Så nu skifter jeg igen og håber på det bedste :-) Det nye webhotel er oven i købet ret billigt og ligger her: www.web10.dk

Har fejret diamantbryllup for M&M på Restaurant Gisseløre i Kalundborg, hvor de også blev gift i 1955. Dejlig dag !!

AK & Tobias venter en lille dreng i midten af april ...!! Meget spændende - og det er kort tid efter, at AK afleverer sin PhD-afhandling, så hun er lidt presset for tiden :-(

Ellers er alt godt - og det skal man sætte stor pris på !!!
 

15. febr. 2015 Mit webhotel vil pludselig ikke have mere at gøre med os, som benytter programmet "Microsoft Frontpage" - så jeg har skiftet webhotel. Og det er jo aldrig helt uden problemer ... Hele delen til min undervisning kører sådan set OK, idet der ikke benyttes "Frontpage Server Extensions" men udelukkende de gode gamle "Frames". Arbejder på at få det hele på plads inkl. de dynamiske menuer på mit "private" site. Af denne grund ser visse ting måske lidt mærkelige ud p.t. .....
 
15. august 2014 Min søde kone Pia er gået på efterløn efter lang og tro tjeneste på arbejdsmarkedet. Det er fortjent - nyd det min skat !!
26. maj 2014 Noget tyder på, at jeg endelig fandt det nye job ... selv :-)

Starter 1. august på "Knord" = Handelsskolen i Hillerød. Det er jeg rigtig glad for !!
 

24. april 2014 Modtog d. 29. oktober 2013 en fyreseddel på Niels Brock ligesom ca. 25 andre ... efter over 17 års tro tjeneste :-)

Besparelser og faldende elevtal gør åbenbart, at det er nødvendigt ...

Fortsætter indtil 1. juni, da jeg har 6 mdr. opsigelse, og så må vi se, hvad der kan dukke op. Søger forskellige passende jobs - også andet end egentlig undervisning. Hvis du ser eller hører noget, så giv mig gerne et praj straks !

8-1-2013 Godt nytår til alle !!

Meget overraskende fik jeg sørme en harmonika i julegave af Pia - fedt og rigtig sjovt at lære. Fik også billetter til "Hey Jude" i Forum (teaterkoncert med Beatles-musik) af AK & Tobias. Holdt juleaften i Odense hos Tobias' Mor og hendes Henning (æblemanden) m.fl.

1-7-2011 Så er det atter sommerferie - gudskelov :-) Og gode, gamle, danske ord er på vej ud af retskrivningsordbogen ... fusentast, fedthas og kålhøgen. Er det bare meningen, at vi med tiden skal snakke engelsk alle sammen ...?

Nå, men ellers er alt vel. Har bl.a. været på skiferie i Val Thorens for 11. gang, fejret min Far's 80 års fødselsdag, atter været i sommerhus med Morten, og haft 3 klasser til eksamen i IT (kun en enkelt elev dumpede).

Søster Trine er flyttet til et skønt hus i Præstegade i Kalundborg - søster Dorthe & Marco har solgt restauranten og er på vej til at købe nyt hus lige udenfor Hinnerup. Mine forældre M&M har det efter forholdene godt - har været hos dem og bygge nyt og fint "haveskur" over et par omgange. De klarer ellers sig selv - og det er utrolig glædeligt og imponerende !!

Pia er stadig leder i den gode vuggestue i Brønshøj, hvor de kæmper med tåbelige omstruktureringer og evige besparelser - undertegnede hænger ved på Niels Brock, hvor vi også kæmper :-)

Men ellers håber vi på godt vejr "fremadrettet" (ku' man dog ikke afskaffe det ord i stedet for ??).

Jeg skal i eftermiddag høre den onde, skaldede dommer fra X-faktor: Thomas Blachman spille trommer ved åbningen af jazzfestivalen og i næste uge også Morten Kargaard med band. Roger and out - ha' en god sommer !!

26-11-10 Har nu nedlagt websitet om Kasper Winding, som jeg har holdt i luften i 11 år. Kasper's nye management og pladeselskab ønsker nemlig nu at benytte domænet "kasperwinding.com" som web-adresse til en "fælles paraply" for alle Kasper's aktiviteter og udstillingsvinduer på nettet. Og det er såmænd forståeligt nok - spændende at se, hvad det bliver til ...

Om jeg fortsat holder liv i websitet - f.eks. som et "under-site" til min egen hjemmeside - det ved jeg ikke rigtigt endnu. Vi får se - men det vil ikke længere være Kasper's "officielle website" men mere et privat fansite. Måske er tiden løbet fra den idé - det er lidt svært at følge med i, hvad han går og laver nu ...

Ny CD med den danske guitarist Mikkel Nordsø (kendt fra især Buki-Yamaz, Sneakers og Anima) er på gaden med titlen "Five steps 2 seven" - den kommer på listen med juleønsker !

25-10-10 Skøn efterårsferie med afslapning på Kreta - læs en lille beretning her :-)
 
  • Hvad læser Søren Noah: "De hjemløse" af Yiyun Li (om usle Kina kort efter Mao's død i 1976)
  • Hvad hører Søren Noah: tango og jazz, samt klassisk (klaver, fløjte og guitar)
  • Hvad vil Søren Noah gerne se (i biffen): "The expendables" (m. Stallone & Co.) og "The social network" (om Mark Zuckerberg og Facebook)
17-8-10 Et nyt år truer ... som Søren Brun ville ha' sagt. Men vi går til stålet med oprejst pande og opsmøgede ærmer - som vi plejer. Jeg har fået en håndfuld nye kolleger på jobbet - og det tegner sq'u rigtig godt ! Men ellers var den årlige plenumsamling blot fyldt med varm luft - heldigvis er vi trænede i at navigere i kaos og ta' beslutninger på egen hånd :-) Omstillingsparate som altid !
3-5-10 Så er øllerne drukket, og hegnet er sat op igen. Den internationale kampdag (1. maj) er overstået ... Vi holdt os nu hjemme i privaten på denne dag og fik lidt styr på haven ...

Men det er jo ikke det vigtigste. Det mest frustrerende er, når man bli'r forhindret i at gøre sit arbejde godt ... Vi er jo rigtig mange, som faktisk gerne vil arbejde og gøre vores arbejde godt. Men vilkårene er efterhånden så ringe, at man længes efter fridagene og ferierne p.g.a. de konstante ændringer og nye udfordringer (læs: omstillingsparathed - hedder det vist). Hele tiden kommer der nye og flere opgaver, som skal løses på den samme tid og til den samme løn. Og så så kan de skrive nok så meget i "klummerne" om, at vi skal arbejde mere og skabe vækst ... Det ka' de s'qu selv gøre !!

1-1-2010 Godt Nytår i 2010 til hele vores familie og alle vores venner !!
11. sept. 2009

[

Jeg har ikke brugt tid på at opdatere denne "nyheds-side" længe ... måske er det kun mig selv, der læser det ... samt naturligvis de forskellige censurlæsere på Niels Brock :-)) Men ytringsfriheden har fået det lidt sværere ... efter 11. september ...

Måske er det også en slags reaktion på tidsspilde og tåbeligheder på sites som Facebook, Twitter, YouTube m.fl. Man kunne jo sagtens bruge sin tid på noget andet og vigtigere ... !! Who cares ??

30-5-2008

Foråret er over os, og jeg er blevet færdig med at renovere min cykelanhænger. Og umiddelbart ser det ud til, at jeg får en usædvanlig lang sommerferie :-) Der er unger i fuglekassen, og vores egern-par i baghaven har det også fint.

Vi har fået lavet en ordentlig oprydning og udsmidning i kælderen - mit lille værksted er til en præmie nu :-)

Det var dejligt at få AK hjem igen fra den anden side af Jorden, og vi har nydt selskabet med hende og Tobias adskillige gange siden. Pia ser oftere AK, da hun stadig har vikarjob i vuggestuen (hvor Pia er boss). Da hun havde fået sine ting, som stod i vores lille gæsteværelse, kunne jeg male dette og gøre klar til ... gæster.

Vi har (atter) været i Val Thorens på skiferie, og det var dejligt, selvom vejret ikke rigtig var med os denne gang. Selvom det var langt henne på sæsonen, så var der en del tåge og sne - men der var nu ingen problemer med at stå på ski. Vi savnede bare den høje sol fra den skyfri himmel, som vi har oplevet mange gange før.

Vi var i Kalundborg omkring St. Bededag og male stuer hos søster Trine - og senere skal vil jeg også et smut derned og hjælpe med at renovere min Far's værksted og klippe hæk (de har s'qu 120 meter hæk !!).

Søren Noah & Morten ved "Skovmøllen" tæt ved MoesgårdVi har netop været et par dage i sommerhus sammen med Morten Christoffersen ved Dyngby Strand (20 km syd for Århus) - og det var rigtig hyggeligt ! Vi havde skønt vejr og oplevede en masse udover at fise den af, grille, gå tur ved stranden og grine.

Jeg fylder jo ... 50 år til sommer, og ferieplanerne er efterhånden faldet på plads. For første gang, siden vi solgte bilen, så tager vi Tatonka-teltet med på sommerferie.

OBS: Har i øvrigt opdaget en spændende forfatter: Daniel Silva. Jeg kan varmt anbefale "Vatikanets mand" og "Ildens søn" - begge meget spændende romaner med spioner og terrorister. Handlingen er meget up-to-date ... :-)

21-1-2008 Godt nytår !!

Har ikke rigtig gidet skrive så meget her på det sidste - vender tilbage med lidt mere snarest.

