Elektronisk overvågning ...
Big Brother IS watching you !!



Anti-terror lovgivning i DK

På baggrund af terrorangrebet på World Trade Center d. 11. september 2001 vedtog Folketinget allerede i 2002 den såkaldte "anti-terrorpakke", som indeholdt en række nye tiltag mod terrorisme, herunder en særlig terrorisme-paragraf i Straffeloven (§114). Her på siden kan du følge den videre udvikling på dette område i Danmark:


"Rocker-loven" (2003)

Onsdag d. 4. juni 2003 blev den såkaldte ”rockerlov” vedtaget i Folketinget med et flertal bestående af Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet (89 mandater)

Det vedtagne lovforslag (L 218) kan ses her (Word-fil)

Der har været stor kritik af loven, som giver politiet/myndighederne adgang til (på lovlig vis) at aflure dataindhold og aflytte data-trafik, hvis der er mistanke om organiseret kriminalitet. Dette gøres f.eks. ved at hacke sig ind på pågældende computere, installere skjulte bagdøre i form af ”trojanske heste” og computervirus samt installere sniffer-software, som opsnapper al data-trafikken ud og ind af computeren. 

Adgangen til at aflytte al (!) elektronisk kommunikation (mail, fax, telefonsamtaler m.v.) har de danske myndigheder sådan set haft længe via efterretningssamarbejdet med bl.a. amerikanerne og deres helt ekstreme aflytningssystemer. Men nu er det bare blevet endnu nemmere, og man behøver ikke at ringe til ”storebror” først … Kritikken har naturligvis gået på, at loven forringer retssikkerheden og øger utrygheden overfor Internettet.

IT-fagforeningen PROSA:
Beskyt din computer mod politiet
!

Denne udvikling er IT-fagforeningen Prosas formand, Peter Ussing, ikke begejstret for. Han frygter, at loven i den sidste ende vil gøre Internettet mere usikkert, fordi de programmer, som politiet vil anvende, typisk trojanske heste og sniffer-software, vil kunne bruges af andre end politiet:

- Lige meget hvad Justitsministeriet påstår, vil det ikke være muligt at forhindre, at disse programmer bliver misbrugt af andre, siger Prosa-formanden.

- Internetbrugerne vil frygte, hvem der kigger dem over skulderen. Vi har ikke brug for øget overvågning. Myndighederne burde i stedet ofre noget energi på at gøre nettet mere sikkert.

- Skal politiet kunne snage i dine private breve, inficere din PC med virus eller åbne for industrispionage?

- Den lovhjemmel, som myndigheder kan udnytte til denne overvågning, vil også kunne benyttes til andre formål, f.eks. industri-spionage eller til at aflure kreditkortnumre og pinkoder. Det vil ikke være til at se, hvem der kigger dig over skulderen. Politiet, konkurrenten eller din rival? Manglen på sikkerhed på nettet vil være med til at øge frygten for andres misbrug.

- Vi er i fuld gang med at afskaffe borgerlige frihedsrettigheder, herunder retten til et privatliv, der er central for demokratiske samfund. Dermed er vi i Danmark selv ved at gennemføre et alvorligt angreb på det demokrati, som terrororganisationerne ønsker afskaffet, og kriminelle kun har foragt til overs for.

Hjemmesiden www.1984.dk er blevet lavet i et samarbejde mellem Prosa, IT-politisk Forening og Privatliv.net som protest mod Lene Espersen's rockerlov. Den indeholder informationer om, hvad man skal gøre for at beskytte sig mod indbrud på computeren. På hjemmesiden kan man også finde links til gratis programmer, som kan yde denne beskyttelse - ikke blot mod politiet naturligvis, men beskyttelse generelt.

Aflytningsstation under EchelonSniffer-software ... i dybeste hemmelighed

Loven giver blandt andet politiet lov til i al hemmelighed at installere sniffer-programmer, der kan overvåge alt, hvad folk foretager sig på deres PC’er.

- Politikerne siger, at loven er rettet mod organiseret kriminalitet, men den vil reelt åbne for, at politiet kan hacke sig ind på folks computere. Vi er dybt bekymrede for de bagdøre, som det åbner. Kan politiet hacke sig ind, kan andre jo også, siger Prosas formand, Peter Ussing, til Computerworld Online.

Han er desuden bekymret for Prosas medlemmer, der som IT-folk risikerer at komme til at "sidde i midten", som han siger, med ansvaret for at administrere loven.

- Oprindeligt rettede loven sig mod terrorister og børnepornografi. Men den er nu blevet åbnet så bredt som en ladeport. Man er ved at gå alt for langt.

Det store problem ved loven er ifølge Prosa, at den tillader politiet at operere i allerdybeste hemmelighed.

- Det betyder, at vi ikke ved, at om det er politiet, en konkurrent, en rival eller andre, der er inde og sniffe. Og det gør, at loven åbner for industrispionage eller afluring af kreditkortnumre og pinkode. Det bliver hurtigt helt George Orwell-agtigt. Det er begyndelsen på en meget kedelig og uheldig udvikling.

- Vi mener, at vi er nødt til at beskytte os. Loven går alt for langt, og derfor har vi samlet råd og gode programmer. Det er blandt andet firewalls og andre tekniske foranstaltninger, der gør, at man kan beskytte sig mod angreb, siger Peter Ussing.

Fuldt lovligt at beskytte sig mod politiet

Det er ikke ulovligt at beskytte sig efter alle kunstens regler mod politiets overvågning. Det fastslår advokat Peter Lind Nielsen (www.bender.dk)

- Rockerloven giver politiet meget vide beføjelser til at hacke sig ind og snage, og det er mig bekendt ikke ulovligt at beskytte sig selv og sit privatliv, siger han.

En række førende juridiske eksperter har kritiseret rockerloven for at være et brud med den retssikkerhed, som vi hidtil har kendt herhjemme. Det gælder blandt andet Dommerforeningen, advokater, dommere, juraeksperter, tidligere højesteretspræsident Niels Pontoppidan samt landsdommer i Østre Landsret, Holger Kallehauge.

