Spam & junkmail – hvad kan man
gøre ?
Hvad er
"spam" ?? (som på engelsk betyder hakket kød på dåse,
Spiced Ham)
Spam
er problemet med de utallige reklamer, som man modtager på sin e-mail adresse
uden at have bedt om det. Og hvordan f... slipper man af med dem igen ??
Man
skal holde sin e-mailadresse tæt ind til livet i disse tider !
Aldrig før har spammere
(dem som udsender spam-mails) gjort livet så surt
for internetbrugerne. Ofte fristes man til helt at opgive en e-mailadresse, som er hårdt
ramt, men livet med spam kan lettes ved at følge nogle gode råd.
E-mailadresser
til brug for spam handles som standardvare på Internettet, men hvordan havner
en adresse i første omgang på listerne?
Software-robotter
gennemsøger konstant
millioner af hjemmesider og udskiller alle e-mailadresser, de finder på deres
vej. Mange spammere benytter endvidere de såkaldte ”dictionary attacks”,
hvor e-mails sendes til millionvis af adresse-kombinationer under populære domæner
såsom hotmail.com eller yahoo.com. Hovedparten finder måske
ingen
modtager i den anden
ende, men speciel software frasorterer
kun de e-mailadresser, som åbnes eller kommer retur, og
derved gættes en lang række eksisterende adresser. Man kalder det at
"høste e-mail adresser" ...
Både
indsamling af e-mailadresser og den efterfølgende udsendelse af spam er
fuldkommen automatiseret. Der er ingen mennesker indblandet, hvilket også
understreges af, at adresserne anvendes fuldstændig ukritisk. Således
modtager adresser høstet på hjemmesider henvendt til børn også nogle af de
aldeles "voksne tilbud" (læs: porno) osv. Og vi andre (voksne)
modtager en masse ligegyldige tilbud fra firmaer i
fjernøsten og USA om varer, som vi slet ikke kan købe.
Den
amerikanske Federal Trade Commission har for at teste "høstmaskinernes"
effektivitet lavet et forsøg: man placerede 250 nyoprettede e-mailadresser på udvalgte hjemmesider, i
nyhedsgrupper og
chat rooms. Efter seks uger havde ni ud af ti adresser på
hjemmesider og i nyhedsgrupper modtaget i alt 3.300 spam-mails. Allerværst stod
det til i chat rooms, hvor en adresse allerede ni minutter efter placeringen
modtog det første spammail. Det lyder jo ret vildt !!
Mængden
af spam er eksploderet de senere år.
Og jagten efter nye e-mailadresser synes også optrappet, men hvordan kan man
sikre sin e-mailadresse imod at blive "høstet"
?
En
e-mailadresse kan maskeres ved at tilføje et ord i adressen, som en læser kan
gennemskue og fjerne, men et robot-program
kan ikke, f.eks. person@ANTISPAM.yahoo.com.
Man kan endvidere maskere adressens punktum med ordet DOT og @ med ordet AT
eller andre synonymer. I det første
tilfælde høstes en ikke-eksisterende adresse, og i
sidste tilfælde genkender robotten ikke det skrevne som en e-mailadresse
(som normalt identificeres v.h.a. snabel-a'et @.
Svagheden er, at robotterne måske lærer at gennemskue disse tricks
... hvilket der ER set eksempler på (januar 2006) !!
At
oprette en separat alternativ e-mailadresse til eksterne formål reducerer ikke mængden af spam i indbakken, men adressen kan blot udskiftes
(droppes), når mængden bliver for
stor. En alternativ adresse kan anvendes til nyhedsgrupper,
nyhedsbreve, logins,
chat rooms og mere useriøse tilbud på Internettet. Husk altid at checke
politikken for håndtering af e-mailadresser på de hjemmesider, hvor adressen
afgives, og hvorvidt der er mulighed for at undlade at modtage annoncering.
En
kompleks og lang e-mailadresse nedsætter risikoen for, at adressen havner på
en mailliste på grund af dictionary attacks, men har selvfølgelig den negative
egenskab, at den også er sværere at huske
for almindelige mennesker. Virksomheder kan endvidere med fordel
undlade at offentliggøre medarbejderes e-mailadresser på hjemmesider og i
stedet benytte kontaktformularer.
En
yderligere mulighed - på ens egen hjemmeside - er at indsætte e-mail adressen som
ren grafik. F.eks. som en lille knap med tydelig tekst på men UDEN mailto-link.