Af større lyspunkter kan nævnes, at computerbladet "Datatid" for nylig kårede min nye bærbare computer (Acer Aspire 5920G) som "bedste laptop køb i 2007" - at vi havde en dejlig jul hos os med mine forældre og søster Trine, at jeg fik 3 dage på ski i franske Valloire lige før skolestarten, og så kommer AK (Anne Katrine) hjem i morgen efter et halvt år i Australien !!

PS: Rygestoppet går ikke så godt, selvom jeg har nedsat forbruget til omkring det halve ...

1-10-2007 Mormor, Olde og Augusta Nielsen. En sej gammel kone på sin 99-års fødselsdag !Så fik min Mormor fred efter længere tids svær sygdom.

Mormor døde mandag d. 1. oktober kl. 21. 25 i sin sygeseng hjemme hos Moster Isa i Stubbekøbing. Min Mor og Far var der også ved hendes side, og hun sov stille ind på smertestillende medicin.

Det efterlader et stort tomrum - Mormor var ikke bare en fjern slægtning - jeg var jo i en slags "dagpleje" hos hende og Morfar, da jeg var lille, indtil min lillesøster Dorthe blev født, og min Mor stoppede med sit arbejde. Uanset hvor jeg har været ude og rejse, så har jeg altid sendt et postkort til Mormor. Og hun blev så glad for det hver gang !

Billedet er taget 1. august 2007, hvor vi fejrede min Mormor's 99-års fødselsdag hos Moster Isa. Vi var der hele den nærmeste familie fra nær og fjern inkl. børnebørn og oldebørn, og Anne Katrine ringede fra Australien og ønskede til lykke. En bedre fødselsdag kunne man ikke ønske sig.

Mormor havde kort forinden været indlagt endnu en gang med dårlig hofte/lårbensbrud, men var nu udskrevet igen og på "rekreation" hjemme hos Moster Isa. På fødselsdagen var hun i godt humør og havde mandet sig op, udhvilet og glædede sig til dagen.

Kort efter fødselsdagen blev hun dog indlagt igen med indre blødninger (blødende mavesår) og kom kun gradvis til hægterne. Da hospitalet ikke kunne gøre mere for hende, så blev hun udskrevet igen. Det blev derefter til et par svære uger i en sygeseng hjemme i stuen hos Moster Isa, hvor min Mor og Far også boede hovedparten af tiden. Mormor var selv klar til at "sige farvel" flere gange i de sidste 2 måneder, men kroppen holdt fast ved livet indtil det sidste. Bisættelsen fandt sted mandag d. 8. okt. i Stubbekøbing - og urnen blev sat ned i fællesgraven tirsdag d. 16. okt.

En stærk gammel dame, som har levet et aktivt og spændende liv.

Æret være hendes minde !!

30-9-007 Har i går lørdag taget fat på min store plan ... rygestop !

Naturområdet Nuria i 2900 m.o.h. Tidligere munkekloster og et fantastisk sted !Sommerferien i Catalonien var dejlig. Der er jo altid skønt i Barcelona, hvor vi boede samme sted som de to første gange (www.hotelpeninsular.net), og var oppe og opleve mere af Gaudi-Parken (Park Guell). Mandag over middag tog vi toget nordpå mod Pyrenæerne og den lille by Ribes de Freser, hvor vi havde booket en lejlighed på en bondegård. Der lugtede af ko og var vældig hyggeligt. Efter spadseretur ned til byen kunne man med et lille tog komme op i 2900 meter og området NURIA. Meget spændende og flot tur.

Efter nogle dage i en lille campinghytte udenfor Puigcerda tog vi med "det lille gule tog" ned på den franske side af Pyrenæerne til badebyen Collioure, hvor vi havde et skønt hotelværelse 30 meter fra strandkanten (se billedet) i 4 nætter og fejrede min 49 års fødselsdag. Med toget tilbage til Barcelona og en enkelt overnatning, inden vi skulle flyve hjem igen mandag d. 30. juli.

Vi skulle jo nemlig gerne være hjemme til min Mormor's fødselsdag onsdag d. 1. august. Hun fyldte 99 år, og det skulle holdes hos Moster Isa i Stubbekøbing, hvor Mormor nu "bor" efter udskrivning fra hospitalet. Det blev en dejlig dag med dejlig mad og fint vejr. Desværre blev min Mormor kort tid efter meget dårlig igen og måtte atter indlægges. NU er hun igen kommet tilbage hos Moster Isa. Min Mor og Far er dernede det meste af tiden, og det går meget dårligt nu. Formentlig et spørgsmål om tid, før et langt liv rinder ud ...

Pia i haven på bondegården i Ribes (Pyrenæerne)AK er faldet godt til på universitetet i Canberra (Australien). Hun ringede faktisk og ønskede til lykke til min Mormor, mens vi spiste frokost. Det blev hun utrolig glad for ! AK har travlt på studiet og glædede sig til 2 uger fri (uge 36-37), hvor den ene blev brugt på at tage dykkercertifikat i Cairns sammen med en studiekammerat (Morten) - og den anden uge tog hun PC og opgaver med til Providence ved Boston (USA) for at være sammen med Tobias, som efter mange besværligheder med arrangementet endelig kom til USA som "studenter-forsker" (læs hans blog).

De havde vist en rigtig dejlig uge sammen. I går skulle AK forsvare en større opgave - vi ved endnu ikke, hvordan det gik. Fra starten af november kommer Mette derover og de skal rejse en del rundt, når semesteret er slut. Tobias kommer osse til Australien, når hans ophold i USA er overstået.

Jobstarten var svær efter ferien for både Pia og jeg. Det var lige blevet en god vane at holde fri, og det virkede lidt sværere end sædvanligt at komme op i omdrejninger igen. På Niels Brock har vi p.t. en del problemer med vores netværk samt de "almindelige" løbende tekniske IT-problemer. Det bli'r nok bedre i morgen (som jeg har sagt i 8 år).

Pia og kusine Birgit ved en af kanalerne i VenedigPia var en forlænget weekend i Venedig med sin søster Mona og kusine Birgit, mens Noah tog i sommerhus med Morten Christoffersen. Vi har nu boet sammen i 14 år på Taffelbays Alle, og jeg havde i den anledning købt en fin buket til Pia samt senere en ny fed mobiltelefon, en Nokia N73. Den skulle gerne dukke op i starten af ugen, inden Pia skal på pædagogisk weekend med sit personale - og jeg får nok besøg af min gamle ven Niels Plaschke (som er begyndt at tage kørekort ...!!)

Vi har allerede booket togturen til Val Thorens til foråret :-)

Og til sidst lidt om rygestop ... Jeg har længe tænkt på, at jeg skulle holde op med at ryge, inden jeg blev 50 år (hvilket er næste sommer). Og en dag så jeg en annonce i en af gratisaviserne om et rygestop-projekt på Gentofte Amtssygehus, hvor man skulle bruge 600 personer ... jeg meldte mig og blev godkendt til at deltage. Ved lodtrækning får man enten nikotinplaster, nikotinsugetabletter eller tobakspastiller - for at finde ud af, om sidstnævnte er ligeså effektive i forbindelse med rygestop som de to andre hjælpemidler. Der er en del kontrolbesøg, prøver og tests, og jeg får alle disse nikotin-sugetabletter ganske gratis. Hvis det ikke lykkes at stoppe med rygningen i første omgang, så tilbydes man efter et halvt år at prøve igen (på samme vilkår).

Det er søndag eftermiddag, klokken er 15, og jeg har hverken røget i går eller i dag :-)

17-6-007 Jeg skal være censor i Ålborg og er på vej med lyntoget på 1. klasse ...

Ferien ligger nogenlunde fast nu - vi flyver til Barcelona og bliver der et par dage, inden vi tager op i Pyrenæerne og bor i 2 små byer, dernæst med toget ned til Collioure ved kysten på den franske side (hvor vi var på vores allerførste ferie sammen i 92). 17 dage ialt. Det bliver skønt at komme op i nogle "ordentlige bjerge" igen, vandre rundt, slappe af, tage billeder, lave god mad og læse gode bøger !!

Niels Brock har sørget for en god opgradering (RAM og Internethastighed) af min laptop, og vi er i overvejelser vedr. Windows Vista/Office 2007 m.v. Spøjst at ledelsen på landets største handelsskole ikke planlægger efter Leavitt's model, som vi ellers underviser i.

Jeg havde nogle få elever oppe i IT, og dem som dukkede op bestod alle sammen med glans ! Til lykke !!

Mormor ligger på hospitalet igen med dårlig hofte - forhåbentlig forsvinder betændelsen, så de kan give hende en ny hofte. Det vil "systemet" nemlig gerne, fordi hun er så frisk i sit hoved. Hun fylder jo 99 til august, og vi håber at kunne fejre hende hjemme igen d. 1. august.

AK's studieophold i Australien er efterhånden faldet på plads, og vi har nu flere gange haft fornøjelsen af hendes kæreste Tobias - senest hos Ole i sommerhuset på Ordrup Næs (16-6-07). Og her bringes så det første billede af de to :-) Tobias læser nanoteknologi og skal nogle måneder til Tokyo og studere, hvorefter han ta'r til Australien og møder AK, når hun er færdig med sin del af studiet i Canberra - og derefter er der 1-2 måneders fri leg i Australien:-)

Hvordan de får det hele til at løbe rundt, det forstår vi ikke helt ... men der venter sikkert fede jobs, når de er færdiguddannede, så man kan betale af på div. studielån ...