Andre IT-organisationer siger god for rockerloven

Der er ingen grund til at tro, at rockerloven vil føre til industrispionage og uvelkomne gæster på IT-systemerne. Det mener bl.a. branchenetværket Dansk IT og Dansk Industri's IT-sektion ITEK, der maner til besindelse, efter at fagforbundet Prosa har råbt vagt i gevær. De deler ikke den frygt for dansk retssikkerhed, som IT-fagforbundet Prosa ser i regeringens rockerlov.

- Jeg har svært ved at se, at det står så galt til med loven. Jeg har tiltro til, at Folketinget kan finde en balance i de regler, som vi skal have. Jeg har tillid til, at myndighederne gør deres arbejde ordentligt, siger formand for Dansk IT, Per Buchwaldt, til Computerworld Online.

Denne holdning deles af ITEK. Her hersker der ingen frygt for, at rockerlovens øgede overvågningsbeføjelser skal føre til for eksempel industrispionage.

- Selvfølgelig giver loven politiet mulighed for at hacke sig ind på private computere, men sikkerhedsmæssigt frygter vi det ikke. Vi har tillid til, at politiet opfylder sin rolle og hjælper virksomheder og borgere i nød, siger Henning Mortensen, der er sekretær for ITEK's IT- og sikkerhedsudvalg.

ITEK har selv lanceret et website med sikkerhedsråd til virksomheder. Men den har i modsætning til Prosa-siden ikke til hensigt at modarbejde ordensmagten, understreger Henning Mortensen.

- Vi har grundlæggende tillid til politiet og grundlæggende mistillid til hackere og scriptkids, siger Henning Mortensen.

Åbenlyse paralleller

I regeringens lovforslag - L218 - sidestilles PC-overvågningen direkte med den rum-aflytning, som politiet har lov til at udføre i dag af mistænkte. Denne sammenligning deler formanden for Dansk IT, Per Buchwaldt:

- Der er åbenlyse paralleller til ting, som vi for længst har lært at leve med. I dag kan politiet sagtens risikere at få et privat fotoalbum med, når det ransager et hjem. Og bliver døren ikke låst, når politiet går, kan andre komme ind. Men derfor skal man jo ikke holde op med at efterforske kriminalitet, siger han.

Echelon-aflytning i DanmarkJustitsministeren:
Øget overvågning nødvendig

Justitsminister Lene Espersen (K) har ikke meget fidus til den kritik, som IT-fagforbundet Prosa har rettet mod rockerloven. I et svar til Folketingets Retsudvalg afviste Justitsministeriet alle Prosas kritikpunkter.

Der kommer ingen industrispionage, og ingen vil misbruge loven, fastslog ministeriet. Og forsikrede, at politiet vil sørge for, at uvedkommende ikke kan få adgang.

Prosa opfordrede bl.a. Folketinget til at helt at droppe afsnittene om dataaflæsning. Det blev der imidlertid ikke tale om. Det fremgik af et svar fra Lene Espersen til Folketingets retsudvalg. Her sammenlignede ministeren dataflæsningen med aflytning af rum og telefoner og med hemmelig ransagning, som politiet har lov til i dag.

- Muligheden for at kunne foretage dataaflæsning har fået afgørende betydning for politiets muligheder for at få oplysning om alvorlig kriminalitet, skrev Justitsministeriet i sit svar til Folketingets Retsudvalg.

- Det skyldes blandt andet, at de organiserede kriminelle i stigende omfang anvender kryptering, bedyrede Justitsministeriet, der derfor fastslår, at politiet "ikke som hidtil kan nøjes med for eksempel telefonaflytning."

SF ville gerne have haft beslutningen udskudt til efter sommerferien (så man bedre kunne nå at tænke sig lidt nærmere om) - men det blev der heller ikke noget af.

Adgang til alt er netop formålet

Justitsministeriet affejede desuden Prosas bekymring over, at politiet med den nye lov i hånden får adgang til alle filer og dokumenter på en given computer. Det vil sige, at politiet kan læse kærestebreve, e-mail, ikke-færdige udkast, arbejdspapirer, pinkoder, se billeder, lytte til musik og meget andet.

Ministeriet fastslog kortfattet i sit svar, at adgangen til samtlige oplysninger på en computer "netop er formålet med dataaflæsning" og altså netop det, som loven handler om.

Kilder: www.computerworld.dk - www.comon.dk og www.folketinget.dk (maj-juni 2003)


"Terrorpakken" 2004

Nu skriver vi så marts 2004 - og i denne uge kommer regeringens "terrorpakke" til høring i Folketinget. Forslaget fra Justitsministeriet vil bl.a. betyde, at teleselskaberne skal opbevare alle kundernes telefon – og Internetdata i et år. V.h.a. en dommerkendelse kan politiet så få adgang til disse data i efterforskningen af alvorlig kriminalitet: terror, økonomisk kriminalitet, børneporno m.v.

Selvom der vedtages en lov hurtigt, så kan der dog sagtens gå 1-2 år, før teleselskaberne har det nødvendige udstyr til at logge/opbevare alle disse data. Politiets Efterretningstjeneste (PET) hilser de nye planer velkommen og afviser naturligvis, at der skulle være noget at "frygte" for den almindelige borger ...

Hele lovforslaget kan ses her - og blev faktisk vedtaget efter 3. behandling d. 11. maj 2004.
Loven træder i kraft fra 1. juli 2004

Myndighederne vil overvåge danskernes e-mails

Echelon aflytnings-base28. maj 2004: Lene Espersen foreslår, at teleselskaber og internet-udbydere fremover skal overvåge og gemme danskernes e-mails og øvrige internet-aktiviteter. Det skal medvirke til at efterforske og bekæmpe terror og rockerkriminalitet.

Danskerne sender hvert år 60 milliarder elektroniske informationer, der ofte er af privat karakter, men det bliver de måske ikke ved med at være. Bekendtgørelsen lægger op til, at det bliver nemmere for politiet at opnå tilladelse til at overvåge danske borgeres internetkommunikation for at bekæmpe terror og rockerkriminalitet. Meningen er, at politiet med en dommerkendelse i hånden kan få præcis information om, hvem vi taler i telefon med, hvilke hjemmesider vi besøger og hvem vi sender e-mails og sms-beskeder til. Eksperter betegner ifølge TV-2 Nyhederne forslaget som vanvittigt og meningsløst. 