Herved undgår man at den faktiske mail-adresse optræder i websidens HTML-kode
! (se eksemplet her, hvor en spam-robot ikke kan se forskel på, om billedet
forestiller en e-mail adresse eller en gyngehest ...)
Men alle ovenstående råd hjælper jo ikke
meget, når man allerede modtager spandevis af spam-mail.
Hvad
gør man så?
- Besvar
aldrig spammails!
Det bevirker blot, at
adressen bekræftes som aktiv og derfor udsættes for endnu mere spam.
- Klik
heller ikke på ”remove”-links m.m. Så er du nemlig for alvor optaget
på listen.
- Undgå i det hele taget at åbne
spam,
idet nogle HTML-mails kan spore, om modtagerne åbner mailen, og hvor lang tid mailen
er åben
- Slet
straks spam-mailen !! uden at åbne den først !!
- Mailprogrammet bør af samme grund indstilles til at forespørge
brugeren, inden en kvittering returneres. Indstil evt. dit mail-program til at spørge
dig, inden der sendes en kvittering for modtagelsen
- Brug gerne et såkaldt "spam-filter". Der
findes en masse forskellige - og en del Internetudbydere er begyndt at have
spam-filter på deres mail-server, så spammen slet ikke når frem til kunden.
Du kan f.eks. installere det danske program "SPAMfighter"
som er gratis at bruge for private.
Derudover
hjælper det faktisk også at anmelde spam, selvom det kan forekomme som en kamp
imod vindmøller. Stort set alle udbydere af Internet og mailhosting modtager og
reagerer på anmeldelser af spam. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om
e-mailens brevhoved og emnelinie, men de fleste har en nærmere anvisning for
henvendelser på deres hjemmeside.
Forbrugerombudsmanden modtager endvidere
anmeldelser - og gør noget ved sagen - for så vidt angår mails sendt fra
Danmark og Norden.
Man kan anmelde tilfælde af spam sendt fra danske spam-afsendere på
denne hjemmeside.
Endelig
skal det jo fremhæves, at der på markedet findes en række virksomheder, som
tilbyder scanning af alle indkommende e-mails, således at identificeret spam
sorteres fra. Nogle af disse scannere benytter indtil flere filtre, som alle på
forskellig vis kan udskille spammails fra de seriøse henvendelser.
Problemet er naturligvis at passe på, at der ikke bliver smidt "gode mails" i
skraldespanden ...
Spammere
bruger virus og hackermetoder
(2006) Spammere anvender i stigende grad
taktikker, der ellers kun bruges af virusskribenter og hackere. Det sker
samtidig med, at indsatsen mod spam forstærkes. Det viser sig, at jo sværere
man gør det for spammerne, jo grovere bliver deres metoder.
Ligesom virusskribenter og
hackere udnytter spammerne sårbarheder i virksomheders og privates IT-systemer.
En meget anvendt metode til udbredelse af uønsket e-mail-reklame er
installering af spyware på brugernes computere for at analysere deres
brugermønster og bagefter spamme dem med udgangspunkt i analysens resultater. Disse ting kan dog opdages og fjernes
med f.eks. programmer som "Ad-Aware" og "Spybot
Search & Destroy" (som kan downloades gratis af
private på
www.spywarefri.dk).
Spammerne
misbruger
folks e-mail-konti og internetforbindelse
...
Et eksempel på de nyeste metoder er at sprede computervirus,
som i en vedhæftet fil medbringer en såkaldt "trojansk hest", som installeres
automatisk (og hemmeligt), når man åbner den vedhæftede fil.
Herefter kan folk udefra overtage kontrollen med maskinen og f.eks. benytte den
til udsendelse af spam i store mængder. En indlysende fordel for spammerne er, at metoden gør det svært at opspore, hvor den uønskede
e-mail-spam egentlig stammer fra - og uskyldige mennesker
kommer i klemme.
De bedste våben mod disse ting er:
-
Opdateret antivirus-program (f.eks. det gratis "Avast")
-
Firewall (f.eks. det gratis "Zone Alarm")
-
Anti-spyware program (f.eks. "Ad-Aware")
-
Evt. specielt program, som scanner efter "trojanske heste" m.m.
(se link på siden om "Hacking")
Klik her og få direkte til links til
4 gratis programmer, som sikrer
din PC !!