2-4-007 Godt nytår, god påske og tak for i aften !

Siden sidst: gode runde fødselsdage hos Plaschke og Christoffersen. Dejlig jul med mine forældre og lillesøster på besøg i flere dage. Dyrt overflødigt kursus på Niels Brock. Case-eksamen med HGV-16 - gik OK, første gang jeg prøvede den type eksamen (mere end halvdelen fik enten 10 eller 11). Hyggeligt besøg lige efter nytår af min gode gamle bas-ven Kim Bonde. Har købt ny mobiltelefon (Nokia N73 ME) til 4000 kroner ... den kan IKKE riste kryddere eller lappe cykel - men ellers alt andet !!

Har fået installeret "Canal Digital" og parabol-antenne herhjemme. Været på besøg i Hinnerup (langt om længe) med AK og Pia. Pia fyldte 53 og AK fyldte 23 - vi holdt hendes fødselsdag her for 18 mennesker ... lige efter vores skiferie i Val Thorens, som var skøn. Vi var spændte på, om Pia overhovedet kunne stå på ski med de balance/svimmelhedsproblemer, som stadig plager hende i visse situationer - men det gik over al forventning !!

Har været i Operaen på Holmen og se ... opera: "Pelleas & Mellisande" af Debussy, som ikke just er for nybegyndere, og vi var da også mange i salen, som fik en lille blunder på denne almindelige tirsdag aften :-)

Har haft en byld ved venstre øre, som måtte "skæres" - influenza, lungebetændelse (som jeg stadig døjer med) - og på fredag får vi familien på besøg i påsken :-)

AK er optaget på et universitet i Canberra (Australien), hvor hun skal færdiggøre sin "bachelor" fra juli til december - og derefter 1½ måned rundt down under med 2 studiedrenge ... og så lancerede hun på sin fødselsdag ... en kæreste !! Hun kommer herud og spiser "mad" i aften efter flere dages intensiv eksamenslæsning, så hjernen næsten kræver at få et postkort.

Opdagede en mus herhjemme (vi har jo tit døren åben ud til haven/terrassen nu) og satte straks en fælde op med en god, gammel ost. Den er endnu ikke gået i fælden - men igår var osten pludselig væk ... Pia påstod, at hun intet kendte til det, selvom det var 1. april ... Hun mente, at det måtte være et "genfærd", der havde taget osten ?? Tror hun mon jeg er helt "påskelam" eller hvad ... :-))

Niels Brock har opfundet en ny opdeling af uddannelserne på EUD, så det bli'r spændende, om man kan beholde sit vante job - eller om man skal lære at stå på hovedet, trylle eller noget andet ... Thø-hø.

Ellers går tingene sin vante gang - med de skævheder, der opstår uanmeldt. Vi aner endnu ikke, hvor sommerferien skal foregå ... Korsika, Lapland, Provence eller Pyrenæerne, fjeld i Norge, Sicilien eller ?? Det må vi snart have styr på - pokkers til tjans at tage stilling til det til hvert år :-))

Snarligt ønske: ses med Kargaard samt Bente & Steffen. Og måske en drenge-tur med Onkel Uffe ...

29-11-06 Jimmy Jørgensen og Boi Holm (g)Teaterkoncerten "Gasolin' på Østre Gasværk" i fredags var en stor oplevelse - det er svært ikke at sammenligne med den allerførste forestilling i 1994 ... men den nye udgave var lige så god, bare anderledes. De havde netop ikke forsøgt at lave forestillingen magen til. Numrene var endnu en gang arrangeret om, scenen i det gamle gasværk var helt speciel og blev godt udnyttet. Vi købte dobbelt-cd'en med al musikken, som denne gang var indspillet live !! En rigtig god idé, hvor man langt bedre fanger stemningen fra forestillingen.

Min far & mor samt lillesøster Trine kommer atter ind og holder jul hos os. Det glæder vi os til. Men inden da skal projekter og eksamensopgaver klares på skolen ...

Jeg har haft en del bøvl med websitet og webhotellet hos One.com - problemet har ikke løst sig endnu, så p.t. benytter jeg tekst i stedet for knapper i venstre side, og sidens titel er desværre forsvundet oppe i banneret. Håber jeg får det løst på et tidspunkt snart !

1-10-06 Pludselig nærmer vi os efterårsferien med hastige skridt ...

Friskpresset appelsinjuice, Ouzo og Retzina (Epidauros)Siden påske er der sket en masse. Var i Pumpehuset og høre Dave Weckl Band med min tidligere chef (PSM) - som sædvanligt suveræn "sportsmusik". Fik lavet et større undervisningsmateriale om databasen Access færdigt og afprøvet det med eleverne. Har fået nye glas i brillerne med "glidende overgang" og skidedyrt. Var før ferien ude som censor 5 gange (især i nordjylland) og havde selv en enkelt eksamen med mine egne elever. Ikke i IT men i det tværfaglige temaprojekt om medier og webaviser.

Min far fyldte 75 år d. 11. juni, hvilket vi fejrede på Reersø Kro med familie og gode naboer. Niels Brock har på opfordring stillet en super bærbar computer til rådighed ... fedt at jeg ikke skulle ud og investere 15.000 af egen lomme. Til gengæld købte en handelsskole i Jylland hele mit undervisningsmateriale til IT for 12.000 kr - så de kan downloade det fra min hjemmeside og printe/kopiere det selv. Fedt nok, når det nu er lavet !

Pia har fået kontakt til kusine Birgit, som hun ikke har set i årevis. AK er flyttet ind på værelset ved siden af det, som hun ellers fremlejede i "Fredens Hus" ved Idrætsparken - og har været en måned på Cuba. Pia og jeg var godt 2 uger i Grækenland - dels hos familien Bekas i Epidauros (ved kysten på øst-Peloponnes) og dels 4 dage i Athen på Hotel Phaedra midt i centrum - spændende at få set Akropolis og opleve byen igen. Lillesøster Trine er fyldt 40 år midt i ferien - og min mormor fyldte 98 !!

Jeg fik malet den største af vores stuer, da vi kom hjem fra Grækenland - midt i en hedebølge ... Fyldte 48 i juli og var ude og spise skøn mexikansk med med Pia - vi ville have været i Tivoli og høre TV-2 bagefter, men det var umuligt at komme ind. De havde simpelthen lukket indgangen p.g.a. for mange mennesker ... Så i stedet nød vi gademusikanter på Strøget og et fedt soulband på Streckers Cafe til kl. halvtre om natten ! Garanteret meget federe end TV-2 :-)

Var inden ferien en weekend i Kalundborg og klippe mine forældres 2 x 90 meter hæk endnu en gang (så mine arme var helt slappe bagefter) - og efter ferien nede og male deres baghus sammen med Pia. Og så har Ole F. og jeg fældet et stort grantræ i vores egen have - det var pludselig gået ud og så ret trist ud. Sparede 2900 kroner, som et latterligt havefirma ellers skulle have for at gøre det ... Har købt ny vaskemaskine og solgt Toyota'en - og så har vi lige bestilt skiferien til Val Thorens igen. Denne gang med tog. Pia har det efterhånden rigtig fint med balance og svimmelhed, selv om hun endnu ikke vil køre bil selv. Men cyklen er kommet frem igen, så nu turde vi godt satse på skiferien, som måtte aflyses sidste år.

Mine forældre har det også OK - selvom alderen naturligvis trykker lidt. Til gengæld er det skidt med min mormor nu. Efter nogen tid på hospitalet er hun kommet hjem i sin egen lejlighed igen, men hun kan ikke rigtig klare så meget selv. På sigt bør hun nok flytte på et rigtigt plejehjem, hvor der er opsyn og hjælp døgnet rundt. Det er hun såmænd også indstillet på, men p.t. er der ikke plads ...

Pia og jeg har begge travlt på arbejdet igen. Vi er s'qu tit trætte efter aftensmaden, og så er der alligevel forberedelser og planlægning af ting og sager til undervisning og daglig ledelse af en vuggestue. Forældre og ansatte protesterer i disse dage over hele landet mod nedskæringer - og det samme på ældreområdet. Og det er der god grund til !!

Efterhånden vil vi gerne have lidt mere tid til os selv. Det er utroligt, så meget arbejdet fylder i det daglige. Også AK var urimelig stresset efter ferien - og en stor del af hendes hold har meldt fra en af deres eksaminer, fordi presset simpelthen er for stort. Så nu har hun tid til at læse en "almindelig bog" igen.

Men som nævnt: det er snart efterårsferie. Og jeg skal snart have arrangeret en drengeweekend med min gamle ven Uffe. Og Plaschke har inviteret til 50 års fødselsdag i starten af november. Vi har netop set moderne ballet med "Alvin Ailey's American Dance Theatre" - jeg overraskede Pia med 2 billetter, og jeg selv var virkelig imponeret og glad for oplevelsen. Så vi red videre på bølgen og bestilte billetter til den nye opsætning af "Gasolin teaterkoncerten" på Østre Gasværk. Vi var også inde og se den oprindelig opsætning på Dr. Dante inkl. Caroline Henderson & co. i 1994. I morgen skal vi en tur i Dyrehaven og se brunstige kronhjorte - inden Mona & Søren kommer til græsk madaften og feriebilleder - og en ny uge truer :-) Jack Bauer for president - så ka' de lære det !!

17-4-06 Så er påskeferien ved at være billigt til salg ...

