| |
Grafiske elementer til din egen website kan skaffes på utallige måder - og endelig
kan du jo fremstille den selv i et grafikprogram. Men mange steder på Internet (f.eks.
HER) kan du finde flot grafik, som må benyttes gratis til privat brug.
Du gemmer et af "billederne" ved at højreklikke på det og
vælge "Gem billede som" i genvejsmenuen. Herefter navigerer du frem til det
sted på din harddisk (eller en diskette), hvor du ønsker at gemme grafikken til senere
brug. Det siger sig selv, at siderne er lidt langsomme (tunge) at hente ned, idet de er
FYLDT med grafik !!
Her på siden har du adgang til et udvalg af:
- Bullets (kugler, firkanter, trekanter, pile el. andet), som
bruges f.eks. til punktopstillinger ligesom i tekstbehandling
- Buttons (knapper) til navigation på websiderne. F.eks.
knapper med teksten "Home" "Next" "Back" "E-mail"
samt blanke knapper, som man selv kan sætte tekst på i et grafikprogram
(- eller lade Frontpage gøre det via Themes og Shared Borders, hvis du
altså laver dit website med programmet Frontpage).
- Dividers (horisontale linjer), som benyttes til at lave en
slags streg på tværs af siden for at dele indholdet op.
- Banners (til toppen af websiderne) - kan benyttes umiddelbart
i dit eget Frontpage Theme. Bedst hvis de placeres "centereret" p.g.a.
størrelsen. Ligeledes kan du selv sætte tekst på i et grafikprogram, hvis du ikke
bruger FP.
- Backgrounds (baggrunde) til websider er små grafikfiler i
formatet GIF eller JPG, som browseren lægger ligesom skak-tern, så de dækker hele
skærmbilledet. Der findes i 1000-vis af flotte baggrunde på Nettet. Den lille størrelse
gør dem hurtigere at hente ind på skærmen end et stort billede.
- Lidt forskellig små-grafik (cartoons m.v.) som kan kvikke
lidt op hist og her.
I øvrigt kan det anbefales at kigge på de store grafik-samlinger på Internet
(oftest med en gratis afdeling), som der er links
til fra denne website.
Du kan også finde såkaldt "animerede Giffer" på disse Internet-steder. Animeret
GIF er små grafikstumper, som tilsammen ser ud som om de bevæger sig
i en kortere eller længere frekvens. De kan være ret underholdende - men også umådelig
kedelige i længden. Og så tager de tid at hente og gør siden langsom ... Døm selv !!
|