|
|
|
|
Tirsdag 6.8.91:BOURG D'OISANS. Således cykler vi "blot" videre NED til Bourg d'Oisans idag. Byen ligger for foden af stigningen op til "Huez", og der er 36 grader celsius i skyggen, da vi ankommer ved 16-tiden - som i en bageovn ! Forinden har vi holdt en times badepause ved søen Lac du Chambon, hvor vi tilkæmpede os et surfboard fra en hollænder. Vandet var MEGET koldt. Til gengæld er det altså afsindigt varmt, da vi kommer til Bourg d'Oisans, hvor vi må kaste os ind i skyggen og drikke kølige fadøl. Da klokken er blevet 22, har vi stadig 27 grader og damper af. Allerede 7-8 km udenfor byen finder vi en glimrende græsmark, hvor vi ruller poserne ud og laver aftenkaffe til lyden af Baskerville's hund foruroligende tæt ved! Onsdag 7.8.91:Næste morgen overraskes vi IKKE af en sur og gal franskmand, som føler sin ejendomsret dybt krænket. Næh nej. Jean François kommer over og hilser pænt godmorgen midt i Nès-caffen, og da han først finder ud af, at det er en flok danske mountain-bikere, han har boende på sin mark, så har hjælpsomheden og snaksageligheden ingen grænser. Og det ender med en lang hyggelig snak ovre i privaten, mens holdet gør deres morgentoilette ovenpå og bagefter får fyldt cykelflaskerne fra gårdbrønden. Vi alle stiller op til gruppefoto ude i solen med hans (yderst foto-sky) fru moder på mindst 90. Jeg snakkede faktisk med Jean François om, at vi skulle leje hans skihytte oppe ved Alpe d'Huez vinteren efter. Og så skulle vi køre derned i Rasmus' Land Rover, men det blev desværre aldrig til noget. Torsdag 8.8.91:(....) Broen Pont de Ponsonnais ved la Mure (syd for Grenoble) har elastikspring fra 103 meters højde og ry som Europa's Bungy Jump-sted nr. 1. Egentlig skal man booke plads flere dage i forvejen, men vi får møvet 2 personer ind i køen, fordi fyren bag disken havde været i København og se Santana det år ... så vi er jo næsten i familie. De 2 drengerøve fra Søborg, Jeppe og Bello, har talt om at springe, siden vi tog hjemmefra. Så naturligvis er det deres 2 pladser. Vi skal vente et par timer og adskillige springe og hyle og skrige. Der er meeeeget langt ned, når man står oppe på broen, og det endte med at blive en kæmpe oplevelse for hele holdet. Også dem, som ikke skulle springe. Bello og Jeppe var nærmest helt euforiske resten af den dag.
Vi håber blot på et høloft, men i dette tilfælde får vi en hel etage med feltsenge sammen med en fransk vejplanlægger til hest - han er ved at projektere en ny motorvej gennem dette smukke område. Ikke med sin egen gode vilje - men hans håb er, at han måske kan påvirke udviklingen positivt i een eller anden grad. Hans store hobby er iøvrigt heste - som vores er cykler - og han har da osse mange gange været rundt på hesteryg i 2-3 uger på een af sine to heste - næsten lissom os ! Han fortalte osse sin store drøm: at gøre turen Paris-Dakar til hest! En flot "plan" .... Natteravnene (læs: turlederen) får senere konstrueret en komplet højdeprofil over morgendagen's étape, som bliver turen's længste: 95 km til Crest. Alt ser dog trygt og godt ud: vi starter stort set med en sej opstigning til Col de Menee (1457 m), og derefter går det jævnt nedad og halvfladt faktisk hele dagen uden nævneværdige stigninger. Kun vejret kan evt. slå os ud nu.
|