Pia i "Poble Espanyol" (Barcelona, påskenl 2006)Meget er sket siden sidst jeg skrev her ... min far har det bedre. Faktisk har han det helt godt igen. Pia har det også bedre, men er også temmelig utålmodig efter at blive "helt rask". Hun går til et hav af undersøgelser og specialister - en utrolig vilje og energi hun udviser. Men vi måtte droppe skiferien p.g.a. hendes balanceproblemer og svimmelhed. Til gengæld tog vi en uge til Barcelona i påskeferien (og brugte en masse penge), og det var rigtig fedt. Absolut en spændende by, og vi oplevede lidt forår på forskud - og vender sikkert tilbage en anden gang !!

Har været en weekend solo i sommerhus med good old Christoffersen, har været på 2-dages DEL-kursus i Århus omkring case-eksamen i IT (og blev hyret til at undervise på et DEL-kursus i Kbh. til efteråret), vi har fået nyt køkken, og vores gamle Toyota er kaput - vi gider den ikke mere og må ha' en anden brugt bil, når Pia kan køre bil igen.

Parc Guell (Barcelona, påsken 2006)Har atter købt billet til at høre trommeslageren Dave Weckl & Band - og nogen i Kalundborg har planer om at samle nogle af de gamle bands fra dengang i slutningen af 70'erne ... en gang efter sommer. Det kan blive ret skægt. Har haft søster Trine på besøg - og hun har bestilt en spændende vandretur i Norge til sommer. Søster Dorthe & Co. i Hinnerup er lidt mere underdrejet p.g.a. Marco's mor i Italien, som er temmelig syg, så han pendler frem og tilbage ... mellem Jylland og Napoli, og det tager hårdt på kræfterne hos dem, når restauranten skal køre samtidigt med konfirmationer på stribe o.s.v.

Vores egen plan for sommeren udvikler sig. Måske bliver det hos Kostas i Epidauros (Greece) ... ??

Men inden da håber jeg, at Pia bliver rask - og at alle slipper helskindet igennem eksamensperioden. Inkl. AK (Anne Katrine), som klarer sig fint på UNI, er flyttet ind ved siden af Idrætsparken og har bestilt rejse til Cuba til sommer sammen med Mette fra studiet.

8-12-05 Endelig kan vi begynde at glæde os til juleferien ... min far er kommet hjem efter 7 ugers indlæggelse og en temmelig svær hjerteoperation ... Nu skal han selv klare det: komme sig, tage næring til sig og pudse fjerene - under min mor's kærlige overvågning og pleje !

Pia har stadig store (svingende) problemer med balance og svimmelhed ... skal til undersøgelse i morgen på Gentofte Sygehus hos professor Jens Thomsen. Håber de kan stille noget op ... !!! Det er ved at være for meget i dagligdagen, selvom Pia er en tålmodig sjæl.

Har IT-eksamen i næste uge med HGV-6, men så venter der snart hele 4 ugers juleferie. Det er ikke set før :-)

25-8-05 Har netop været på et enormt sjovt og spændende kursus i at sejle havkajak !! Det har jeg drømt om at prøve i et par år, og nu lykkedes det endelig, idet jeg fik kurset i fødselsdagsgave af Pia.

Arrangøren var outdoor-firmaet FarOut (www.farout.dk) og bossen Jakob Hertz instruerede selv. Jeg fik også hans ret nye bog "Havkajak" i fødselsdagsgave af Pia (som en slags appetitvækker). Det er den eneste originale om emnet på dansk, og den kan virkelig anbefales. Jakob er en fin fyr, kan VIRKELIG sejle havkajak ... men også lære fra sig på en pædagogisk og inspirerende måde (flere fotos). De 2 dage på Øresund gjorde ikke lysten til at investere i en havkajak mindre - tværtimod. Men desværre koster den 8-10.000 kr plus alt det løse (udstyr og beklædning). Vi får se :-)

Måske kan Uffe og jeg næste år gentage vores hyggelige og sjove Sveriges-weekend sammen og padle rundt i søen Unnen i kajak ...?

14-8-05 Så er sommerferien slut ... men den var s'qu dejlig !! Og den varede effektivt 7 uger, så man skulle være et skarn, hvis man klagede over det :-) Min IT-eksamen med HGV i juni gik fint - ingen dumpede. Faktisk fik alle 8-9-10, så det var jo ganske pænt.

Pia og jeg var 8 dage i Andalucien (Spanien) med mine forældre - så var vi en del til jazzfestival i København - og senere var vi "alene" i Sverige med Toyotaen, telt og trangia.

Du kan læse mere og se billeder fra vores sommer >>> HER :-)

Da vi kom hjem, var vi til Mormor's 97 års fødselsdag på Skipperkroen i Mullerup sammen med hele familien. Vældig hyggeligt - og den gamle dame er stadigvæk skarp, selvom hun bruger stok og rollator !!

Fik bl.a. en fed MP3-afspiller (Sony Network Walkman NW-E507 med 1 GB plads) af mine søde kone i fødselsdagsgave samt bogen "Havkajak" af Jakob Hertz OG et 2-dages havkajakkursus. Jeg har jo i et par år drømt om at få en kajak og padle op og ned langs Strandvejen - og måske lokke Pia til at lære det, så vi kan tage 2 kajakker med på taget til Sverige/Norge i fremtiden. Det bliver spændende !!

Skal snart en weekend til Sverige med Uffe - en gammel kammerat, som jeg desværre ikke ser så tit. Vi har kendt hinanden, siden vi var 6-7 år og skal over og ligge i telt, sejle i kano, grine og drikke whisky ...

Tilbage på jobbet er alt totalt kaotisk, meget er lavet om, vi mangler lærere, skal arbejde lidt mere end vi plejer for den samme løn ... Det hele er som det plejer at være, når vi kommer tilbage fra ferie. Men vi har vores gode humør - vi har trods alt mere check på det, end dem der bestemmer. Og de lægger alligevel ikke mærke til, hvad vi laver :-))

13-7-05 TOUR DE FRANCE er ude på 11. etape idag - og de passerer to af de bjergpas, som vi også klatrede over i 1991 på Mountain Bike turen. Vi var noget længere tid om det, men til gengæld vejede vores cykler mindst 35 kg inkl. fuld oppakning. Vi stod af undervejs og tog en smøg - det gør Lance Armstrong vist ikke ...

Col de Telegraphe (kategori 1) samt Col de Galibier (helt udenfor kategori).

Du kan se et billede af VORES HOLD, hvor vi står på toppen af Galibier. Frysende men stolte !! Etapen kaldes "Konge-etapen", og vi følte os som konger :-) Du kan se kortet med hele vores rute her.

20-5-05 Pat Metheny Group live i KB Hallen 17. maj 2005.Koncerten med Pat Metheny Group var helt utrolig - og de spillede næsten 3 timer uden pause ... De lagde ud med alle de 4 lange numre fra den nye CD "The way up", som også har givet navn til turneen. Helt fantastisk fedt - og jeg måtte investere i både en T-shirt og en ny kasket efter koncerten ... Tak for billetten til Kargaard !!

Har et par fridage p.t. og skal hjælpe Plaschke videre med hans website. Har netop lavet cover m.v. til en CD med "Pieds nus" og revideret en del på designet på Kasper's website (www.kasperwinding.com) ... skal have et enkelt hold op i IT i juni og har netop kontaktet censor fra Jylland. Er endvidere blevet kontaktet igen af en IT-kollega ude i landet, som gerne vil købe mit materiale om "Webdesign med Frontpage XP" til brug i næste skoleår. Dejligt at tingene virker og kan bruges af andre også :-) Hvad skal de give for det ...?

7-5-05 Har været på 3-dages arbejdsweekend i Kalundborg og hjulpet til i haven hos mine forældre. Har også været til katolsk konfirmation hos Claudia i Hinnerup (som jeg er gudfar for), en rigtig fin fest og såkaldt "firmelse" inde i Århus. Claudia og jeg blev fotograferet sammen med bispen :-) og jeg havde lavet en PowerPoint-serie (47 dias) med billeder fra alle årene i Claudia's liv indtil da. Men her er det Pia og Claudia udenfor den katolske kirke i Ryesgade (Århus) >>>

Aftalte med Uffe (i weekenden i Holme Olstrup), at vi ville på en weekend-herretur til Sverige med telt o.s.v. engang i eftersommeren. Og sikke søde tvillinger de har: Luna og Viktor !!

Får besøg af Niels Plaschke på mandag og skal rode lidt med hans ny-reviderede site. Skal i øvrigt bruge en bunke tid på at rette elevernes eksamensprojekter i IT. Overvejede om vi skulle købe billetter til Pat Metheny koncerten ... og vi besluttede faktisk at droppe "ståpladserne" i KB Hallen, indtil jeg pludselig blev "inviteret" af Morten Kargaard, som var her i forgårs med drengene. Sikkert som en påskønnelse af mit (ulønnede) arbejde med hans hjemmeside: www.mortenkargaard.dk

Har fået puttet 1 GigaByte RAM i den bærbare computer, så den sparker lidt bedre :-) Og så er der blevet ryddet en del op på siderne om webdesign, så disse ting nu primært findes på mit IT-website vedr. min undervisning på Niels Brock. Her kan du finde de opdaterede ting :-)

24-3-05 Ja, valget gik jo ikke så godt ... Det gjorde til gengæld både mine forældres guldbryllup (5. marts) og vores egen skiferie til Val Thorens i de franske alper. Se flotte billeder fra ferien her !

I øjeblikket nyder vi blot påskeferien - dog med en del rettearbejde og forberedelse til skolen ind i mellem. I den kommende tid skal vi bl.a. besøge Uffe & Anette samt til katolsk konfirmation i Jylland. Og så holder vi AK's 21-års fødselsdag her på søndag.

