|
"10.
IT-nyhedsbrev
fra Søren Noah"
Virussen MyDoom hærger os allesammenComputervirussen MyDoom (alias Novarg og Shimgapi) hærger
overalt i forskellige varianter. Typisk får du den i form af en mail vedr. en
"mail som ikke kunne afleveres" (undelivered mail message) el.lign.
som oftest får folk til at kigge, hvad det drejer sig om. For tiden skal du
endelig lade være med det !! Det er derfor yderst vigtigt, at du holder dit
antivirusprogram opdateret, så det alarmerer dig, hvis du modtager en mail med
denne virus. Og hvis det sker: så slet mailen straks uden at åbne hverken den
eller den vedhæftede fil. Mailen ser sikkert mystisk ud i overskriften og har en vedhæftet
fil, som indeholder skadelig kode: der kan blokeres for adgang til at opdatere
antivirusprogrammer, og din computer misbruges evt. til et "denial-of-service"
angreb på et eller andet større website (typisk Microsoft). Mailen kommer
sandsynligvis fra ganske uskyldige mennesker, som du ikke kender og som ikke
aner, at de selv er blevet smittet med MyDoom. Microsoft har udlovet en dusør på 250.000 dollars for
oplysninger, som kan føre til anholdelse af bagmanden til virussen … Du kan hente "Tjeck og fjern" programmet STINGER (fra McAfee), som nu også checker for MyDoom samt ca. 35 andre udbredte virus. Også virussen Dumaru er ret aktiv i øjeblikket –
og afsenderen hedder oftest "Elene". Og
den er kedelig, idet den bl.a. installerer en "keylogger" som kan
aflure tastetryk på dit tastatur. Det kan f.eks. være adgangskoder m.v. som så
sendes videre til en eller anden skurk. Ovenstående version af STINGER checker
også for Dumaru-virussen – men husk, at STINGER er ikke et program, som
beskytter dig mod at få en virus. Programmet kan kun finde ud af, om du
allerede har en og så fjerne den for dig. Som du kan se her, så fangede STINGER faktisk en variant af
Dumaru-virussen på MIN harddisk. Og fjernede den …!!
OBS: Det er i høj grad en GOD IDE, at du tilmelder dig den gratis service vedr. computervirus på websitet www.tipchannel.dk !! Ny metode til afluring af betalingskort-oplysningerFra PBS lyder det: På det seneste er en ny metode til
afluring af betalingskortoplysninger blevet udbredt på internettet. Den nye
metode fungerer ved, at kortholdere modtager en e-mail med en tekst, som oplyser
dem om, at deres kort er blevet misbrugt, og at de ved at indtaste forskellige
kortinformationer kan tilbageføre mulige misbrugstransaktioner samtidig med, at
de sikrer sig mod fremtidigt kortmisbrug. Kriminelle står bag disse mails. For at undgå afluring må man aldrig oplyse sin PIN-kode til
andre. Den er 100% personlig. Kortholder bør heller ikke opgive kortnummer
eller andre kortdata, medmindre kortholder er i færd med at gøre et indkøb. EU-domæne på Internet forsinketDet lader til at adgangen til web-adresser med endelsen .eu
ikke bliver mulig før en gang i 2005. Det er bl.a. optagelsen af de nye lande i
EU, som forsinker processen med det nye topdomæne. EU forventer, at der vil
blive registreret ca. en halv million web-adresser. F.eks. kunne man forestille
sig www.andersfogh.eu Men hvor fedt er det ?? Vi almindelige dødelige kan leve
trygt videre – og være totalt ligeglade. Dansk pc-salg tæt på rekord i 2003
Salget af
servere, bærbare og stationære computere i Danmark steg sidste år til et
niveau tæt på rekordåret 2000. Det skete på et marked, hvor HP forsat er den
ubestridte vinder af markedsandele. Salget
voksede 20 procent til et samlet salg på knap 706.000 enheder, viser foreløbige
tal fra analysebureauet IDC. Den hidtidige rekord blev sat i 2000, hvor der blev
langet 715.000 pc'er over disken. Det er især
de sidste to kvartaler i 2003, salget har taget fart, med stigninger i forhold
til samme periode året før på henholdsvis 38 og 28 procent. I
konkurrencen om markedsandele i Danmark tog løb Hewlett-Packard igen i 2003 af
med sejren med en svagt stigende markedsandel på 32 procent. Derfra er
der et stykke ned til IBM og Dell, som med andele på henholdsvis 16 og 15
procent sidste år, er de næste to på listen. Kapløbet mellem de to er dog
blevet tættere, da IBM's andel er faldet en smule i modsætning til Dells, der
er steget svagt. På fjerdepladsen ligger Fujitsu Siemens, og nummer 5 er Acer. Antivirus fanger spyware ?
