|
|
Fredag 26.7.91:Uforståeligt - at der ikke er mange flere, som jubler over de mange muligheder for en aktiv ferie, som faktisk ligger og venter på een nede i alperne: bjergcykling, MTB/off-road, sne & sol, skiløb, bungy jump, vandreture i bjergene, rafting og alt muligt andet spændende ... ANNECY. Klokken er ca. 8 fredag morgen, og vi er netop blevet purret af køjerne i RUBY-bussen. Cyklerne med de fede dæk er osse hældt ud af traileren - og det småregner ret kraftigt! Efter indtagelse af kaffe og udradering af cafeens beholdning af croissanter, behørig emballering til dags-étapen og veksling til francs, så er det tid til et kik i en fransk cykelshop. Men der er nu INGEN af os, der køber noget til turen. Udvalget er stort og nyt - og det samme er priserne. Dette er vist generelt for de store franske cykelforretninger. Vi bli'r dog kloge af besøget, idet mester selv fraråder at satse på GR-ruterne (Grand Randonnee= fjern-vandre-ruter dækkende hele Frankrig), især efter at have set cyklerne med fuld oppakning og snakket lidt om vores rute! Det er ganske enkelt for svært, hårdt og tidskrævende. Selv UDEN bagage ... Vi følger nu Lac de Annecy ned til Faverges, hvor vi efter frokost får bedre vejr og starter på den første "opkørsel" - til Col de Tamié (903 m.o.h.). "Col" betyder "pas" - altså "højdepunkt" på landevejen (begrebet holder dog nogen gange kun stik, hvis man kommer fra een bestemt side af passet. Kig grundigt på kortet !). Efter de første skrappe serpentinsving flader vejen lidt mere ud - og det er vi glade for. Det er jo stadig først på turen ! Vi finder osse hurtigt ud af, at opstigningerne til de forskellige pas undervejs skal tages i individuel stil. Vi skal ALLE nok nå op på toppen, men der er flere forskellige måder at gøre det på: fra roligt, sejtrækkende tempo og ingen pauser til hurtigere tempo og mange korte pauser. Vi rygere udgør absolut sidstnævnte kategori og følges ad. Vi MÅ simpelthen holde en gang imellem og ha' vejret (og en smøg), og selvom vejret ikke er ideelt, så er det varmt og trykkende, og sveden springer ud af alle naturlige åbninger! Vi oplever til gengæld osse den første rigtige nedkørsel med hylende serpentinsving og bremser. Vi ender nede i OL-byen Albertville, hvor vi overnatter på campen efter pizza og overværelse af et hæsblæsende amatørgadeløb. Helt enige om, at nedkørslen til Albertville var alle svedeturene værd! |