Ellers alt vel :-)

27-1-05 Jamen så fik vi da taget hul på endnu et nyt år ... efter en flodbølge af vand i Asien og CNN som julehyggeonkel. Og folketingsvalg skal vi ha' d. 8. februar... morsomt at høre som de prøver at overgå hinanden med valgløfter. Nu mangler næsten kun den gode gamle: Mere medvind på cykelstierne :-)

Vi havde en rigtig dejlig jul her hos os med mine forældre og lillesøster Trine - og så var vi jo ellers hurtigt på arbejde igen efter nytår denne gang. Fik nogle gode gaver - bl.a. bøger og fede højttalere til computeren, som vi hører en del radio på via Internet og programmet MusicMatch, som kan downloades gratis. Glimrende opfindelse, hvis man har Internetforbindelse på bredbånd.

Skal i sommerhus med Plaschke og 2 computere. Vi skal nørde, grine og drikke lidt ... hvidvand. Skal også have lillesøsteren med ind og høre Kasper Winding d. 5. februar, og weekenden efter er det Pia's fødselsdag, hvor vi får familiebesøg - og derefter vinterferie (Noah). AK har netop overlevet endnu en eksamen på studiet og er langsomt ved at komme sig over sin parasit i maven efter Australienturen - vi har købt nyt komfur samt et gammelt fint vitrineskab fra et loppemarked i Frankrig. Forberedelserne til mine forældres Guldbryllup d. 5. marts er i gang. De holder stor fest på Bromølle Kro for inviteret familie og venner.

Next stop: skiferien i Val Thorens :-) Og så skal vi til at planlægge sommerferien, hvor vi bl.a. skal have min far & mor med en uge til Andalusien og køre rundt i bil. Vi skal se Mijas, Alhambra og la Garganta (i bjergene) m.m. Steder hvor vi tidligere har været og gerne vil tilbage til. Ikke i telt denne gang - men på bookede hoteller. Når vi kommer hjem, så tager Pia og jeg teltet med i 2 uger til Sverige !!

7-12-04 Så er det snart jul ... igen !! Og denne gang er der vagtskifte: vi får mine forældre og lillesøster Trine ind hos os i julen. Trine har for nylig anskaffet sig en bærbar computer og hygger sig bl.a. over mulighederne på Internet.

AK bestod den første prøve på studiet - og det er stadigvæk svært ! Har også reddet sig en eller anden parasit i leveren på rejsen til Australien ... først frygtede vi, at det var leverbetændelse (hepatitis), men det er det ikke. Hun er stadigvæk glad for sin hyggelige hybel på Amager - men nu har vi også fået indrettet vores tidligere soveværelse som gæsteværelse. Så der "flytter hun ind" når hun er på besøg herhjemme med alle sine tykke bøger.

Vi har været til 60 års fødselsdag hos Søren Vinterberg, haft Bente & Steff på hyggelig middag efter en alt for lang pause. Plaschke har været her og overnattede, mens Pia og Birgitte (souschef) var på "arbejdskonference" på Hotel Hvide Hus i Køge. Noah har været på en weekendtur i sommerhus med Christoffersen - og var inde og se Morten Kargaard spille for sidste gang med Tone Art Ensemblet i onsdags. Spændende og mærkelig musik.

Pia er booket godt op med de daglige lederopgaver, Marte Meo kurset samt kampe med en arkitekt omkring deres kommende legeplads. Hun glæder sig altid til sin næste ferie !! Vi har fejret 3 års bryllupsdag (!!) og fået lavet en masse nye ting herhjemme.

På skolen er der travlhed med opgaver, projekter, prøver og eksamen. Er ved at få forhandlet mig frem til en hurtigere bredbåndsforbindelse hos Niels Brock - og har i øvrigt for nylig udskiftet Frontpage til den nyere model XP (2002). Ikke den store forskel - det er stadigvæk et fedt og brugervenligt web-program.

Indtil videre: glædelig jul & godt nytår til Jer alle sammen :-)

25-9-04 Vi har begge haft en travl periode på jobbet og glæder os til efterårsferien. AK har fået indrettet sig fint på Amager og starten på studiet ("molekylær biomedicin") er noget svær - men det er også hendes "hadefag" de er startet med. Derefter går det måske lidt lettere. Hun kommer tit forbi (og overnatter) på Taffelbays Alle, idet hendes læsegruppe bor i nabolaget - og så er hun begyndt at cykle en hel del ... :-) Man er jo ikke ligefrem millionær som studerende.

Toyotaen har lige kostet 4.000 kroner i reparation - og så er vi ellers ved at sætte AK's gamle værelse i stand: vi får vores soveværelse tilbage !! Nymalet, afhøvlet og oliebehandlet gulv, nye klædeskabe m.v. Det bliver dejligt.

Præcis i dag er det 11 år siden vi flyttede sammen !! Vi har netop bestilt skiferie (Val Thorens igen), og Pia er startet på et 2 årigt Marte Meo kursus, som er vældig spændende. Men også krævende oveni det daglige lederjob i vuggestuen.

Undertegnede er blevet IT-koordinator og faggruppeleder for IT på den nye afd. af Niels Brock (Gullfossgade) og sidder med i et FOU-projekt vedr. realkompetencevurding af eleverne. Så der er også rigeligt at se til oveni de utallige opgaver, som skal rettes, materialer som skal være klar o.s.v.

Min gode ven Morten Christoffersen har købt bærbar computer, og jeg tror, jeg fik den første e-mail fra den ... en stor overraskelse. Velkommen i klubben !! It's good to be online ... :-)

26-7-04 Alabast-butik i Volterra (Toscana, 2004)Hjemvendt efter en skøn tur i 3 uger med Pia (Toscana & Korsika). Du kan se nogle billeder på mit IT-site (Nyhedsbrevet) hvis du lige klikker her !! 

Skal besøge familien i weekenden, fejre min fødselsdag - og så skal vi hjælpe AK med at flytte hjemmefra. En stor ting for os alle sammen ! 

Er ret spændt på de nye forhold på Gullfossgade - hele min arbejdsplads flytter jo fra Finsensvej, og der er sikkert en masse ting, som vil ændre sig m.h.t. samarbejde, undervisning og fysiske rammer. 

4-6-04 AK og drengene ændrede planer og kommer hjem fra Australien-turen på søndag (6. juni). Lander 7.20 i Kastrup lufthavn efter de sidste dage i Thailand.
14-5-04 Dave Weckl live i Pumpehuset (13-5-2004)PS: Dave Weckl var ekstrem ... en utrolig koncert, hvor jeg for første gang hørte udtrykket "sports-musik" - de er ufatteligt dygtige men har ikke så meget budskab på hjertet ... Et meget rammende udtryk for oplevelsen. Man kan jo ikke huske et eneste nummer bagefter - men for fanden for en opvisning i musikalsk teknisk kunnen !!  :-)

Men i dag står den jo så på:
Royalt bryllup i København ...

6-5-04 Blev endelig færdig med "Ringenes Herre 3" og har set filmen. Flot - men næsten for lang. Cinemax viste den uden pause, da det var sidst på "sæsonen". Den næste på programmet bliver måske "Troy" som får premiere d. 19. maj. (http://troymovie.warnerbros.com). Den ser ret flot og spændende ud - lidt a la "Gladiator".

Har overstået IT-projekter og terminsprøver (og en helvedes masse opgaver at rette) så nu er det spændende, om der bliver noget IT-eksamen med mine HGV-hold. Går også til en del møder på Brock, idet vores afdeling efter sommerferien skal "fusioneres" med afd. på Gullfossgade. Så der er en del ting, som skal aftales og planlægges specielt ang. vores IT-systemer.

Var til "communione" (en slags for-konfirmation for Claudia og Oliver) hos Dorthe & Marco i Hinnerup. Hyggeligt at deltage i denne katolske højtidelighed, som er noget mere afslappet end de danske. Havde købt ny jakke !!

Havde besøg af mine forældre HELE påsken. Det er vist første gang i hele deres liv, at de ike har "lagt hus til" i påskedagene. De hygger sig over at kunne komme i haven nu i det gode vejr. Lillesøster Trine har købt en kolonihave i Kalundborg. God idé når man bor i lejlighed.

AK har det fedt "down under" - hun er på New Zealand med Maj-Britt i øjeblikket og kommer sandsynligvis hjem d. 10. juni efter 2 uger i Thailand, hvis der ikke er for meget "borgerkrig". De oplever en frygtelig masse - som det ses på billedet > >

Skal høre "Dave Weckl Band" i Pumpehuset med Morten Kargaard i næste uge. Han har netop været i studiet med sit band, og der kommer snart noget musik derfra på det website, som jeg kører for ham (www.mortenkargaard.dk)

Vi er godt i gang med planer for sommerferien: enten Italien, Korsika eller ... Norge. Det er især det "ustadige vejr" i Norge, som gør især Pia lidt usikker. Så det bliver nok sydpå ...

Pia har travlt på jobbet (bl.a. en del kurser og møder) - men det er en rigtig god arbejdsplads og vuggestue for de små børn (www.korsagergaard.dk). Hun er bare lidt træt af alt det administrative vrøvl og kludder, hele tiden nye regler o.s.v. som ændres igen, inden man har nået at sætte sig ind i dem. Det offentlige system er totalt forandringssygt !!

