Sommerferien 2005

Pia og jeg var først 8 dage i Andalucien (Sydspanien) sammen med mine forældre - efter et par år, hvor vi har lokket dem lidt. Det er mange år siden min far har været i udlandet (han gider ikke), men min mor har været på adskillige charterrejser bl.a. med min lillesøster. Denne gang lykkedes det, og jeg havde hjemmefra booket overnatning 4 forskellige steder og lejet en stor bil, som Pia kunne køre os rundt i. En dejlig og meget varm tur, som pressede de gamle lidt, men de klarede det hele fint og syntes, at det var en skøn tur rundt til Mijas, El Chorro (La Garganta), Granada (Alhambra) og Nerja ved kysten. En tur med fælles minder, som vi kan have sammen fremover !

Fra lufthavnen i Malaga kørte vi straks mod Torremolinos, hvor vi fik smidt noget af tøjet, nød solen, fik en kold øl og købte ny sommerhat (dog ikke den på billedet). Dernæst var målet byen Mijas inde i baglandet mellem Fuengirola og Marbella. Vi havde alle været der i forvejen (Pia og jeg på cykel i 96) og skulle blot starte med at fise den af og nyde varmen som turister med 2 overnatninger i denne lille hyggelige "turistby". Først da vi ankom, gik det op for os, at det var præcis samme indkvarteringssted, som Pia og jeg havde haft, da vi var der på cykelturen for næsten 10 år siden.

Da vi forlod Mijas, kørte vi nordpå og fulgte floden Guadalhorce op til den lille bitte by El Chorro. Hvis man ellers kan kalde det en by: der er højst 20 små huse samt en campingplads og et "refuge" kaldet La Garganta, hvor vi skulle bo. Det ligger ude midt i bjergene bag Malaga og er et af de bedste klatre-steder i Sydspanien. Vores opholdssted (www.lagarganta.com) var betydelig mere primitivt, da vi var der første gang på cykel - men vi nød den luksus de tilbød med udsyn til bjergene fra poolen. På spadsereturen over til den lille købmand kunne vi se kæmpe ørne kredse rundt over os.

Togbanen fra Malaga går gennem El Chorro og kommer ud af et hul i bjerget - så er der 150 meter med perron og en lille station, hvor toget stopper 2 gange dagligt i hver retning - og så forsvinder det ind i en tunnel i bjerget igen og fortsætter nordpå ...

Livet centrerer sig meget om den lille café ved stationen - og så ellers naturen, som strækker sig milevidt omkring. For os handlede det mest om at slappe af og nyde solen lige uden for døren - lave sjov i poolen, læse bøger og blade og tænke på, om man evt. skulle lave en koppe kaffe eller knappe en kold øl op :-)

Vi hyggede os gevaldigt her, med 3 overnatninger i en fælles lejlighed med 2 soveværelser, opholdsrum og rustikt køkken, hvor vi selv lavede mad. Det var dog (heldigvis) ikke mere primitivt, end at der var air-condition i alle rum ... og 15 meter til poolen.

Fra El Chorro kørte vi op mod det store dæmningsområde "Embalse de Guadalhorce", hvor vandstanden var lav på dette tidspunkt. Men man fik et indtryk af, hvor store vandmasser der kommer bragende tidligere på året og bliver ledt gennem anlægget, som laver elektricitet. Gennem et stort øde område med bl.a. olivenmarker kom vi til Antequera, hvor vi spiste frokost. Herfra skulle vi østpå til Granada, men for at undgå motorvejen kørte vi en smule sydpå og fulgte så de mindre veje gennem marker og kuperede landskaber til Granada, hvor vi skulle bo på et lille godt hotel inde midt i byen og opleve maurer-fæstningen "Alhambra" næste dag. Fra vores altan kunne vi faktisk kigge lige op på det største af fæstningstårnene på Alhambra ...

Alhambra er en kæmpe oplevelse !! Kongerne som byggede denne fæstning (og det tilhørende sommerlystslot ved siden af) var ikke voldsomt rige p.g.a. adskillige krige - så den rigdom man oplever på stedet består i enkle materialer og fantastisk håndværk i bl.a. vand, træ, sten, og gips.

