Hvor går grænsen ?

Der er stadigvæk en vældig ophedet debat omkring overvågning af medarbejdere på arbejdspladsen. Det bliver nærmest fremført som kriminelt, urimeligt og krænkende, hvis arbejdsgiveren holder øje med, HVAD der kigges på af hjemmesider og HVAD der sendes/modtages af e-mail, mens medarbejderen befinder sig ved sin PC på sit job.

Det har jeg utrolig svært ved at følge med på !

Hvis man ellers får sin løn for at komme på arbejde, så er det vel sådan set også i orden, at arbejdsgiveren holder øje med, om man nu også laver det, som er aftalt. Det er vist en kendt sag, at der bruges ret meget tid på private gøremål foran computeren, når man er på arbejde. Jeg synes, det er noget frygteligt vrøvl, at betragte det som en hellig ret, at man kan sidde og skrive mere eller mindre åndssvage e-mails til kolleger, venner og familie (som sidder på DERES job og skal læse lortet og evt. svare tilbage ...) - surfe rundt på websider, som handler om stedet for den kommende skiferie - eller "bare damer" for den sags skyld. Spille online backgammon eller Quake med en god ven i Jylland/Holland, checke biografen, stillingen i 4. division Øst i minigolf eller TV-programmet o.s.v. You name it.

Hvis man gjorde det samme "i gamle dage" så ville alle jo kunne forstå chefen. Hvis man blev siddende efter frokostpausen og spillede skak med en kollega. Hvis man pludselig forsvandt for at skrive et brev til sin fætter. Hvis man sad og hang med BT's sporttillæg en halv times tid midt i arbejdet. Alle ville tro, at chefen var idiot, hvis han ikke fyrede vedkommende.

Men nej. Ikke i den digitale verden - når man sidder foran den fortryllende computerskærm, så blandes privatliv og arbejde sammen, og det skal ingen blande sig i. Eller skal de ? Og har nogen overhovedet RET til at blande sig ?? Det bruges der megen tid på rundt omkring på kontorerne. Så megen god tid, som ellers kunne bruges på at spille backgammon - eller bare passe sit arbejde ...

I visse firmaer går den bløde løsning vist ud på, at arbejdsgiveren har lov til at "kigge over skulderen", hvis blot medarbejderne er informeret om, at det gør han måske. Og det lever man så med. Men det er sikkert i de firmaer, hvor der ikke er den store kløft og mistillid mellem A og B-holdet. Andre steder er man (også i dette spørgsmål) på direkte konfrontationskurs.

Man BURDE vel blot tage det som et personalegode, at man en gang i mellem (måske i en pause) kunne benytte firmaets PC, Internetforbindelse og telefon til private formål - men det må bare ikke overdrives. Og jeg er 100% sikker på, at der overdrives mange steder. Og jeg forstår 100%, at arbejdsgiveren søger at skaffe dokumentation for, at folk måske ikke får det fra hånden, som de burde. Ikke af moralske årsager (store patter o.lign.) - men fordi folk faktisk får LØN for at være til stede og producere/udføre forskellige ting i firmaets interesse.

Jeg synes kort sagt, at det er latterligt, at folk klynker over, at de ikke (i fred og ro) kan surfe på Internet og e-maile privat. Gratis, i arbejdstiden og helst på overtid. Basta.

Superhackeren Kevin Mitnick påstår, at han aldrig har stjålet for de mange millioner kroner software, som han er anklaget (og dømt) for. Han "lånte" bare en kopi ... Come on. Igen var den ikke blevet accepteret nogen steder i den "gamle verden". Kioskejeren ville ikke synes om, at man listede gennem et vindue efter lukketid for at låne 5-6 ugeblade. Selvom man sætter dem på plads igen, inden han evt. skal sælge dem. Men hvem gider købe dem, hvis man bare kan låne dem ?? Og pladeforretningen ville heller ikke synes om, at folk lånte pladerne natten over (for at piratkopiere dem), selvom man kom med dem igen næste morgen, når butikken åbnede.

No way - ingen ville acceptere det. Og alle ville forstå det ! Men ikke i den digitale verden - alt skal åbenbart være tilgængeligt for alle ... gratis. Det er også grundsynspunktet i mange hackerkredse.

Men det er uforståeligt for mig, for musikerne vil stadigvæk gerne have penge af dem, som ønsker at høre deres musik. Forfatterne skriver bøger og vil have penge for det, hvis nogen gider læse det. Blot fordi det bliver digitalt er det jo ikke ensbetydende med, at det er gratis !!

Et forslag har netop været til 1. behandling i folketinget. Det handler om, at det skal være lettere at foretage en ransagning hos virksomheder eller private, som man mistænker for at piratkopiere software eller musik til videresalg. Eller som man mistænker for at benytte piratsoftware i større stil (typisk større virksomheder).

Selv seriøse advokater klynker over dette forslag og kalder det "et slag mod retssikkerheden". Nu skal man jo nok ikke regne med, at en hær af IT-betjente kommer hærgende gennem rosenbedet, hvis man blot har en sharewareudgave af WinZip 7.0 kørende uden licens - det drejer sig jo om piratkopiering i en langt større målestok. Og det synes jeg godt, man kan få lettere adgang til at slå ned på. Ikke fordi jeg har ondt af softwareproducenterne eller pladeselskaberne (de fleste af dem tjener rigeligt med penge), men fordi det i princippet er forkert. På alle andre områder (i den gamle verden) er der "copyright" og patent på alverdens store og små ting, og man kan dømmes, hvis man overtræder reglerne.

Guitaristen fra Gasolin - Franz Beckerlee - udgav engang en kriminalroman. Men det var ham selv der var skurken - for det blev desværre OPDAGET, at han nærmest havde skrevet den af efter en amerikansk forfatter. Og den slags må man altså ikke - det er ulovligt. Men man kan naturligvis spørge sig selv: hvor går grænsen ? Hvor meget må handlingen ligne handlingen i en anden bog ?

Det har alle dage været smart, når de små snyder de store - så længe man ikke bliver opdaget. Men ligefrem at brokke sig højlydt over det, hvis man bliver opdaget, det er for tyndt. Faktisk lidt latterligt.

Nu er jeg ikke den, som aldrig har optaget en LP (gratis) hos en kammerat. Eller "lånt" et computerprogram (gratis) med hjem på CD-ROM. Men derfra og så til at sætte det i system (f.eks. Napster) og tjene store penge på det, der er en gevaldig forskel. Og det er noget vås at fremføre, at det skal ingen blande sig i - bare fordi det er digitalt.

Hvor ender vi ikke henne, hvis der ikke bliver holdt lidt øje med den digitale udvikling - selvom den går rasende hurtigt og kræver omtanke ?? Der bruges enorme bunker arbejdstid på at producere "digitale ting" - ting som kun eksisterer digitalt - og hvis alle disse ting skulle stilles gratis til rådighed for alverden, så er jeg da bange for, at den civiliserede verden ville krakke på et snarligt tidspunkt.

Hvis vi vil e-maile og surfe i fred, så må vi gøre det derhjemme. Og der kan vi til gengæld med sindsro KRÆVE, at ingen kigger med over skulderen. Det er en langt vigtigere kamp, der skal kæmpes her - fremfor om vi skal arbejde når vi er på arbejde. Forskellen på det private og det offentlige er en vigtig detalje i vores digitale "netværkssamfund" - hvor går grænsen ? Den skal vi nemlig værne om !!

(c) Søren Noah (december 2000)