Lige nu har jeg nogle fridage, hvor jeg ikke skal bruges på jobbet. Så jeg har tid til at opdatere lidt på vores egen hjemmeside samt sitet til undervisningen og udsende mit IT-nyhedsbrev

Till next time: Have it good !!

16-3-04 Nye billeder fra vores fede skiferie i Val Thorens i Frankrig (uge 11 i marts)
22-2-04 En stor del af januar var fyldt af min mor's sygdom - hun var sløj gennem flere måneder med dårlig mave, blev så undersøgt, blev indlagt og fik fjernet en knude på størrelse med en knyttet hånd. Hendes egen læge må have røde ører ... Det var kræft, men heldigvis lader det til at de fik det hele væk. Den havde ikke spredt sig ...

AK er rejst til Sydney/Australien og har det fedt. Har allerede set en kænguru, og der er jo sommer på den anden side af jordkloden ...

Pia og jeg var et par dage i Sverige i en lille hytte (i Ulricehamn), stod på ski og fejrede hendes 50 års fødselsdag med masser af gaver i overkøjen. Sverige er altid fedt (og skide koldt p.t.) - men om 11 dage ta'r vi for 5. gang til Val Thorens i Frankrig, og der ser pisterne jo lidt anderledes ud ... og solen skinner noget oftere !! Vi skal atter bo på "Chamois d'Or" hvor man tager skiene af og på lige på selve pisten. Fedest - og der ligger i øjeblikket 2½ meter sne oppe på pisterne !! Check selv www.valthorens.com ... som er Europas højest beliggende skiby og en del af et af verdens største skiområder: De 3 Dale.

Har solgt min gode gamle Pentium 3 til en af mine elever. Det er lidt ligesom at skille sig af med en gammel hund ... men nu lever jeg udelukkende med den bærbare IBM Thinkpad. Småt er godt !!

31-12-03 Ja, så blev det nytårsaften og julen i Kalundborg er godt overstået helt uden sne igen ... AK ligger med skoldkopper og ca. 250 prikker over hele kroppen - samt halsbetændelse.

Glæder os til at besøge vore venner i det nye år. Pia's 50 års fødselsdag skal fejres et eller andet sted i stedet for at holde stor fest !! Det bliver i vinterferien - og så glæder vi os også til den kommende skiferie senere i Val Thorens. Nyder at holde juleferie ovenpå en meget travl julemåned på jobbet for os begge.

Undertegnede står for nytårsmiddagen herhjemme, og den nye wok-gryde, som jeg fik i julegave, skal indvies. Og nu skal jeg i gang med en ordentlig bunke kogte kikærter, som gerne skulle blive til hjemmelavet hummus. Har købt en enkelt raket (en ordentlig fætter), som skal fyres af lidt over midnat !!

29-11-03 Toyota Carina II Touring (1991) Fed bil !!Ja. Så skete det. Vi måtte skille os af med den gode gamle Toyota Corolla !! Til gengæld har vi fået en rigtig "taxa-model" i forhold til den gamle. Vores gode ven har tryllet igen og skaffet en Toyota Carina II til favorabel pris. 2 liter motor, direkte indsprøjtning, servostyring og 16 ventiler - come on ... Der er varme i bilen i løbet af 5 minutter og det er båre dæjligt !

Er så småt ved at få styr på min Mor's 70 års fødselsdag. Og så skulle mine HGV-hold IKKE til eksamen i IT denne gang - til gengæld er jeg blevet koblet på andre eksaminer m.v., så der er knald på indtil juleferien.

Har købt ny mobiltelefon efter 5-6 gode år med Nokia 5110. Det blev ikke en Lilly-model men en yderst robust Nokia 5210 (se den her: http://www.nokia.dk/phones/5210 - jeg købte en "Wave Blue") . Den kostede 1200 kr og man kan få langt mere avancerede telefoner p.t. til 99 kr, men de ser for skrøbelige og overflødige ud til mit behov. Så, sådan er det. Jeg skal nemlig hverken se TV-avis eller videofilm på telefonen - på et areal som et frimærke ... Hvad fa'n skal vi bruge det til ??

Har også været til "Medarbejder-Udviklings-Samtale" med chefen. Vi blev enige om, at det hele faktisk går ufattelig godt. Eneste negative ting er, at "man" (Undervisningsministeriet) på et eller andet tidspunkt kan finde på at beslutte, at grundfaget "Informationsteknologi" skal nedlægges og integreres i de øvrige fag ... Det kommer naturligvis på eet eller andet tidspunkt.

16-11-03 Gipsen er kommet af og det går fint - har været i Kalundborg i weekenden og lægge nyt gulvtæppe på hos min far & mor. Har også fejret 2 års bryllupsdag og vi glæder os til nyt køkkengulv. Der har været en del "elektroniske nyanskaffelser" - og vi overvejer såmænd at skifte den gode gamle Toyota Corolla ud ... Den er vist slidt op nu.

Går ind i en fase nu med planlægning af min mor's 70 års fødselsdag, eksaminer på skolen og så står julen jo for døren. AK er nu blevet fast besluttet på at rejse til Australien i 2-3 mdr. fra starten af februar !!

10-10-03
  • Så er det efterårsferie - men jeg har faktisk allerede tusset rundt herhjemme i en uge, idet jeg har brækket hånden ... Så der er gips på højre arm op til albuen i 3 uger, to fingre tapet sammen og ordre til at holde den i ro, hvis den skal vokse sammen af sig selv. Sur røv !! (se foto)
  • Pia har også taget ferie og glæder sig til fridagene, så det skal nok blive hyggeligt bl.a. med et besøg hos mine forældre. AK er startet i et fast vikariat i Pia's vuggestue, og det går rigtig fint (hun har dog IKKE efterårsferie ...).
  • Har købt ny laserprinter: den spritnye model fra Brother (HL-1430) til kun 1700 kr. Den skriver fantastisk.
  • Spilleriet med Gitte & Co. var alligevel ikke noget for mig, så jeg stoppede samarbejdet.
  • Morten Christoffersen var på besøg i sidste weekend, og vi fældede bl.a. et par træer, som i morgen skal køres på Genbrugscentralen sammen med Pia's svoger: Søren V.
  • Glæder mig til at se nye serie med BS, som starter i aften på TV-2 !!

Og Pia's plejemor, Kamma, er nu død efter lang tids sygdom. Vi fik hende til sidst indlagt på Herlev Sygehus, hvor hun lå i en uge, før hun sov stille ind. Fred være med hende - hun var en sej kvinde !!

29-8-03 Er blevet stukket i låret af en hveps, og det hævede helt vildt, brændte og kløede, så jeg måtte s'qu til læge og ha' penicillin. Surt show. Specielt for hvepsen, som jeg maste med sandalen bagefter ...

Har været en weekend i Sverige med telt sammen med Pia og lillesøster Trine. Bl.a. med en fin vandretur på lidt af Söderåsen. Vejret var noget blandet, men det var vi forberedt på.

Så har jeg ellers været i gang med cement og murer-ske og ordnet trappen ned til vores kælder. Nu skal vi så have malet hele soklen rundt om huset.

Har været ude og spille lidt med en af Pia's kolleger samt en guitarist (Gitte og Mads). Måske kan det føre til lidt hyggelig musik. Gitte skriver alle numre selv og synger lidt som en blanding af Randi Laubæk/Tracy Chapman men ellers skal man jo ikke sammenligne - stilen kunne blive lidt a la Joni Mitchel. Der skal findes en god bassist, og guitaristen Tue skal gerne tilbage i folden. Han arbejder p.t. en del på TV. Vi får se, hvad det kan føre til - troede ellers ikke, jeg skulle i band igen ...

Er lige på kanten til at bestille vinterens skiferie - og det bli'r s'qu nok Val Thorens igen ... Skoleåret er startet MEGET stille for mit vedkommende. Jeg har ikke ret mange timer om ugen de første 3-4 uger, men det hævner sig blot senere. Har 5 HGV-hold i IT samt et enkelt hold unge HG'ere (nyt på Finsensvej).

23-7-03 Ægte "Cafe Latte" på Tangia'en ...!!Netop hjemvendt fra 2 skønne uger i Toscana og på Korsika. Fedt at se byen Corte og stederne på Korsika, hvor vi cyklede i 99 - det er næppe sidste gang vi har været der. Stor fornøjelse af det nyindkøbte digitale kamera !! 

Har atter set filmen "Gladiator" (fantastisk film) på DVD, da vi kom hjem - og skal holde 45 års fødselsdag i Dyrehaven på lørdag. Vil i den anledning nyde "Chianti Classico" rødvin, som vi købte på en vingård syd for Firenze.

Dejligt at komme hjem til det "normale klima" igen - det var næsten for varmt sydpå ... til gengæld kiggede vi jo ikke så meget på vejrudsigten som nu.

Satser på et par weekendture til Sverige i august-september med 3T: Telt, Trangia og Toyota ...

26-6-03 Så har AK fået sin studenterhue med et flot gennemsnit, og vi fejrede det i et par omgange med familie, venner og klassen. Har også haft besøg af mine forældre + lillesøster. Min far og jeg har repareret hele soklen rundt om vores hus, så den skal snart males.

Min søde kone har 4 ugers ferie fra i morgen, så vi glæder os til ferie sammen. Har i dag indkøbt et digital kamera (Olympus C350), så det skal der også leges lidt med.

14-5-03 En ret god nyhed - så udkom den endelig:

"Live and unreleased" et dobbelt live-album med Weather Report fra årene 1975-83 med ikke tidligere udgivet live-materiale. Så vidt jeg kan se af anmeldelser og omtaler, så er det virkelig værd at investere i !! Et par links herunder:

Politiken omtalte den i dag, og den ER udkommet i Danmark nu ! (HAR købt den ...)