Der er en helt ufattelig udsmykning overalt i "Nasriderne's konge-palads" og lystslottet "Generalife" ... Og overalt ser og hører man risende vand, som strømmer frem og tilbage alle vegne. Det er ufatteligt, hvordan man har fået den slags til fungere for 800 år siden. Uden elektricitet ... Og der var en utrolig harmoni og ro over det hele. Helt fantastisk ... kan varmt anbefales !! Vi brugte det meste af en hel dag på Alhambra-området - og det er en god idé at booke billet i forvejen, ellers kommer man måske ikke ind. De passer godt på tingene og tillader ikke uanede mængder af besøgende.

Efter Granada og Alhambra gik turen turen direkte sydpå mod kysten, hvor vi havde den sidste overnatning i den "lille" by Nerja. Vi havde booket 2 værelser lige uden for centrum - men i gåafstand, så vi om aftenen kunne spadsere ned til vandet og spise på "Plaza de Europa", hvor der var en masse fin underholdning (musik, gøgl og dans). En god slutning på turen - og vi vaklede trætte hjem til Hostal Azahara omkring midnat.

Næste morgen kørte vi tidligt ind mod lufthavnen ved Malaga - og min mor fik lavet det sidste commando-raid i transitten, inden flyveren lettede og bragte os hjem til København. Min far og mor blev hos os til næste dag og tøffede så hjemad til Kalundborg for at "slappe af" ovenpå ferien ... :-)

Derefter var Pia på (let) arbejde i 2 uger, hvor vi bl.a. så nogle ting på Jazzfestivallen: Bobo Moreno m. Band, det genopstandne fusionsband Santa Cruz samt noget harmonika-musik på Frederiksberg (Paulo Russo, Lelo Nika og Bo Stief). Sjovt nok var Bo Stief med i alle 3 sammenhænge - og at han er "stedfar" til Bobo Moreno, det var nyt for mig. Sidstnævnte koncert på "Den blå Hund" på Frederiksberg var absolut den bedste oplevelse - og jeg fik senere at vide, at harmonikaspilleren flere gange er kåret som verdensmester ... han var stinkende dygtig. Men om han har spillet højest, længst eller hurtigst, det ved ved jeg ikke ... :-) Vi hørte også Gino Vannelli på Plænen med Tivoli's Big Band - og 3 dage senere Caroline Henderson samme sted. En yderst musikalsk uge :-)

Jeg var i Kalundborg i weekenden og hjalp med at klippe hæk (mine forældre har en meget lang have fra Lundevej og helt ned til vandet) - 2 x 70 meter hæk er trods alt en pæn mundfuld, selvom der er strøm på klipperen. Mine små tynde arme var godt trætte ...

Derefter vi tog 2 uger til Sverige med Toyota, telt og Trangia. Startede ud ved Skaralid (ved Söderäsen) og dernæst Unnaryd ved søen Unnen. Besøgte den kæmpe fæstning "Karlsborg" ved Vättern og gled videre nordpå, hvor vi skulle besøge min gode ven fra gymnasietiden - Sille og hans "kone" Lotte - i deres ødehus i Dalarne.

Uden strøm ... uden rindende vand ... skide ned igennem et hul ... men enormt hyggeligt og flot og med en stor sø, kano og robåd lige uden for døren. Og 500 kroner for 5 kopper kaffe med jordbærmadder ... det vil vi grine af resten af livet. Det var rigtig hyggeligt, og vi planlægger nu at tage på skiferie sammen.

Derefter kørte vi via skistedet Sälen - som ikke imponerede os voldsomt. Når man har været på skiferie sydpå (f.eks. i Val Thorens), så ser disse bakker ikke tillokkende ud. Men selvfølgelig bedre end ingenting - især hvis man bor lige i nærheden - det må trods alt være ret fedt !! ... I Sälen købte vi bl.a. nogle fødselsdagsgaver - handsker i rensdyrskind til Mormor's 97-års fødselsdag og tykke sokker til AK, som altid fryser om tæerne.

Herfra kørte vi ind gennem Norge, hvor vi boede i telt midt i Finnskogen ved en kæmpe sø og bagefter tog hjem via Oslo-båden, hvor vi fejrede min 47-års fødselsdag på skibets natklub m.v. En utrolig flot sejltur ud gennem Oslo Fjord, som vi jo også havde fået fortalt af alle.

Og I skal lige se solnedgangen fra Oslo-båden - det så helt vanvittig flot ud !! Her sad vi på min 47-års fødselsdag, og man skal være et skarn , hvis man ikke takker sin skaber for, at man ikke ligger i et hul og fryser uden at vide, hvornår man får noget at spise igen ... HUSK at give nogle penge til de fattige !!