Hvem
kender ikke problemet med, at ens startside i browseren pludseligt er blevet ændret
til en anden - og at det samtidig vælter ind med popup-vinduer? En stor
del af disse irritationer skyldes adware. Det er ”reklame” software,
der uden brugerens viden installerer sig automatisk, eller fordi brugeren
uforsigtigt svarer "ja" en gang for meget. Risikoen er størst, hvis
man ikke husker at opdatere Explorer v.h.a. Windows Update !! Tidligere
skulle antivirus-programmer "kun" finde og fjerne virus, men kundernes
krav har ændret sig. Så nu er antivirusprogrammerne også så småt begyndt at
gå efter den såkaldte spy-ware / adware. I
mellemtiden kan vi naturligvis stadig anvende f.eks. Ad-Aware, som
netop er beregnet til at finde og fjerne adware og spyware. Programmet er
fortsat gratis til privat brug og kan findes på følgende adresse: Bill Gates slået til ridder
Bill Gates
kan kalde sig ridder, efter den britiske dronning har besluttet sig for at udnævne
Microsoft-stifteren til "Knight Commander of the Most Excellent Order of
the British Empire". Han har måske
ikke nedlagt én eneste ildsprudende drage, og han optræder sjældent til hest
i skinnende rustning. Til gengæld har han grundlagt Microsoft og givet verden
og resten af det britiske imperium Windows. Derfor slår den engelske dronning
Elizabeth nu Bill Gates til ridder. "Knight
Commander of the Most Excellent Order of the British Empire" er den
imponerende titel som hr. Gates fremover kan smykke sig med. Bill Gates
er ikke den eneste amerikanske statsborger, der har modtaget KBE-titlen. Han
slutter sig til et fornemt selskab af tidligere amerikanske præsidenter og
generaler og selvfølgelig alle de mange andre, der hvert år får tildelt en
titel af det engelske kongehus. Udover at
have udbredt Windows til Det Forenede Kongerige, så modtager Ridder Bill også
titlen for hr. og fru Gates' velgørenhedsarbejde, hvor en del af Bills private
andel af Microsoft-milliarderne er brugt til blandt andet kampen mod Aids i
u-landene. Senest har
Bill Gates demonstreret sin ridderlighed ved at donere en millard dollars (cirka
5,9 milliarder kroner) i software og kontanter til et IT-træningsprogram under
FN. Pengene skal over de næste fem år bruges til at oprette en slags
it-forsamlingshuse i fattige områder af verden, hvor befolkningen kan lære at
bruge computere og forbedre deres jobmuligheder. eDankort domineres af
Telmore-kunder
Over 90
procent af alle transaktioner med bankernes nye eDankort kommer fra
lavprismobilselskabet Telmores kunder. Telmore
var med fra starten, da eDankort blev lanceret i september sidste år. PBS har
netop offentliggjort det første kvartalstal, som er 7.395
eDankort-transaktioner for 4. kvartal 2003. Heraf stod Telmore alene for 6.715
transaktioner. Det svarer til 90,8 procent af transaktionerne. "Det
er overraskende og glædeligt, at vi sidder på så stor en andel af
eDankort-transaktionerne. Det skyldes ikke mindst, at der blandt
Telmore-kunderne er rigtigt mange bevidste forbrugere, som udnytter de services