"Vi skal lave, hvad der svarer til 12.000 registreringer pr. menneske, og det kan være godt nok, men med de undtagelser, der er defineret, så ville fire ud af ti ikke blive registreret," siger Henning Dyremose, administrerende direktør hos TDC til TV-2 Nyhederne.

Bliver bekendtgørelsen vedtaget, så kan man nemlig frit benytte Internettet på arbejdet og på biblioteket - uden at blive "logget".

"Man kan gå hen på et universitet eller et bibliotek og sende sine e-mails, så slipper man helt for at blive registreret," uddyber Henning Dyremose til TV 2 Nyhederne.

Helge Adam Møller fra de Konservative er uenig i, at overvågningen vil være uden effekt. Han påpeger, at det meste af den terror, som bliver begået, og det meste af rockerkriminaliteten i Danmark planlægges over åbne telefoner.

"De tænker, at det er der nok ikke nogen, der lytter, og så får vi dem snuppet alligevel," siger Helge Adam Møller, som mener, at det samme kommer til at gælde kommunikation via Internettet.

Hvis bekendtgørelsen bliver vedtaget i sin nuværende form, vil den gælde fra 1. juli 2004. Og det gjorde den altså d. 11. maj 2004 med 96 stemmer mod 1.

(kilde: TV2 Nyhederne og websitet www.comon.dk)

Kritik: Terrorlov ude af proportioner

(Juni 2004) Regeringens forslag til dansk terrorlovgivning er ude af proportioner, når oplysninger om danskernes telefonsamtaler og e-mails skal registreres og gemmes i et år, for at politiet kan udnytte dem til at spore formodede terroristers kommunikation. Det mener Institut for Menneskerettigheder, der ligesom Advokatrådet tilslutter sig kritikken af logningsbekendtgørelsen.

De tvivler bl.a. på, at regeringens udkast til telelovgivning vil ramme de terrorister, som er målet med hele øvelsen. Terrorister er sikkert snu nok til at benytte de kommunikationskanaler, som netop er undtaget for kravet om logningen – f.eks. små boligforeninger og virksomheder, biblioteker o.lign.

Specialkonsulent Rikke Frank Jørgensen fra Institut for Menneskerettigheder fastslår over for Ritzaus Bureau, at der er tale om et meget voldsomt indgreb i beskyttelsen af borgernes privatliv, samt at bekendtgørelsen "skaber en helt ny retstilstand" og rammer alt for tilfældigt.

- På den ene side rammer man en stor gruppe tilfældige og uskyldige borgere i et omfang, man ikke har set tidligere i Danmark. På den anden side kan man sætte spørgsmålstegn ved, i hvor høj grad det overhovedet er effektivt. Derfor virker det ikke proportionalt at lave et så stort indgreb i privatlivsbeskyttelsen, siger hun til Ritzau.

Institut for Menneskerettigheder påpeger, at helt tilbage fra FN's Verdenserklæring fra 1948 har det været udgangspunktet, at borgerne skal kunne kommunikere uden frygt for at blive overvåget. Med den elektroniske kommunikation er overvågning blevet mulig i et omfang, som aldrig tidligere er set.

Man frygter endvidere, at mange små udbydere vil have meget svært ved at leve op til kravene, idet de er forbundet med store udgifter til opgradering og vedligeholdelse af udstyret til formålet.

En anonym embedsmand siger til Ritzaus Bureau, at Justitsministeriet vil lytte til kritikken, og at der kan komme ændringer i bekendtgørelsen.

PROSA: Antiterrorlov får dumpekarakter

Nu foreligger der så, efter næsten to års arbejde i Justitsministeriet, et udkast til bekendtgørelse og vejledning for al denne registrering. I princippet lægges der op til, at al trafik på telefonnettet og Internettet registreres. For chat-tjenester skal der endda registreres, hvem der har chattet med hvem.

Der er en undtagelse for såkaldte informationstjenester, men den får ikke stor betydning i praksis. Disse tjenester implementeres normalt med www – med brug af http/html-baserede tjenester. Men midt inde i en informationstjeneste kan der sagtens ligge et webmailsystem eller en webbaseret chattjeneste. Det betyder, at man i praksis er nødt til at registrere kommunikation til informationstjenester. Hvad skal al denne information bruges til?

Der lægges dog ikke op til, at alt indholdet i kommunikationen skal registreres, ”kun” adresser på afsender og modtager, tidspunkt og trafiktype. Eksperter vurderer, at der skal foretages 60 milliarder registreringer årligt. En række undtagelser i reglerne, lemper dog kravene for bl.a. biblioteker, universiteter og boligforeninger. Det betyder i praksis, at der kun laves ca. 2/3 af de 60 milliarder registreringer. Undtagelserne skaber en lang række smuthuller, som kan udnyttes af den potentielle terrorist.

Og der er masser af andre muligheder. Man kan omgå registrering af telefoni ved f.eks. at benytte Skype-programmet til telefonsamtaler over Internettet (PS: i okt. 2006 har PET fået en ekstrabevilling på 23,5 mio. kroner til at aflytte specielt denne type kommunikation). Eller vælge udenlandske webmailtjenester – f.eks. Hotmail eller Yahoo, som jo allerede bruges af mange. Vil man chatte, kan man bare bruge tjenester, som er hostet i udlandet.

Konceptet for antiterrorlovens registreringer er helt galt. Man har valgt at ville registrere alt om alle – også lovlydige borgere. Chancen for at fange en terrorist ved at fiske i disse enorme mængder af data er lille. (Og de mange smuthuller gør, at man kun fanger de dummeste af dem.)

Og det bliver alle os brugere af nettet, som kommer til at betale for det. Priserne på de nævnte tjenester vil stige, helt ude af proportion med nytteværdien.

Det er skræmmende at tænke på, hvad alle disse data om vores adfærd på nettet kan bruges til i de forkerte hænder. Det var klart bedre, at disse data ikke blev registreret. Justitsministeriet har brugt to år på at lave en løsning – og forslaget er til en dumpekarakter. Det er alle i branchen enige om – også de store teleudbydere. Folketinget må i tænkeboksen igen. Vore folkevalgte på Christiansborg bør fjerne reglerne om registrering helt.

