| |
Kargaard (og Noah) i øveren på
Skolen ved Torvet (1976) |
Morten Kargaard var absolut bandet's
ankermand, indpisker og hoved-aflytter af kopi-numre. Desuden havde han nok også flest
guitarsoloer - og han var IKKE (!!) en mester i pibeudkrads ... Han gik på et tidspunkt
til guitarundervisning hos Søren Bundgård i Svinninge (jo: ham fra Melodi Grand Prix og
"Søren & Kirsten Sigsgård"). Søren spillede i et mere progressivt band
på det tidspunkt (Troubadurix), har "total-gehør", er afsindigt musikalsk i
enhver henseende. Men så lokkede altså successen og kronerne på Dansktoppen og som
producer, komponist o.s.v.
Morten har gennem tiden også fået undervisning af Bjarne Roupé (tidl. EGBA,
Radioen's Big Band og Bo Stief Band m.fl.) samt Jerry Bergonzi (en af hajerne fra
jazz-miljøet i USA) - mens han studerede på Berkley og mødte sin japanske kone, Makiko.
Morten rystede hen ad vejen flere hjemmelavede numre ud af ærmet til Witchbrew -
tydeligt inspireret af den musik, som vi hørte: Genesis, Jeff Beck, Cox Orange, Heavy
Joker, Brand-X m.fl. Det blev mere og mere "fusionspræget" og førte for
Morten's vedkommende til et liv indenfor jazz'en !! |
Da Morten flyttede hjemmefra gik turen til kollektivet i Ubberup
(Olievej). En "nedlagt" bondegård, hvor flere af gutterne var igennem: Allan
Staunstrup, Claus Madsen, Claus Gyllund, Pia Davidsen, Marianne Ryttov m.fl. Det var noget
værre noget - og der blev godt nok holdt nogle "tonga-parties" i Ubberup.
Han havde omkring det tidspunkt et chaufførjob i et byggemarked i
Kalundborg. Udover det så har han vist aldrig gjort dagens gerning - med mindre det har
haft med musik at gøre: spille, øve sig, undervise, blive undervist, komponere o.s.v.
På et tidspunkt hjalp jeg Morten med at skrive en helvedes masse ansøgninger til fonde,
legater m.v. - for at skaffe penge til en turné-rejse i Japan. Vi fortalte bl.a. om gode
kontakter til kendte japanske musikere som "Tagashimo Hashi" - gud ved, om der
er nogen der nogensinde har hørt om ham ...??
Men Morten og bandet KOM til Japan. De fik
faktisk næsten 40.000 af en eller andet fond - og da de kom hjem, havde han en discman
med til mig som tak for hjælpen med de 40 kilo !!
Morten har udgivet 3 CD'er med sit band "Morten Kargaard
Group",som bl.a. tæller hans kone, Makiko, på eminente
keyboards.
Stilen er skiftet lidt fra at være Pat Metheny og Weather Report
orienteret til en mere personlig latin-brazil-jazz stil, som meget hviler i sig selv. Men
at hans største inspiration som guitarist stadigvæk kommer fra Pat Metheny, det har han
nu svært ved at løbe fra. Især den første og tredje CD er utrolig flotte.
I øvrigt har han spillet en hel del med svenskeren Peter Gullin
og turneret i Sverige som fast sidemand i hans trio. Og han spiller vist stadigvæk lidt
med sin egen trio også.
Og så har han og Makiko i foråret 99 fået en søn (Yuki = japansk ord
for sne) og en mere (!!) lige efter nytår 2002 - og vores ven Niels Plaschke (Super-G
Research) har udarbejdet et website for Morten og hans musik på web-adressen: www.mortenkargaard.dk. Tag og
aflæg et kik !! |
Kargaard i øveren på
Rynkevangskolen ca. 1979 |
|