og tjenester der er tilgængelige over Internettet. Gennem hele sidste år havde
vi knap 40% af alle Dankort-transaktioner på nettet, og nu ser det ud til, at
det også er Telmore, der driver eDankortet frem," konstaterer Telmores
direktør Frank Rasmussen Banker overtræder regler for
Internet-handel
De danske
banker følger ikke reglerne om Dankort-betaling på Internet. Forbrugerne
bliver i mange tilfælde snydt for penge, som skulle være betalt tilbage. Hvis en
Internet-butik ikke leverer den bestilte vare, eller trækker pengene på
kundens Dankort og derefter går konkurs, har banken pligt til at tilbageføre
pengene. Men bankerne lever ikke op til reglerne for Dankort-betaling på
Internet, som de selv har aftalt med forbrugerombudsmanden, og det betyder at
forbrugerne risikerer at blive snydt for penge, som skulle være betalt tilbage,
skriver Jyllands-Posten. Efter et
stigende antal forbrugerklager har E-handelsfonden foretaget en undersøgelse
blandt en håndfuld banker, som bekræfter at reglerne ofte ikke bliver
overholdt. "Undersøgelsen
bekræfter vores mistanke om, at bankerne ikke sikrer forbrugerne den tryghed
ved handel på Internettet, som de har krav på," siger projektleder for
E-handelsfonden, Martin Borgen, til Jyllands-Posten. E-handelsfonden
har nu udarbejdet en vejledning til pengeinstitutterne, som informerer om
reglerne for betaling med Dankort på nettet. Den kan hentes på
E-handelsfondens hjemmeside. PET opruster mod cyberterrorisme
Politiets
Efterretningstjeneste (PET) styrker sig med mere IT-sikkerhedsekspertise for at
imødegå, at terroristerne får stadig flere veluddannede ind i folden. Risikoen
for cyberterrorisme er ikke overhængende, da terrorister foretrækker at få
vist ødelæggelser på TV for at sprede frygt. Terroristerne kan dog vælge at
sætte trumf på ved at slå til i begge verdener, siger PET, der er i gang med
en oprustning på IT-sikkerhedsfronten. Vicepolitimesteren,
der i tirsdags talte på Dansk IT’s sikkerhedskonference i København,
bebudede også muligheden af, at PET opretter en særlig kontaktgruppe for
IT-sikkerhed. – Området
har så særlig en karakter, at det kan tale for at hive det ud i en særskilt
gruppe med repræsentanter fra både den offentlige og den private sektor, sagde
Erik Terp Jensen. Den
tidligere politimand Preben Andersen, der i dag står i spidsen for
sikkerhedsorganisationen DK-Cert, er ikke i tvivl om, at et sådant udvalg bør
etableres. – Skræmmebilledet er
vel, at en terrororganisation skaber kontakt til
personer inden for samfundsvitale organer og får lavet terror den vej, sagde
Erik Terp Jen Han
advarer mod, at bestemte befolkningsgrupper såsom dem, der bekender sig til
islam, stigmatiseres – brændemærkes. Også etniske danskere konverterer til
islam, og PET har set eksempler på, at konverterede har sympati for
terroraktioner. Yahoo lukker kontoret i Danmark
Internet-pioneren
Yahoo trækker sig nu helt ud af Danmark, Sverige og Norge. Samtlige 20
medarbejdere på det nordiske kontor i København er blevet sagt op pr. den 1.