Kilde: Leder skrevet af formanden Peter Ussing i fagbladet PROSA-bladet (nr. 6/7 2004). PROSA er de IT-professionelles interesseorganisation.


2005: Regeringens nye ideer i terror-bekæmpelsen

Justitisminister Lene Espersen(5-11-05) Vores venstre/konservative regering er atter ude med riven i den elektroniske kamp mod terror ... og justitsminister Lene Espersen har været utallige gange i medierne i de seneste dage for at forklare nærmere om de udvidede muligheder for overvågning af borgerne, som de nye ideer indeholder.

Ideerne skal nu til debat i regeringen, i folketinget (og i medierne) ... og ender sikkert med et nyt lovforslag: en NY "terrorpakke" anno 2006.

En arbejdsgruppe nedsat af regeringen på tværs af flere ministerier er netop kommet med 49 anbefalinger i rapporten "Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror" (kan downloades i sin fulde længde på 195 sider her i PDF-format). Bliver anbefalingerne gennemført, vil teleselskaberne blive pålagt vidtgående forpligtelser - og politiet vil have fri adgang til at aflytte og overvåge hvem som helst ... uden at skulle skaffe en dommerkendelse først.

Flere af forslagene er så vidtgående, at der er behov for grundige overvejelser, før regeringen er klar med sin terrorpakke. Det erkender statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der sigter på at fremlægge den samlede terrorbekæmpelsespakke i forbindelse med en forespørgselsdebat i Folketinget den 16. november.

Arbejdsgruppen kommer bl.a. med 16 konkrete forslag til, hvordan myndighederne bliver sikret adgang til teleoplysninger i forbindelse med terrorbekæmpelse. Blandt andet skal der være adgang for politiet til at få teleoplysninger fra selskaberne uden at skulle skaffe en dommerkendelse, ligesom at det anbefales at selskaberne skal logge (opbevare) informationer om, hvor kunderne surfer hen, hvem de skrive e-mails til og hvem de ringer til. Oplysningerne skal gemmes i et år.

Eksempelvis anbefaler rapporten, at brugen af taletidskort til mobiltelefoner "elimineres" (læs: fjernes), hvis ikke det kan lade sig gøre at registrere en sikker forbindelse mellem brugeren/personen og taletidskortet. Myndighederne ser det nemlig som en risiko og et svagt led i politiets arbejde, at man ikke kan vide, HVEM der faktisk taler i en bestemt mobiltelefon med taletidskort. Man er jo "anonym", når man benytter taletidskort - og så får politiet ikke meget ud af at aflytte den slags ...

Dele af rigspolitiets efterforsknings-center (NEC) skal flyttes over i Politiets Efterretnings-tjeneste (PET), der skal oprettes et center for antiterror-analyse, og skellet mellem Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) skal brydes ned, så informationer om borgere i både ind- og udland kan flyde mere frit mellem tjenesterne.

Forslag til ny terrorpakke

Her er nogle de anbefalinger fra arbejdsgruppen, som vedrører telebranchen (= alle telefoner samt Internet):

  • Arbejdsgruppen foreslår blandt andet, at myndighederne skal have adgang til at aflytte en person i stedet for som nu, hvor der skal indhentes dommerkendelse for hver enkelt elektronisk kommunikationsform som personen benytter, uanset om det er e-mail, fastnettelefon, mobiltelefon eller andet.
     

  • Derudover mener arbejdsgruppen, at teleselskaberne skal pålægges, at deres systemer kan aflyttes, uanset teknologi, og at selskaberne skal have fysiske punkter på netværket, som gør det muligt at foretage aflytninger.
     

  • De større selskaber skal have et døgnbemandet kontaktpunkt som politiet og efterretningstjenesterne kan benytte, når der skal bruges teleoplysninger eller iværksættes en aflytning. Det skal sikre en hurtig iværksættelse af aflytninger og hurtig ekspedition på forespørgsler om teleoplysninger. De medarbejdere, der skal bemande kontaktpunkterne, skal sikkerhedsgodkendes af Politiet.
     

  • Mindre selskaber skal have en fast medarbejder, som varetager kontakten til myndighederne, og sørger for at aflytningerne kan iværksættes. Denne person skal være til at få fat døgnet rundt.
     

  • Men også den generelle retssikkerhed udhules, i og med at der lægges op til at Politi og efterretningstjenester skal kunne indhente teleoplysninger fra selskaberne uden en dommerkendelse.
     

  • Det mest vidtgående forslag fra gruppen går på muligheden for scanning af bestemte områder, hvor man har formodning om at terrorister opholder sig. Det betyder, at en hel boligblok kan blive aflyttet, blot politiet har mistanke om at der bor en terrorrist i blokken.
     

  • Det anbefales at selskaberne i samarbejde med Politiet pålægges at udvikle en standard for logningen, som skal sikre ensartede data fra de forskellige selskaber.

Det siger sig selv, at det betyder, at en hel masse ganske uskyldige og lovlydige borgere vil blive aflyttet og overvåget ... uden grund, og uden at de får det at vide !! Det er en meget stor ændring af den hidtidige danske retssikkerhed omkring privatlivets fred. Og det er der naturligvis også en masse kritik af.

(Kilde: www.comon.dk 4-11-05)

Blandet politisk modtagelse af terrorpakke

(4-11-05) Antiterror-forslagene om skærpet overvågning får en blandet modtagelse af tre partiers IT-ordfører, der torsdag deltog i en paneldebat om IT-sikkerhed arrangeret af Dansk IT Sikkerhedsforum i anledning af foreningens 20 års jubilæum.

  • Venstres IT-ordfører Michael Aastrup Jensen ser generelt forslagene som vigtige redskaber i kampen mod terror, fordi de vil gøre det muligt for eksempelvis efterretnings-tjenesterne at gå mere grundigt til værks.
     
  • Socialdemokratiet: Positivt indstillet. Socialdemokraternes IT-ordfører Magnus Heunicke stillede sig under debatten mere skeptisk over for dele af den tværministeriel arbejdsgruppes antiterrorforslag.