Har modtaget en ny kasket fra "National Geographic" i US Bluff - og den kostede en lille formue. De 4 nye hjulkapsler til Toyota'en var betydelig billigere ... men også købt via nettet.

5-5-03 AK fik 13 i sin individuelle 3.G-opgave ...!! og havde en fed tur til Athen med klassen i påskeferien. Har sidste skoledag i 3.G i overmorgen (tiden går hurtigt ...).

Noah venter spændt på, om hans klasser skal til mundtlig eksamen i IT (og har rettet og givet årskarakterer i spandevis). Leverede et OK oplæg på IT-faglærermødet i Odense (og indkasserede 2.500 kr ... smukt). Har købt den nye CD med Sanne - og den er FED !! Har også købt nye skønne sandaler ...og været inde og se "Pat Metheny & Charlie Haden" (inviteret af Morten Kargaard, som jeg laver website for). Er blevet færdig med 2. bind af "Ringene's herre" så vi skal snart i biffen og se filmen ! Er blevet bloddonor og skal snart til tandlæge.

Vi kan ikke åbne bagagerummet på Toyota'en, så den skal til et lille check hos vores private mekaniker: Hassan i næste weekend, hvor vi besøger Kalundborg. Pia har travlt på jobbet med bl.a. at få sommerferieplanen til at gå op - men glæder sig over det gode vejr og haven ... Vi ka' ikke rigtig beslutte os for sommerferieplanerne, men mon ikke det bliver Toscana, Korsika eller Mytilini ...?

PS: Jeg har taget det store spring og droppet gode gamle Netscape i forhold til e-mail - Microsoft Outlook 2000 opdateres jo hele tiden og er mere tidssvarende.

29-3-03 Veloverstået skiferie sammen med Pia: 8 dage med rigelig sne og sol hele tiden. Vi var ret meget rundt omkring i "De 3 Dale" - verdens største skiområde. Boede for 4. gang i Val Thorens (på Chamois d'Or) og var både på ski til Menuire, Mottaret, Meribel og Courchevel 1800. Fed og dyr ferie !! Og Pia fik endelig fundet (og købt) nogle skistøvler, som passer perfekt: "Rossignol Cockpit".

Så er AK jo fyldt 19, og vi holdt en lille middag for en halv snes af hendes venner, hvorunder vi selv smuttede i biffen og så "De grønne slagtere" - hylende morsom og ret grotesk film. Især Mads Michelsen overrasker.

Overvejer salg af Pentium-computeren. Hvis jeg sælger den, så skal pengene gå til et combo-drev til den bærbare Thinkpad, så den kan brænde CD'er og afspille DVD. Vi får se - har ikke helt besluttet mig endnu.

Har været til et generelt lægecheck og fik at vide, at jeg er frisk som en havørn ...

På IT-siden har jeg bl.a. genoplivet Morten Kargaard's website og er i gang med en række på 4 workshops for nogle kolleger på Niels Brock omkring webdesign og programmet Frontpage 2000. Skal i april holde et foredrag om noget lignende i Odense for DEL (Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse) på et fagmøde for IT-lærere.

6-2-03 Har været til barnedåb i Vor Frelsers Kirke med Plaschke's 2 store teenage-piger (som snart skal konfirmeres) og som vi er "fadder" for. Meget flot oplevelse !

Har haft besøg af Uffe & Annette og deres 2 ufatteligt søde (og rolige) tvillinger på 3 måneder. Så nemt kan det s'qu ikke være ... Har et par nye IT-kurser i støbeskeen og glæder mig iøvrigt over at have "fri" nu i hele 11 dage inkl. vinterferien. Min søde kone har jo fødselsdag i næste uge, og vi får familiebesøg et par gange - men ellers skal jeg nok bl.a. fifle lidt med materiale til de kommende IT-kurser samt Mette's website ... og glæde mig til skiferien senere.

PS: mine Gore-tex støvler er gået i stykker, men der er mange kilometer i dem endnu, så skal absolut repareres hos skomageren !

11-1-03 Godt nytår !! Vores site er nu endelig flyttet på "rigtigt" webhotel og vores egen adresse er naturligvis flyttet med.

Skiferien er bestilt og betalt, og vi får besøg af min lillesøster Trine i weekenden. Der ligger stadig masser af sne ude i Dyrehaven og solen skinner !!

En af mine bedste venner (Niels Plaschke) er gudhjælpemig ved at flytte i hus - i Kalundborg - efter at han er blevet helt forældreløs ... Og oven i købet med sin nye kæreste, Lone. Hans borddame fra vores bryllup - jo, der kan ske meget under sådan et bryllup. Måske ender vi en dag alle sammen i Kalundborg, hvor vi oprindelig kommer fra ?

5-12-02 Endelig er elevernes IT-eksamen overstået, og næste uge bliver dejlig nem ... Har glædet mig over min filmhelt Sean Connery's eget website (www.seanconnery.com) og opdateret lidt på min egen side om 007, vi har endelig besluttet os og fået købt de nye sofaer - og inden weekenden skal vi have bestilt vores skiferie. Skønt !!
10-11-02 Så blev det vores allerførste bryllupsdag ! Til lykke til os ... Vi skal en tur i Dyrehaven og undertegnede laver (min meget populære) Chili con Carne til aften. Heldigvis ligger der et par fridage i næste uge, så jeg også får rettet de 29 IT-rapporter, som ligger og venter ... Og så skulle jeg gerne på besøg på trykkeriet, så der kan komme gang i Kasper Winding-trøjen, som har været undervejs længe. Se nærmere på www.kasperwinding.com
20-10-02 Alhambra og Sierra Nevada i baggrunden.Hjemme igen efter en fantastisk skøn efterårsferie sammen med Pia i Andalusien i Syd-spanien. Vi fløj til Malaga, lejede en bil og havde telt o.s.v. med - og så kørte vi først rundt ad den samme rute som i 96, hvor vi var dernede på mountainbikes. Det var rigtig sjovt at gense de samme steder. Og bagefter havde vi et par dage tilovers, så vi også kunne besøge fæstningen Alhambra i Granada samt spadsere en tur oppe på toppen af Sierra Nevada (og røre ved rigtig sne). Det er altid morsomt og mærkeligt at besøge en ski-by uden sne (www.sierranevadaski.com). Vi havde fantastisk fedt vejr hovedparten af tiden - og kom hjem til regn, rusk og nærmest frostgrader. (Billedet viser Alhambra med bjergområdet Sierra Nevada i baggrunden).
26-9-02 Skal til 25-års studenterjubilæum imorgen - det bli'r s'qu skægt. Alle fra klassen kommer på nær 4-5 stykker. Har pudsigt nok i denne uge fået en mail fra en 3. G'er på Kalundborg Gymnasium, som ville skrive projektopgave om bassisten Jaco Pastorius. Og han var faldet over DETTE site på nettet i sin research - så vi skrev lidt sammen. Og jeg fik lidt frisk sladder om lærere m.v. til den gamle klasse. Og så har vi iøvrigt fået bredbånd herhjemme - ret fedt !!
8-8-02 Og så er vores eget nye domæne-navn i luften og fungerende: www.noah2900.dk

Og en sikker e-mail adresse:

HUSK denne web-adresse, for den vil nu gælde FOREVER til dette hyggelige site !!  :-)

29-7-02 Vi var ufattelig heldige med vejret på vores campingferie i Sydsverige. Udsigterne var blevet studeret voldsomt i de sidste uger op til turen - og så fik vi simpelthen kanonflot sommervejr i alle 9 dage. Sverige vender vi tilbage til igen - måske lidt længere nord på næste gang.

Og så er jeg netop fyldt 44 år - næsten ikke til at tro det. Endelig fik jeg bogen om Jaco Pastorius, som jeg har ønsket mig til jul og fødselsdag i 100 år. Tak til Pia, som er startet igen på jobbet idag, og det er fantastisk varmt sommervejr !! Synd for hende - men jeg er i samme situation om en uges tid.

Har omsider sluppet Frontpage 98 (delvis) og kastet mig over FP2000 på et af mine sites: www.kasperwinding.com som jeg nu udelukkende kører via den bærbare PC.

24-6-02 Har nu i helvedes lang tid forsøgt at opdate mit website - men World Online/Tiscali kan åbenbart ikke få orden på deres server-systemer. MIT RÅD: Tegn ALDRIG Internet-opkobling hos dette firma - deres service og expertise er simpelthen for dårlig - og de vil åbenbart blæse deres kunder en hat-fuld !  :-(((
Maj 2002 Er blevet tildelt "Uddannelsesprisen" i FUHU's 120 års Fødselsdagslegat. Og med prisen følger gode 50.000 kr - som man frit kan bruge. Prisen er vist nok primært givet for min undervisning i IT på HGV (Niels Brock Finsensvej). Det er jeg da mægtig glad for og stolt over ! Det bedste var næsten, at mange af mine elever synes, at jeg har fortjent det ... Du kan læse nærmere om det på mit HGV-website, hvor du på forsiden skal klikke på "Fru Heks med Krystalkuglen" ... og så læse nede på den kommende side med "Nyheder" ...
22-4-02 Har haft tandpine hele weekenden - men glæder mig til at se ex-jægersoldat B.S. Christiansen i TV-programmet "Venner for livet" på næste fredag, hvor vi har besøg af min lillesøster Trine, som skal med os på en uges ferie til sommer. Vi ved endnu ikke hvorhen ... Bli'r det Sverige eller Grækenland ??