Minister ønsker at 13-doble
spambøder -
virksomheder bakker op
(6-12-05) Efter
at Forbrugerombudsmanden og forbrugerminister Lars Barfoed ytrede ønske om en
stramning af markedsføringsloven, så den netop ville indeholde en 13-dobling
af bødeniveauet for spam, har en undersøgelse blandt danske virksomheder
vist, at der er stor opbakning i det danske erhvervsliv.
En
undersøgelse fra erhvervsorganisationen HTS (Handel, Transport & Service), viser
netop at 95% af medlemsvirksomhederne støtter der
fremsatte forslag, som fredag fik flertal i Folketinget. Dette hæver
bødeniveauet fra 8 kr. til 100 kr. pr. udsendt spammail. Det er dog kun gældende
for dansk afsendt spam.
OBS: Den ny
Markedsføringslov (Lov nr. 1389) blev vedtaget 21-12-2005.
Du kan se
lovens §6 her (og hele
loven
her hos www.retsinfo.dk).
Danske
e-handlere glade for hård spam-dom
(23-1-2004) Den danske E-handelsfond jubler over,
at Ringsted-virksomheden Aircom
onsdag fik en rekordstor spam-bøde på 400.000 kroner for at sende tusinder af
mobiltilbud til intetanende kunder. Bøden vil afskrække andre fra at gøre det
samme, mener fonden.
Mobilforretningen Aircom,
der er med i den Debitel-ejede mobilkæde Teleringen, fik spam-bøden, fordi den
bombarderede virksomheder med op til 15.000 mobilreklamer over fax.
Spam ødelægger nethandel.
Derfor glæder dommen E-handelsfonden, da den gennem de sidste fire år har
kæmpet for at få danske virksomheder til at droppe reklamer sendt via mail eller
fax uden modtagerens accept.
- Spam er uacceptabelt og
ødelæggende for nethandel. Hvis forbrugerne ikke tør opgive deres mailadresse,
når de skal handle på Internettet, så får det store konsekvenser for den danske
e-handel. Så vi
er meget tilfredse med afgørelsen, og vi håber, at den hårde dom kan få
virksomhederne til at respektere markedsføringslovgivningen, siger Martin
Borgen, erhvervsjurist hos E-handelsfonden.
E-handelsfonden
er en selvejende institution, der blandt andet har Forbrugerrådet, Dansk Handel
og Service, Dansk IT og Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) blandt
medlemmerne. E-handelsfondes primære arbejde består dog i at opbygge E-mærket i
Danmark.
PS:
E-mærket skal gøre
forbrugerne mere trygge ved at handle på Internettet. Det pryder i dag
(januar 2004) 108
danske netbutikker, der alle har accepteret, at de ikke må sende mails eller fax
til deres kunder, hvis de ikke har fået lov.
PS: I januar 2007 har 382
e-butikker fået godkendt mærket - og 167 er på vej til godkendelse !!
Spam-mails
et kæmpe voksende problem
(2003)
Internetudbyderen
AOL (America
OnLine) blokerede på blot een dag i uge 18/2003 over to milliarder spam-emails.
Op mod 80% af alle indgående e-mails til AOL er af den uønskede
slags. Det oplyste den amerikanske internetudbyder i forbindelse med
en regeringskonference om det hastigt voksende problem.
Der var tale om ny rekord, da i alt 2,37 milliarder
e-mails blev standset. I marts 2003 blev lidt over en milliard e-mails dagligt
blokeret, inden de nåede til kundernes elektroniske postkasser. Selskabet mener, at det stigende tal er et udtryk for, at spamfiltrene er blevet mere
effektive.
(PS: Efter min egen skiferie i 2005
lå der 374 mails i min indbakke - 83% var faktisk spam - og ud af disse
spammails opfangede spamfiltret SPAMfighter faktisk næsten 90% af dem ...)
AOL er gået sammen med
bl.a. Microsoft og Yahoo i
kampen mod spam-bagmændene, som hele tiden finder på nye metoder til at slippe
igennem til brugerne. De tre store konkurrenter på Internettet har erklæret de uønskede reklame-e-mails
krig. Firmaerne
forudser nemlig, at værdien af e-mails udvandes, hvis postkassen hele tiden er fyldt
med spam.
Idéen er at forene hele IT-branchen i en fælles indsats for
at etablere tekniske standarder, retsforfølge afsenderne af spam og påvirke
lovgiverne til at sætte hårdere ind mod de uønskede reklamer. Ifølge Financial Times anser de tre selskaber nu spam for at
være den største trussel imod hele IT-sektoren.