    - Ingen har det godt med at blive overvåget, men eksempelvis giver øget overvågning på nettet en mulighed for en mere proaktiv terrorforebyggelse. Vi er langt hen ad vejen positivt indstillet over for de her forslag, sagde Magnus Heunicke.
     
  • Enhedslistens IT-ordfører Per Clausen er mere skeptisk. Han mener umiddelbart, at grænsen for eksempelvis efterretningstjenesternes øgede beføjelser på området burde være nået med den tidligere indførte terrorlovgivning (2004) og den særlige rocker-lovgivning (2003).

Under debatten gav Per Clausen blandt andet udtryk for, at den øgende indsamling og opbevaring af data om borgerne øger risikoen for misbrug. Venstres retsordfører Birthe Rønn Hornbech meldte torsdag ud, at hun stiller sig skeptisk over for flere af forslagene.

PS: Dansk Folkeparti er generelt tilfredse men savner konkrete tiltag i forhold til hitz-bu tahrir ... de var ikke repræsenteret ved ovenstående paneldebat !!

Terrorplan sætter retssikkerheden til debat

Der er også uro i regeringspartiernes egne rækker over antiterroroplægget - og der er lagt op til et principielt opgør om, hvor meget staten skal overvåge og kontrollere borgerne i kampen mod terrorismen, og hvordan man forhindrer, at de nye initiativer bliver misbrugt til andre formål.

Både i og uden for regeringspartiernes egne rækker er der utryghed ved forslagene, der kan forvandle Danmark til et samfund, hvor borgerne i mindre grad end tidligere kan vide sig sikre på, at privatlivet er privat.

Lars Erslev Andersen, der er ekspert i terror og lektor ved Center for Mellemøst-studier på Syddansk Universitet i Odense, advarer i Politiken om, at det er at stikke befolkningen blår i øjnene, hvis man bilder dem ind, at arbejdsgruppens forslag gør Danmark til et mere sikkert sted at bo.

Også den borgerlige tænketank Cepos er bekymret. Den anbefaler, at de nye love, som politikerne bliver enige om, gøres tidsbegrænsede, så politikerne bliver tvunget til at tage stilling til dem igen efter et par år.

Teleudbydere skal medvirke i kampen mod terror 

(3-11-05) Rapporten foreslår, at Internet- og teleudbydere fremover skal kunne levere oplysninger om, hvem der har været i kontakt med hinanden på hvilke tidspunkter. Samtidig skal selskaberne registreres hos Rigspolitiet, og en del af medarbejderne skal sikkerhedsgodkendes.

Et af de mere kontroversielle forslag i rapporten vil indebære, at politiet får mulighed for at scanne al telekommunikation i et bestemt område, f.eks. en beboelsesblok.

"Det er klart, at der i et sådant tilfælde vil være en meget stor bifangst af almindelige menneskers helt lovlige telefonsamtaler. Derfor skal muligheden også overvejes meget grundigt. Jeg vil kalde det en stor ideologisk udfordring", siger Anders Fogh Rasmussen ifølge Ritzau.

Det foreslås også at mulighederne for at foretage videoovervågning skal udvides, og på længere sigt skal det være muligt at identificere personer automatisk på billederne ud fra biometriske data. I Storbritannien, som har flere videokameraer end noget andet land i verden, bliver sådanne systemerne allerede brugt af politiet.

Rapporten lægger også op til, at de offentlige myndigheder kan videregive personoplysninger, uden at den pågældende bliver informeret om det.

Teleselskaber: Terror-logning umuligt at overskue 

(3-11-05) Telebranchen frygter, at forslagene vil føre til så omfattende datamængder, at det simpelthen vil være umuligt at overskue data.

I Telia stiller juridisk direktør Jens Ottosen-Støtt, sig tvivlende over for, hvorfor teleselskaberne skal udføre politiets arbejde.

"Principielt syntes vi, at det er godt at gøre noget mod terror, hvordan man gør det, er en politisk beslutning. Men vi mener grundlæggende ikke, at det er teleselskabernes opgave at overvåge borgerne, og vi forstår ikke, at beføjelser som politiet er blevet nægtet, skal pålægges teleselskaberne," siger Jens Ottosen-Støtt. Men han mener også, at opgaven vil blive meget omfattende.

"Hvis vi tager udgangspunkt i den situation, som vi har i dag, så vil kravene betyde, at der skal logges mere end seks millioner transaktioner i sekundet alene i Danmark. Det vil give så massive mængder data på årsbasis, at vi må tvivle på at det overhovedet vil være muligt at overskue mængden af data," siger Telias juridiske direktør.

I Danmarks største teleselskab, TDC, er holdningen mere afventende:

"Grundlæggende vil vi gerne være med til at lave bedre terrorforebyggelse, men vi mener også at det er vigtigt at man får et system, som har så få huller som muligt. Hvis der er for mange huller og steder hvor der ikke logges, vil det betyde at terrorister blot bil bevæge sig hen hvor der ikke bliver logget. Men vi vil gerne vente til de konkrete krav er på bordet, før vi forholder os til effekten," siger kommunikationsdirektør i TDC, Ulf Lund

Boligforeninger protesterer mod terrorpakke 

(22-10-05) Regeringens terrorpakke kan medføre store omkostninger for mindre bolignetværksforeninger, der tilbyder beboerne billige bredbåndsforbindelser. De nye regler pålægger foreningerne at gemme oplysninger om teletrafikken i et år.

Det har nu fået fire store boligforeninger i København til at gå sammen om at danne en paraplyorganisation, Bolignetforeningen, som skal forsøge at opnå høringsret på kommende bekendtgørelser om terrorpakken og afværge konsekvenserne. Foreningen skal også fungere som et forum, hvor alle bolignetværksforeninger kan dele viden og erfaringer.

Terrorpakken betyder at alle teleudbydere skal opbevare trafikoplysninger i et år til brug for politiets efterforskning. De små foreninger er utilfredse med, at loven tvinger dem til at overvåge beboernes færden på nettet, og det nødvendige udstyr til logning af teleoplysninger er for dyrt for mange foreninger.