Har fået renoveret min mountain bike, og den kører som en drøm igen !! Og så skal min gode ven Uffe giftes d. 29. juni med Anette - og de venter ovenikøbet tvillinger til oktober.

1-4-02

PS: Og så tog vi en gribende afsked med DR-1 serien "Rejseholdet" i aften. Noget af det bedste fra den kant, som overgår både Matador, Olsen-Banden og Huset på Christianshavn. Gid de beslutter at fortsætte serien, som dog vender tilbage med 2 (to) afsnit en gang i 2003.

18-2-02 Mens vi venter på Kasper Winding's næste producer-præstation (CV Jørgensen's kommende CD - læs nærmere), så er der umådelig travlhed i hjemmet i Hellerup. Vi er ved at male i begge stuer, vi har købt en ny emhætte (som er totalt lydløs og kan suge mælken op af kaffen), vi har fået hulmurs-isoleret murene og lappet et lille hul i taget, vi får afhøvlet vores flotte gulve og skal ha' købt en ny sofa og en fed lænestol. Og så har vi faktisk også fået helt nye super-windows over det hele for godt 100.000 bobs.

Og så fylder AK snart 18 år - og vi skal holde en lille fest. Der er rigeligt at se til ...Vi glæder os ret meget til skiferien i Val Thorens !!

11-2-02 Har været i Rørby og besøge Christoffersen og fældet et træ hos hans Mor - besøgt Lundevej og fejret Moster Isa's fødselsdag hos min Mormor. Og så har vi fejret vores "3 mdr. bryllupsdag" samt Pia's fødselsdag (48) sammen med Søren & Mona. Vi har vinterferie og skal i gang med at male stuen herhjemme - skønt ...(?). Glæder os til skiferien - og der må godt snart falde noget mere sne i Val Thorens !!
22-11-01 Så er der begyndt at dukke en voksende "reportage" op med billeder o.s.v. fra vores BRYLLUP lørdag d. 10. november. Og der kommer nok mere hen ad vejen !!

Og så har jeg tilføjet en litteratur-liste med bøger, som jeg har slugt med stor fornøjelse de sidste par år. Spændende romaner om elitestyrker, jægersoldater og den slags.

13-11-01 Så blev Pia og jeg GIFT i lørdags. En fantastisk dag, som der vil komme mere om her på sitet snarest. Tak til alle, som var med til at gøre det til en uforglemmelig oplevelse !!
17-10-01 Bryllupsplanerne er rigtig godt igang: ringene er afhentet, og div. aftaler i forbindelse med lørdag d. 10. november er på plads. Og "Best Man" Niels Plaschke er mindst lige så nervøs og spændt som mig !
14-8-01 Mødet med Kasper blev udskudt i 2 uger, idet min kæreste Pia har ligget på hospitalet i 8 dage med perforeret og temmelig betændt blindtarm og en efterfølgende svær lungebetændelse. En voldsom oplevelse for os begge to. Da hun kom hjem igen - så friede jeg til hende. Og hun sagde heldigvis JA, så vi skal altså giftes lørdag d. 10. november !!!

Og så har jeg "forladt" min post som trommeslager i bandet Less Pouls & The Horny Horns. I hvert fald for det næste halve år. Det har imidlertid intet med de to ovennævnte forhold at gøre - motivationen mangler blot lidt, og jeg har lyst til at bruge tid og energi på nogle andre ting.

30-7-01 Så er jeg endelig fyldt 43 ... (og har fået et par rulleskøjter) ... Denne side vil fortsat fortælle om nyt på websitet - men ikke mindst lidt om hvad jeg ellers går og foretager mig.

Har rettet div. links og redigeret småting på sitet - og så har vi holdt en hemmelig 70-års fødselsdag for min Far i Kalundborg - han blev godt nok overrasket (surprise party) !!

I næste uge skal jeg igen mødes med Kasper Winding - og det bli'r jo også rimelig spændende. Og så truer ellers et nyt skoleår ...

13-7-01 Netop hjemvendt fra en dejlig ferie på Mytilini (Lesbos) i Grækenland sammen med Pia. Vil kigge lidt på feriebillederne - og evt. lægge nogle nye på websitet, når de er færdige. Ellers nydes sommeren. På trods af uhyggelige vejrudsigter, så er vejret jo ganske pænt idag. Men dog ikke som i Anaxos ... Kan lige netop nå at opleve Morten Kargaard Group i aften på jazzfestivallen - se nærmere på www.mortenkargaard.dk
26-3-01 Forskellige små-justeringer og rettelser. Og så er Niels Plaschke og jeg gået i gang med WEBSITET for Morten Kargaard og hans liv indenfor musikken. Der kommer mere PR her, når vi er klar med noget nyt på den front !! Se www.mortenkargaard.dk
15-10-00 Forskellige opdateringer på nogle personlige oplysninger rundt omkring på sitet. Links er opdateret - og så har jeg en helt NY side om 007 - Mr. James Bond. Og forsidebilledet er nyt :-)
7-8-00 Opdatering og redigering på CV, Music Files og et par andre småting. Web-energien ligger p.t. på mit website www.kasperwinding.com og sitet på mit job på Niels Brock. PS: Skulle gerne mødes med Kasper Winding himself i København i denne uge !!
24-4-00 Det nye dims "Kloge Åge" vil handle om "statements" omkring Internet, webdesign og whatever ...
10-2-00 Har redigeret lidt om på siden om søgemaskiner og skrevet en ny side, som bl.a. kritiserer området med søgning på Nettet. Kig selv !
6-2-00 Har kastet mig over at lave et nyt website til min egen undervisning i IT samt forskellige relaterede ting.
3-1-00 Det er kun smådetaljer det er blevet til det sidste stykke tid - men jeg har bl.a. tilføjet lidt forskelligt på afsnittet om Jaco Pastorius og Zawinul og opdaterer jævnligt min egen musiksamling. Det meste af energien til webdesign går i øjeblikket med udviklingen af mit nye site om Kasper Winding. Check it out !!
1-11-99 Arbejder på højtryk på mit web-projekt om Kasper Winding. Så der er ikke så meget tid til nye ting her på Noah's Ark On The Web .... Men det skal nok komme !!
20-10-99 Har redigeret lidt på siderne om webdesign med Netscape Composer, som det lader til at nogle har gavn af. Arbejder i øvrigt på en helt ny og anderledes forside - kommer snart !
12-9-99 Hvordan bruger man forskellige Frontpage Themes på den samme website - og hvorfor ??

Og så har jeg fået fingrene i den nye version: Frontpage 2000 !

29-8-99 Samlingen af gratis web-grafik på denne site er blevet pudset lidt op: flere nye baggrunde samt blanke knapper. Yderligere fede links er tilføjet ! Stort interview med Jaco Pastorius fra Downbeat Magazine (1977) samt nye links vedr. Jaco og Weather Report.

Og så en lille ny knap, som evt. kan benyttes, hvis man vil linke til dette website ...  noah-pr.jpg (1552 bytes)

24-8-99 Der er nyt om at oprette sit eget grafiske web-tema i Frontpage 98 med Theme Designer.
22-8-99 Har fået lidt mere styr på konceptet vedr. de hedengange bands: Noah's Ark og Witchbrew. Et par billeder er blevet scannet, og der følger snart mere sjov og ballade fra dengang.
20-8-99 Nyt vedr. Frontpage 98: Hvad gør man når programmet går grassat og ikke lystrer ?? - eller ens website lokalt ikke fungerer ?? Kedelige fejlmeldinger - og gratis tips og råd her !
5-7-99 Har fået færdigskrevet nogle af de gratis tricks omkring webdesign med Frontpage 98. Mere følger, så snart jeg får tid !
29-6-99 Har fundet lidt flere godbidder frem om keyboard-troldmanden Joe Zawinul. Og et meget langt interview med Ingrid Pastorius (fra Jaco's sidste ægteskab) er ret interessant at læse.
26-6-99 Har oprettet sider om at få sine webting ud på Internet: gratis serverplads, up-loading, hvordan gør man ?? Hvordan med Frontpage og hvordan med Netscape Composer ?? Se selv !!

Har nu fået scannet og leveret kort-materialer til cykeltur-beskrivelserne fra Lapland og de franske alper. Det er s'qu svært at scanne landkort :-)

22-6-99 Har tilføjet lidt historisk materiale, som pludselig dukkede op i gemmerne, om bandet Witchbrew, medlemmer omkring 1979-80, hele repertoiret, trommerne, Noah's Ark o.s.v.
18-4-99 Får lavet min lille fine ying-yang tatovering på højre overarm. Håber den bringer held :-)
15-12-98 Har været på 2-dages kursus på Dansk Teknologisk Institut i "Webdesign og Frontpage 98" og ser frem til at få stablet en helt ny website på benene - med brug af de fantastiske muligheder i dette program.  Designfasen og strukturen medførte imidlertid mange lange overvejelser ...

Og jeg fandt ud af, at min Internet-udbyder (CyberCity) godt kunne understøtte specialiteten "Frontpage Server Extensions" - men så blev års-abonnementet også lige fordoblet til 1200 kr. Og jeg besluttede: pænt nej tak - og skiftede til en anden udbyder.

9-8-98 Opretter min allerførste "hjemmeside" med programmet Netscape Composer !
Aug. 1996 Bliver ansat på handelsskolen Niels Brock og underviser snart primært i IT ... ganske autodidakt og engageret !

backbutt.gif (2234 bytes)mailbutt.gif (2193 bytes)

..