februar. Meldingen
om Yahoos nordiske exit bekræftes ved henvendelse til Yahoo England, hvorimod
det hos Yahoo Danmark ikke er muligt at komme i kontakt med ledelsen. I
omstillingen får man at vide, at selskabet ikke længere har en direktør og at
alle andre medarbejdere sidder i møde resten af dagen. Det
internationale Yahoo meldte så sent som for en uge siden om kraftigt stigende
omsætningen samt positiv bundlinje. Yahoo Danmark har derimod ikke kunnet tjene
penge. I sit senest offentliggjorte regnskabsår, 2002, fordoblede virksomheden
det forrige års underskud til 21 millioner kroner. Søgemaskinen
Yahoo er blandt pionererne på Internetfronten og var blandt andet først til at
lave systematisk indekseringer af Internettet tilbage i 1994. Lukningen
betyder, at de omkring fire millioner unikke brugere fra Norden, der hver måned
klikker sig ind på portalen, fremover havner på den internationale adresse,
Yahoo.com. De tre nordiske Yahoo-sites forsvinder fra nettet den 31. januar. Det anser
direktøren ikke for at være det store problem, fordi 77 procent af de nordiske
brugere i forvejen surfer direkte ind på .com-sitet. OBS:
Alle os, som har en gratis e-mail adresse hos Yahoo, vil fortsat kunne bruge den
helt ligesom som vi plejer !! Bill Clinton sendte kun to e-mails
Det er nu
kommet frem via CNN, at præsident Clinton kun sendte to e-mails, mens han var
præsident. Og den ene af dem var faktisk blot en slags prøve på, om han kunne
finde ud af det. I samme periode blev der i alt afsendt 40 millioner e-mails fra
Det Hvide Hus – så man kan roligt sige, at han havde folk til det grove. Det
er almindelig kendt, at Clinton ikke er noget teknologisk geni – han foretrækker
personlige breve og beskeder samt telefonsamtaler. Den nuværende præsident (dilettanten Bush) er ikke meget bedre på det teknologiske område. Men det kan vel næppe overraske nogen ... Mobilbutik får spambøde på
400.000 kroner
Mobilforretningen
Aircom fra Ringsted, der er med i den Debitel-ejede mobilkæde Teleringen, har fået
en bøde på 400.000 kroner for at bombardere intetanende kunder med mobiltilbud
over faxen. Bøden er den største herhjemme, og lægger niveauet for fremtidens
spamdomme Det var
resultatet, da Sø- og Handelsretten onsdag formiddag afsagde dom og tildelte
den hidtil største bøde i en spam-sag herhjemme. Spam skal mindst koste
10.000 kr. Ifølge
jurist Jane Frederikke Land fra Forbrugerombudsmandens kontor har Aircom udsendt
mellem 7.650 og 15.300 spam-reklamer. - Vi er
tilfredse med dommen. Vi glæder os over, at der blev tilslutning til vores
beregningsmodel for bødestørrelser, siger hun. Modellen går
ud på, at alle, der udsender spam, minimum får en bøde på 10.000 kroner.
Store spam-syndere, der sender mere end 100 spam-mails skal betale 100 kroner
per styk. Der er
otte andre spam-sager på vej. Forbrugerombudsmanden forbereder blandt andet en
sag mod teleselskabet Debitel for at have udsendt 40.000 spam-mails og 12.000
SMS-reklamer. Jubii-stiftere bekæmper spam fra kælderen
Jubii-stifterne
Martin Thorborg og Henrik Sørensen er krøbet helt ned i kælderen. Men de
forventer at kæmpe endnu en succesvirksomhed op fra bunden med Spamfighter, der
har netbrugernes had til spam som brændstof. De er
sunket meget dybt, sådan i rent fysisk forstand - cirka 19 etager. Fra
panorama-viewet over byens tage i Carlsberg-siloen på Vesterbro har de
tidligere Jubii-frontfigurer Martin Thorborg og Henrik Sørensen nu udsigt til tøsne
og parkerede bildæk i den mildt sagt beskedne kælderhybel på Frederiksberg,
hvorfra de driver virksomheden Spamfighter sammen med to andre medejere. Der er
ikke nogen lækker kantine eller massagebriks som i portalvirksomheden. Køleskabet
byder på mælk med overskreden holdbarhedsdato og fugtfjerneren, som brummer i
baggrunden, er indtil videre virksomhedens primære investering i de ansattes
helbred. Til gengæld
