|
| |
Ud mod fjeldet - og Kvikkjokk fjeldstation
| Fra Jokkmokk begav vi os direkte vestpå langs
Lille Lule-älven ind mod højfjeldet ved den norske grænse. En utrolig flot og ikke
særlig besværlig tur med utallige muligheder for at campere vildt undervejs. Vi så den
første flok rener "live" allerede efter 20 km. De vadede lige tværs over vejen
og løb så 10-15 meter ind i skoven og slappede af igen - til sidst var det næsten
ligesom at se køer på markerne herhjemme, og de ter sig stort set som vildtet i Dyrehaven
nord for København! Efter 125 km nåede vi til den absolutte endestation Kvikkjokk, en
fjeldstation drevet af den Svenske Turistforening og et knudepunkt på det store net af
vandreruter i fjeldene. Det var spændende at opleve den specielle atmosfære blandt
fjeldrotter fra hele verden - netop på midsommeraftenen. |
 |
Dette lille samfund var bare gennemsyret af afhængigheden til den rå natur. Og det
var ikke svært at forestille sig disse bygninger i januar - i 3 meter sne og bidende
kulde. Vi slog teltet op 30 meter fra eet af de to steder, hvor smeltevandet fosser ned og
samles til Lille Lule-älven. En ubeskrivelig lydkulisse døgnet rundt.
Herfra KAN man vist ikke cykle længere (med fuld oppakning i hvert fald), så vi
kørte tilbage igen allerede næste dag. Der er kun den samme vej tilbage til Jokkmokk,
men nu skuede vi mod smukke, grønne toppe, hvor vi på vejen vestpå havde været
imponeret af de kæmpemæssige sneklædte bjergtinder ind mod Norge.
 
|