Bolignetforeninger frygter ny terrorpakke

(4-11-05) Bolig-nettene i Danmark (= boligforeninger som står for deres eget netværk og internetforbindelse) frygter at blive hårdt ramt. Man vil risikere voldsomme ekstraudgifter, og nogle netværk vil afgå ved døden, hvis en ny terrorpakke gennemføres, sådan som en arbejdsgruppe har lagt op til.

Problemet er, at arbejdsgruppen har lagt op til, at al elektronisk kommunikation skal logges (opbevares), uanset om det på nuværende tidspunkt er teknisk muligt eller ej. Er det ikke muligt, lægges der op til, at udbyderen skal forpligtes til at gøre det teknisk muligt f.eks. at aflytte og logge IP-telefoni, surf, mails m.v.

"Hvis det forslag bliver gennemført vil det betyde, at visse boligforeninger vil skulle skifte store dele af deres udstyr ud. For visse foreninger vil det betyde døden," siger Rune Hansen, formand for Bolignetforeningen, en forening for bolignetværk i Danmark.

Han opfordrer lovgiverne til at lave en nærmere analyse af virkningerne af en sådan logning.

"Indtil videre har vi ikke set nogen form for dokumentation for, at disse krav giver en større sikkerhed. Som jeg ser det, er det kun et værktøj til at fange terrorister, efter de har begået et angreb. Jeg vil gerne opfordre myndighederne til at analysere nærmere, hvad det er for gevinster, man regner med at få, og sætte det over for en omkostning i milliardklassen," siger Rune Hansen.

Han er klar til at forlange kompensation på sine medlemmers vegne, hvis kravene gennemføres.

"Det mest rimelige vil være, at man sagde at politiet skulle betale for logningen. Det ville helt naturligt sætte en dæmper på, hvor mange data der forlanges logget, fordi det vil koste staten penge hver gang. Ellers vil regningen utvivlsomt ende hos telekunderne. På den måde vil det blive en skjult udgift som pålægges de danske telekunder, og som forringer Danmarks internationale konkurrenceevne," siger Rune Hansen.

Foreningen "Digital Rights" advarer mod øget internet-overvågning 

Regeringen fremlagde i sidste uge en rapport med 49 forslag om udvidede beføjelser til bekæmpelse af terror i Danmark. Det har nu fået foreningen Digital Rights til at advare mod de nye overvågningstiltag, som indgår i rapporten. Foreningen opfordrer til en grundig debat om forslagene, deres brugbarhed i terrorbekæmpelsen og konsekvenser for almindelige borgere.

»Det er tvivlsomt, om selv omfattende overvågning af borgerne kan hindre terror. Samtidig er der vigtige hensyn, som skal tages med i overvejelserne. Overvågning ændrer borgernes adfærd i frygten for at opføre sig mistænkeligt, og overvågning skader demokratiet og borgernes tillid til staten«, skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Rapporten om fremtidens terrorbekæmpelse foreslår blandt andet at teleselskaber og internetudbydere skal forpligtes til at udlevere oplysninger om mistænkte personers teletrafik til politiet. Digital Rights henviser til, at en første tvungen registrering af borgernes internetbrug blev indført med terrorpakken i 2002, men det er stadig ikke lykkedes at implementere den i praksis.

Et af de mest kontroversielle forslag i rapporten vil indebære, at politiet kan scanne alle telefonsamtaler og anden kommunikation inden for et afgrænset område, f.eks. et boligkompleks, uden at vide, hvem man går efter.

»Det ville svare til, at man satte en maskine til at aflytte alle telefoner på Nørrebro og reagere, når særlige ord blev nævnt«, konstaterer Digital Rights.

Institut for Menneskerettigheder (IMR) og International Commission of Jurists (ICJ) afholder en høring om rapporten og dens anbefalinger tirsdag den 8. november (2005) kl. 16-18 hos Dansk Arkitektur Center i København. 

Regeringen fjerner den "grove" overvågning og aflytning fra terrorpakken

(11-11-2005) De kontroversielle forslag om aflytning af telefoner i hele boligblokke og tv-overvågning af offentlige områder bliver fjernet fra regeringens nye terrorpakke.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen og justitsminister Lene Espersen er begyndt at luge ud i de mest omstridte forslag i den kommende terrorpakke, som fremlægges på onsdag. Det skriver Berlingske Tidende. Ifølge avisens oplysninger kommer hverken forslaget om telefonscanninger i hele boligblokke eller ideen om kommunale kameraer på offentlige pladser med i den endelige version af terrorpakken.

En tværministeriel embedsmandsgruppe fremlagde 49 forslag til mulige stramninger af de danske antiterror-love, men allerede fra starten tog statsministeren og justitsministeren afstand fra en del af forslagene.

Regeringen står til gengæld fast på, at PET (Politiets Efterretningstjeneste) skal have adgang til oplysninger om flypassagerer samt kunne indhente personoplysninger hos andre offentlige myndigheder, uden at de pågældende bliver informeret om det.

Regeringen går ifølge avisen efter en bred vedtagelse af den nye terrorpakke i Folketinget.


2006: Kritik af terrorpakken i regeringens egne rækker

(Februar 2006) Forslagene beregnes at ville koste telebranchen (og kunderne) ca. 2 mia. kroner - og det mener Dansk Folkeparti er helt ude i skoven. Forslaget bør tages af bordet, og man bør starte helt forfra, mener Jørn Dohrmann (DF).

(Marts 2006) Venstre vakler i kampen mod terror, mener Det Konservative Folkepartis gruppeformand Helge Adam Møller, efter at Venstre's retsordfører Birthe Rønn Hornbech endnu engang har rettet et skarpt angreb mod regeringens egen antiterrorpakke. Også Venstre's politiske ordfører Jens Rohde har kritiseret lovpakken. Flere IT-eksperter og branchens organisationer har anført, at tiltagene rent teknisk alligevel ikke vil kunne stoppe terrorister.

Logningen hos teleudbyderne trækkes ud af lovpakken - i hvert fald indtil oktober, hvor partierne igen skal mødes til en forhandling om lognings-bekendtgørelsen. Ved at trække logningsdelen ud, kan i hvert fald Socialdemokraterne godkende anti-terrorpakken i sin nuværende form, forlyder det.