har ingen af dem fået løn, siden de startede, konstaterer Henrik Sørensen og
tilbyder en plads i en bedaget kradsulds-sofa, der har fulgt ham siden hans første
iværksættervirksomhed i Cybernet i 1995 og i øvrigt først overlevede
adskillige årtier i hans fars kontor. I
hundeslæde over Island Kollegaen
Martin Thorborg er ikke på arbejde. Han har ganske i tråd med sit image som
fandenivoldsk eventyrer dagen før valgt at slå til på et tilbud om at komme
til Island for at køre i hundeslæde og er rejst samme morgen. De fire
stiftere, som udover Jubiis mest kendte profiler udgøres af
applikationsudvikler Daniel Hjortholt og mailservereksperten Martin Dyhring, som
begge også har en fortid i Jubii, skal nu tjene til brødet på netbrugernes
had til spam. Og der er nok at rette skytset imod. I julen 2003 nåede
spam-andelen af al e-mail på verdensplan op over 50 procent. Spamfighter
er da også langt fra den eneste tjeneste, der lover brugerne at rydde op i
indboksen. Men Henrik Sørensen mener, at den er unik. - Spammere
er ikke dumme, så det er meget svært at lave filtre, som sorterer dem fra,
siger han. Kunderne
skal selv hjælpe til Så i
stedet for som de fleste tjenester at forsøge at opstille tekniske filtre, der
smider visse e-mails ud eller henviser dem til bestemte foldere, er Spamfighter
afhængig af brugernes hjælp. Først når
en bestemt e-mail er blevet anmeldt som spam et vist antal gange, vil den og
andre med samme eller lignende indhold automatisk blive filtreret fra i
brugerens indboks. - Jo flere
begrænsninger man sætter op, jo mindre sikker er man på at modtage e-mails,
og så vil folk hellere have en for meget end en for lidt, siger han. Netop det
med at forlade sig på brugerne er ifølge Henrik Sørensen en vigtig del af
konceptet. - Vi har
altid været gode til at skabe communities, hvor folk selv tilfører noget værdi.
Så kan folk sidde og glæde sig over, at de er med til at ramme spammerne,
siger han. Trækker
på netværket fra Jubii Den næste
opgave bliver at udvikle en virksomhedsversion af produktet. Samtidig er de første
to satellit-kontorer under etablering i Spanien og Italien med hjælp af
udviklere, som ikke overlevede de seneste sparerunder i Jubii-ejeren Lycos. - Vi skal
have et godt udviklingsteam og så bruge vores know-how og vores netværk. Der
sidder så mange gode folk rundt omkring, siger Henrik Sørensen. Den
tidligere direktør har det tydeligvis godt med at have overladt rorpinden i
Jubii til legekammeraten Peter Lundsgaard, selv om beslutningen var længe
undervejs. Før afskeden havde både han og Martin Thorborg flere gange luftet
ideen for den anden, men begge var blevet grebet af nye projekter og blev hængende. - Da vi
var nået til marts 2003, så sagde jeg stop. Det var politikken og de mærkelige
beslutninger i Lycos der gjorde udslaget, siger Henrik Sørensen, som dog ikke
fortryder salget til den tyske portalkoncern selv om de 100 millioner kroner i
aktier, som blev hans andel af salgsprisen, hurtigt blev meget mindre værd. - Det var
den rigtige partner for Jubii på det tidspunkt. Og fordi vi klarede os så
godt, voksede vi i stedet for at blive skåret lige som alle de andre, siger
han. Vi kan
gøre det igen ! Nu kan
Peter Lundsgaard varetage politikken, rejserne og administrationen i den store
virksomhed. Henrik Sørensen koncentrerer sig i stedet om at bygge op - helt
nede fra kælderen. Og selv om
han afviser, at der skulle være tale om en eller anden form for puritansk
virksomheds-buddisme i valget af de spartanske lokaler, så kan man ikke tage
fejl af symbolikken. - Det her
skal også vise, at Jubii og Cybernet ikke bare var held. Vi kan gøre det igen,
siger Henrik Sørensen. Det var alt for denne gang. Du kan i endnu højere grad holde dig opdateret med nyheder på IT-området ved (gratis) at abonnere på nyhedsbrev via e-mail hos f.eks. nedenstående websteder, men de vigtigste nyheder herfra er nok allerede med i MIT nyhedsbrev.
. |