"Hvis folks postkasser stort set kun er fyldt
med spam, vil de holde op med at bruge e-mail, som ellers er et fantastisk
effektivt værktøj", siger Brian Arbogast, vicedirektør for personlige
tjenester i Microsoft Network, til Financial Times.
Branchen skal nu
retsforfølge de værste spammere,
så de mister det økonomiske incitament til at udsende reklamerne.
I USA har to senatorer genfremsat et lovforslag, der vil gøre
det til en forbrydelse at afsende e-mails, hvor afsenderadressen er falsk.
Samtidig har både AOL og Microsoft anlagt sager mod virksomheder
og privatpersoner for påståede spam-aktiviteter.
Slut med advarsel til danske spammere
(April-maj
2003)
I april blev firmaet Fonn Danmark idømt
bøde på 15.000 kroner for at have udsendt spam - i den første retssag om
problemet herhjemme. Det var en klar sejr for
Forbrugerombudsmanden,
som har indledt en intensiv kampagne mod de ulovlige reklame-mails. Det kan dog
blive temmelig svært at retsforfølge spam-firmaer fra f.eks. Kina, Taiwan og
Filippinerne. Spambekæmpelsen fortsætter nu på flere fronter. Herhjemme har vi
nu en domstols ord for at markedsføringslovens § 6a er særdeles anvendelig, og den videre bekæmpelse
kan f.eks. ske ved at klage til forbrugerombudsmanden.
Danske virksomheder, der sender uopfordrede reklamer på e-mail,
kan ikke længere forvente at nøjes med en advarsel fra Forbrugerstyrelsen,
som fremover vil anmelde spammerne til politiet, så
snart der kommer en anmeldelse. Jurist Peter Fogh Knudsen påpeger, at forbuddet
mod spam har været gældende i flere år, og at virksomhederne derfor ikke kan
undskylde sig med, at de ikke kender til det.
Danskerne
er det folkefærd i Europa, der afskyr spam-mails allermest, viser en analyse.
Halvdelen af os har bedt spammerne om at holde sig væk, mens kun 2% har købt
nogle af de produkter, som spammerne tilbyder.
Internetportalen Yahoo har spurgt 2317 netbrugere i seks
europæiske lande om deres opfattelse af spam, og den største afstandtagen til
fænomenet findes i Danmark, hvor 75% af brugerne mener, at spam er meget
irriterende, mens kun to procent svarer, at det er i orden at udsende spam.
Til sammenligning mener 15% af spanierne, at spam er ok, mens
tallet er 11% i Frankrig og kun 3% i Storbritannien.
Bevidstheden om spam er størst i Danmark, hvor 92% af
brugerne er klar over, hvad spam-mails er. Det ved kun hver fjerde spanier og
halvdelen af franskmændene.
Folk svarer på spam-mails
(Don’t do it !)
Rundt omkring i landene har rigtig mange Internetbrugere
imidlertid forbrudt sig imod den første regel om, hvordan man undgår at blive
offer for endnu flere spam-mails:
51% af danskerne har svaret tilbage på en spam-mail
og bedt om at blive fjernet fra mailing-listen. Briterne og italienerne har i
endnu flere tilfælde begået den samme store fejl.
Ved at besvare en spam-mail får afsenderen blot bekræftet, at
e-mail-adressen er i brug - og dermed kan den sælges videre til andre spammere.
I øvrigt er det ikke helt forgæves at udsende de ulovlige
reklame-mails. 2% af danskerne har købt en vare, de har læst om i en spam-mail.
Det samme har 4% af franskmændene og spanierne. Statistisk usikkerhed gør dog,
at disse tal bør tages med et gran salt.
Yahoo har også spurgt brugerne om stress. Her er tyskerne
interessante, fordi 34% finder bil-køer uhyre stressende, mens 35% peger på spam som roden til stress.
EU roser Danmark for indsatsen mod spam !! Vi går nemlig i spidsen, når
det drejer sig om bøder og klageinstanser m.m. i forbindelse med spammere.
Martin Thorborg (tidl. medstifter af
Internet-portalen Jubii) har
grundlagt et nyt dansk firma, som kæmper mod spam: SPAMFIGHTER !!
Læs omtalen i slutningen af "10.
IT-nyhedsbrev fra Søren Noah" ...
Prøv dette gode gratis program - som dog
kun virker sammen med programmerne Microsoft Outlook og Outlook Express:
.
|