(Maj 2006) Balancen mellem sikkerhed og privatlivets fred var omdrejningspunktet, da Landstingssalen på Christiansborg dannede rammen om en panel-debat om regeringens anti-terrorpakke. Foreningen Digital Rights var især bekymrede for, at politiets efterretningstjeneste skal have bedre mulighed for at surfe rundt i registre og samle oplysninger om almindelige danskere. Birte Rønn Hornbech (V) rettede samtidig en skarp kritik mod Foreningen af Politimestre. Foreningen støtter blandt andet, at politiet får mulighed for at aflytte telefoner uden at hente retskendelser på de enkelte telefonnumre som hidtil men alene på personen, der snakker.

(Maj 2006) Socialdemokraterne bakker op om regeringens terrorpakke. Det sker efter, at partiet har sikret sig en række indrømmelser, som ifølge Socialdemokraterne sikrer en bedre domstolskontrol af de udvidede beføjelser, som Politiets Efterretningstjeneste (PET) har fået til blandt andet at aflytte telefoner.

(September 2006) Justitsminister Lene Espersen underskriver den såkaldte "lognings-bekendtgørelse" som skal træde i kraft 15. september 2007 !


2007: Overvågning og Terrorpakke 2

  • Erhvervsdrivende får udvidet deres mulighed for at lave videoovervågning, så arealer, der ligger i direkte tilknytning til virksomhedens facader og indgange kan videoovervåges. Sikkerhedsbranchen vurderer, at du på en strøgtur fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv konstant bliver filmet.
     
  • Efter flere års lovgivningsarbejde er den sidste brik i den danske terrorlovgivning nu på plads. Resultatet bliver en detaljeret kortlægning af danskernes samtaler og kommunikation via Internettet og telefonen. Lognings-bekendtgørelsen pålægger (fra 15. september 2007) tele- og internetudbydere at gemme oplysninger om din datatrafik i et år, og med en dommerkendelse kan politiet få adgang til oplysningerne. Den store danske antiterror-lovpakke blev gennemført med bred politisk opbakning, uden nogen større folkelig interesse og debat ... Læs her, hvordan du fremover bliver overvåget ...
     
  • Artikel i magasinet Computerworld (august 2007) vedr. overvågning i Danmark og verden omkring os. Opdateret læsning og interessante oplysninger !!
     
  • Samme sted: "Overvågningens pris"

November 2007: der er snart folketingsvalg

... og alle partierne må tage klar stilling til de stramme regler om logning, aflytning m.v. (Kilde: Computerworld)

De potentielt fremtidige regeringspartnere, SF og Socialdemokraterne, står splittet i spørgsmålet om terrorpakkens bekendtgørelse om telelogning. Hvis det lykkes for venstrefløjen at vippe VK-regeringen af pinden 13. november, kan Socialdemokraterne se frem til at blive lagt under pres fra SF for at ophæve terrorlovens bekendtgørelse om telelogning.

"Vi vil gøre vores til, at den bliver ophævet igen, så man starter fra scratch. Det er det, man har et folketing til: At afskaffe love og lave nye," siger Holger K. Nielsen, it-ordfører for Socialistisk Folkeparti, SF. Han kalder det for et problem, at Socialdemokraterne i sin tid støttede loven og stemte for.

"Det var kun os, de Radikale og Enhedslisten, der stemte imod. Derfor må vi lægge pres på Socialdemokraterne i givet fald," siger Holger K. Nielsen.

Står det til Socialdemokraternes it-ordfører, Troels Ravn, kan Holger K. Nielsen presse så meget han vil. Socialdemokraterne støtter terrorpakken, og bekendtgørelsen om telelogning bliver ikke ophævet.

"Vi har stemt for, og det holder vi fast ved," siger Troels Ravn. Han sætter i stedet sin lid til arbejdet i den følgegruppe, der skal vurdere om loven virker efter hensigten.

"Vi ønsker, at den følgegruppe, der er nedsat i forhold til logningsbekendtgørelsen, ret hurtigt skal se på, om der bliver skudt med spredehagl," siger Troels Ravn. Selvom telelogningen også med en eventuelt ny regering tilsyneladende er kommet for at blive, udtrykker den socialdemokratiske it-ordfører trods alt sin bekymring over den den massive registrering af lovlydige borgere. "Megen af denne overvågning giver god mening. Men personligt og helt principielt mener jeg bestemt, at man skal finde en balance, for vi vil ikke have et overvågningssamfund," erklærer Troels Ravn

Malou Aamund (der til daglig er salgschef i IBM) stiller op for partiet Ny Alliance og har tydeligt sagt, at de finder, at regeringens terrorlov er gået for vidt ... I partiets it-program fastslår partiet, at politiet skal have lov til at logge oplysninger, men at man som borger bør have krav på tre ting: Borgerne skal have lov til at præcist at vide, hvilke oplysninger, der bliver logget, hvem der har adgang til oplysningerne, samt hvornår der bliver trukket oplysninger.

Dermed er der lagt i kakkelovnen til endnu et opgør med regeringen, hvor Ny Alliance vil presse regeringen væk fra Dansk Folkeparti, som presser på for en endnu hårdere logningskurs.

Ikke overraskende er partiet Enhedslisten IMOD al logning og overvågning - mens de Radikale er lidt utydelige på dette område. Det er svært at finde nogen holdning til det på deres (nye) hjemmeside. Oprindelig stemte de jo imod loven om logning/overvågning, idet de ikke mente, at den nyttede noget - der er for mange huller og undtagelser i den - men trods alt vil de jo gerne i regering med Helle Thorning og Socialdemokraterne ...

V og K går sandsynligvis ind for loven, da de selv har lavet den ... Spændende at følge, hvordan tingene udvikler sig efter valget d. 13. november !!


Januar 2013: Heftig kritik af loven om "logning"

Logningsbekendtgørelsen betyder at teleselskaberne siden den 15. september 2007 som en følge af et EU-direktiv dag og nat har gemt milliarder af oplysninger om danskernes internet- og telefonkommunikation. Men den danske gennemførelse af logningen har af kritikere (bl.a. teleselskaberne) været udskældt for at være langt mere vidtrækkende, end EU oprindeligt lagde op til. Læs mere lige her: så mange oplysninger er der gemt om din adfærd på nettet og med telefonen !!


