| |
Når selve programmet Frontpage er gået død ...
Hvis du konstaterer, at det er Frontpage, som er gået død - og du ikke har andre
løsninger, så skal programmet fjernes og gen-installeres. Følg nedenstående - og læs
igennem først:
- I Windows Stifinder: Tag sikkerhedskopi af de Frontpage webs, som du
måtte have liggende lokalt (følg vejledningen for hvert enkelt
web punkt 1-4) og husk også at kopiere evt. mapper med Themes, som du selv har lavet !!
- Men du behøver IKKE at slette de samme ting bagefter inde i Frontpage. Du skal blot
huske at gen-installere Frontpage på præcis samme måde som før, så kan det godt
være, at tingene ligger nydeligt og præcis som de skal bagefter, idet af-installationen
muligvis ikke piller ved de ting, som du selv har oprettet ...
- Typisk standardinstallation er til C-drevet og der oprettes en mappe til den lokale
web-server, som hedder "FrontPage Webs" med undermapperne "Content" og
"Server". Dine Themes ligger i program-mappen, som ligger et andet sted - typisk
i C:\programmer\Microsoft Frontpage/themes - men det hedder muligvis noget andet hos dig.
Når denne sikkerhedskopiering af data er klaret, så af-installerer du
simpelthen Frontpage 98:
- Afslut Frontpage, gå til Windows Start-knappen, Indstillinger, Kontrolpanel og
dobbeltklik på "Tilføj/fjern programmer". Du skulle gerne
kunne finde Microsoft Frontpage i rullelisten. Marker FP og klik på knappen
"Tilføj/fjern" så går processen igang. Det er relativt hurtigt overstået.
- Bagefter kører jeg gerne Norton Speeddisk óg det lille Microsoft program RegClean (som
rydder op i Windows' registreringsdatabasen). Så er jeg sikker på, at alle spor efter
Frontpage er væk.
- Genstart computeren og sæt CD-rommen med Frontpage i drevet. Den burde selv komme frem
med et åbningsbillede (autorun).
- Installer så Frontpage på bedste måde. Husk også at gen-installere "Theme Designer" fra CD'en (det fjernes nemlig automatisk
sammen med Frontpage).
- Afslut alt og genstart computeren
- Kopier dine egne "Themes" på plads igen i Windows Stifinder - ellers er de
ikke tilgængelige for dine websites mere.
- Hvis dine Frontpage Webs ligger intakt, hvor de skal, så kan du straks teste af, om
tingene fungerer - hvis ikke, så må du importere dine webs som
beskrevet tidligere (fra og med punkt 8).
Jeg har en enkelt gang måttet gå gennem det hele 2 gange og
oven i købet installere Windows 95 også. Men så galt går det sjældent !!
|