Hvem overvåger hvem ...??Echelon - overvågning i højeste potens

Der er skrevet og sagt en masse om det amerikansk-styrede aflytningssystem ECHELON, som der (tidligere) har været meget røre omkring. Og med god grund. Det vi oplever i Folketinget lige nu med øgede muligheder for aflytning o.s.v. giver naturligvis et fingerpeg om, hvilken vej vinden blæser i Danmark rent politisk. Men i bund og grund er der såmænd ikke sket så meget nyt - udover at det er blevet noget nemmere for myndighederne at aflytte os alle sammen. Ligesom de altid har gjort/haft mulighed for ...

Men det var dog lidt af en skandale, da FN's generalkommisær Koffi Anan i foråret 2004 opdagede, at han var blevet systematisk aflyttet af Echelon-systemet i forbindelse med krigen i Irak og jagten på terrorister. Og han var jo langt fra den eneste ...

Et "sjovt" eksempel på Echelon's virke kunne læses i IT-avisen "Computerworld" 18. juni 2004, hvor der står:

Fra det terrorfrygtelige overdrev

"Nej, nej, vi aflyttede ham skam ikke", lød det med tvivlsom overbevisning fra britiske efterretningsfolk efter løsladelsen af en IT-mand, Mike Devine fra Bristol, som ved en fejl var blevet arresteret p.g.a. indholdet i en ganske uskyldig SMS-besked.

Mike Devine havde ifølge avisen "The Sun" sendt følgende SMS-besked til sin ven: "How about this for Tommy Gun ? OK - so let's agree about the price and make it one jet airliner and ten prisoners" ... et citat fra en sang med det forlængst hedengangne punk-band The Clash. Både Mike Devine og vennen er i deres fritid med i en gruppe, som spiller kopi-versioner af gamle Clash-numre.

Mens Mike Devine nu blot nøjes med at more sig over hændelsen, så undrer andre i det britiske samfund sig over, HVORDAN ordensmagten fik fat i SMS'en. Politiet hævder, at Devine selv ved en fejltagelse sendte den til en fremmed kvinde, som derefter anmeldte ham - og politiet har beordret ham til at være mere varsom med, hvem han sender sine punk-tekster til i fremtiden.

Så hør dog efter ...!Vi andre ved jo godt, at det var Echelon-systemet, som tilfældigvis havde opfanget et par "farlige nøgleord" i en SMS, og som derefter pudsede politiet eller MI-6 på ejeren af mobiltelefonen ...

Et andet morsomt eksempel fortæller om, at en amerikansk kvinde havnede på en liste over "formodede terrorister", blot fordi hun i en e-mail til en veninde havde benyttet ordene "dræbe kongen" (kill the king). Men det var faktisk bare, fordi  hun fortalte om en skolekomedie, som hendes søn havde medvirket i - og gjort det rigtig fint ... Jo, Echelon er ufattelig effektivt. Systemet overvåger ALT - men er naturligvis ikke ufejlbarlig, som det ses  :-)

I den amerikanske kongres var der en voldsom kritik af de amerikanske efterretningstjenester, fordi de intet anede om terrorangrebet 11. september - og en senere rapport (bestilt af senatet) godtgjorde, at det sandsynligvis var fordi de bruger al deres energi på at aflytte ... de forkerte

En stor del af opmærksomheden bruges f.eks. på industri-spionage af andre lande - herunder deres allierede i NATO og FN. Man aflytter og overvåger Anders Fog Rasmussen, Kofi Anan og Berlusconi og ... you name it. Måske skulle man rette opmærksomheden på de rigtige skurke (terrorister o.lign). Især hvis man påstår, at det er det man gør ... !!

Danske politikere benægter ethvert kendskab til Echelon - og de er fulde af løgn. For Danmark er en del af det - og har været under hårdt pres fra USA i forhold til kryptering af mails o.lign. Læs f.eks. den fremragende og spændende bog ""Gåden om ECHELON" af Bo Elkjær og Kenan Seeberg - og læs mere via disse strålende links:


Okt. 2013: Afsløringer sort på hvidt

Edward Snowden (whistleblower og tidligere ansat i den amerikanske efterretningstjeneste NSA = National Security Agency) har rystet verden med sit kæmpe læs af afsløringer om den amerikanske overvågning af ... alle. Den tyske kansler Angela Merkel blev rigtig sur og ringede straks til Obama og skældte ud. Den danske regering lader som ingenting ... ser intet, hører intet, ved intet ... Man vil ikke være uvenner med Obama !

Problemet er ikke nyt: min egen dækning her på sitet af aktiviteterne med aflytning og overvågning tog udgangspunkt i Echelon-systemet i slutningen af 90'erne. Nu kaldes systemet bare  "Prism" i stedet for. Det dækker over en hel "pakke" af forskellige programmer, som samarbejder om at opsamle data fra hele verden - og programmet bli'r hele tiden dygtigere til det :-)

Så problemet er velkendt gennem mange år - forskellen er blot, at nu er der faktisk BEVISER for det !!

Og der er beviser for, at store firmaer som Microsoft, Google, Apple, Facebook m.fl. samarbejder med NSA om adgang til folk's data: telefonopkald, sms, mails, trafik på nettet m.v. Rub og stub gemmes i kæmpe computere, som er i stand til at kæde utallige oplysninger sammen og se et mønster i det. Begrundelsen er noget med "terrorbekæmpelse", men det krænker samtidig almindelige menneskers privatliv - og visse af informationerne bruges sikkert også til såkaldt industri-spionage til gavn for amerikanske virksomheder.

Vi må nok vænne os til det og ikke skrive ting, som vi tror er hemmelige eller forbeholdt en lille kreds. Big brother is watching and listening :-) Man kan sikkert lave mange aftaler om dit og dat - men det vil bare fortsætte i hemmelighed alligevel. Det er ligesom en prut: når den først er sluppet ud, så kommer den ikke tilbage igen ...


...