"IT-nyhedsbrevet fra Søren Noah"
9. IT-nyhedsbrev (udsendt 13. jan. 2004)

• Ny pjece fra Videnskabsministeriet om forebyggelse af computervirus (pdf-fil)

• Ny vejledning fra Dansk Industri og ITEK mod spam og junkmails (pdf-fil)

Windows 98 lever 1½ år mere !!

Som nævnt i nyhedsbrevet tidligere, så havde Microsoft tænkt sig at stoppe support og opdateringer på styresystemet Windows 98 fra midten af januar (2004). Denne beslutning er nu lavet om – efter voldsom kritik fra mange kunder … og journalister.

Man anslår, at ca. 25% af alle computere, som er koblet på Internet, stadigvæk kører med Windows 98. Heriblandt mange virksomheder.

Microsoft har således forlænget "levetiden" for WIN98 frem til 1. juli 2006. Indtil da vil man stadigvæk kunne få telefon-support (mod betaling) hos Microsoft, og der vil blive udsendt "kritiske sikkerheds-opdateringer" via Windows Update. Det samme gælder for Windows ME (Millenium Edition).

Herefter er det imidlertid helt slut – og til den tid er styresystemet jo også 8 år gammelt. Og man må forvente, at næsten alle har udskiftet det til nyere versioner.

Zone Alarm købt af israelere

Israelske Check Point Software har købt Zone Labs, hvis personlige firewall, Zone Alarm, har sikret 25 millioner brugere verden over mod hacking m.v. Prisen er 1,2 milliarder kroner, hvoraf lidt over halvdelen falder kontant, mens resten betales med aktier i det nye moderselskab.

Det er blevet sværere og sværere for selskabet at blive ved med at konkurrere med større antivirus-selskaber og firewall-producenter med fokus på slutbrugeren, først og fremmest Symantec og Network Associates.

Ved at blive købt af Check Point, der er Israels største teknologivirksomhed, styrker Zone Labs sin konkurrenceevne betydeligt, vurderes det.

Private folk penge-afpresses via internet

Hidtil har internet-afpresning mest ramt virksomheder, institutioner m.v, men nu oplever et stigende antal privatpersoner også at blive afpresset af ukendte gerningsmænd via internet. Truslerne kan blandt andet gå på, at der vil blive installeret børneporno eller ulovlig software på pc'en og dernæst givet besked til familien eller arbejdsgiveren, hvis der ikke falder betaling til afpresserne. Dog er det endnu usædvanligt at se truslerne i Danmark, men sikkerhedsfirmaerne forventer, at de snart vil dukke op.

Såvel private som virksomheder rådes til IKKE at betale noget til de fremmede, men i stedet gå til politiet og anmelde det !!

Færre men værre internet-orme

Den klassiske e-mail-orm bliver afløst af fuldautomatiske programmer som Slammer og Blaster, der udnytter kendte sikkerhedshuller og spreder sig over internet med raketfart.

Det russiske sikkerhedsfirma Kaspersky Labs har netop udsendt en rapport over virusaktiviteten i 2003. I forhold til det foregående år er antallet af angreb faldet med 25-30 pct. til ni større virusudbrud og 26 mindre væsentlige, men de enkelte angreb har langt mere alvorlige konsekvenser end tidligere.

De to største virusudbrud i nettets historie – Slammer og Blaster – fandt begge sted i det sidste år.

Kaspersky Labs peger på, at antallet af klassiske e-mail-orme befinder sig på retur, mens et stigende antal orme spreder sig helt automatisk over netværket og sniger sig ind på pc’erne gennem kendte sikkerhedshuller.

Slammer blev første gang registreret den 25. januar (2003) og udnyttede en svaghed i Microsoft SQL Server til at sprede sig. På få minutter blev adskillige millioner computere inficeret med ormen og den samlede trafikbelastning på nettet næsten fordoblet.

Årets andet store virusangreb skete den 12. august, hvor Blaster – også kaldet Lovesan – begyndte sin hærgen på internet. Den brugte et sikkerhedshul i Windows, som var opdaget kun en måned forinden.

Senere fulgte flere andre versioner af Lovesan og Welchia-ormen, der slettede kopier af Lovesan på inficerede computere. Men også inden for e-mail-orme kunne 2003 byde på rekorder. Sobig.F slog alle rekorder og blev den mest udbredte email-orm i nettets historie. På sit højeste fandtes Sobig.F i hver 20. email.

Kaspersky Labs forudsiger, at internet-orme bliver den dominerende form for ondartet kode i 2004. Det er programmer, som installeres helt automatisk så snart computeren er tilsluttet nettet; den bedste beskyttelse er at installere antivirus-software og firewall – og naturligvis skal man sørge for at hente alle aktuelle sikkerhedsopdateringer til sine programmer (inkl. Windows !!).

Tidsintervallet mellem opdagelsen af et sikkerhedshul og et angreb, der udnytter denne svaghed, bliver kortere og kortere. Mens Slammer udnyttede en sårbarhed, som havde været kendt et halvt år forinden, havde Windows-brugerne kun en måned til at installere Microsofts RPC-opdatering, inden Blaster-ormen blev sendt ud på nettet.

En anden tendens er orme-programmer som Swen, Lentin og Tanatos, som forsøger at deaktivere og slette aktive antivirus-programmer på computeren.

Prosa raser mod museskade-undersøgelse

IT-fagforeningen Prosa tager afstand fra en computerskade-undersøgelse, der konkluderer, at museskader ikke er varige. Prosa mener, at forskerne bag Nudata-undersøgelsen negligerer et stort problem. Det kan få katastrofale konsekvenser for foreningens medlemmer.

IT-fagforeningen Prosa advarer mod, at medlemmer og arbejdsgivere tager resultaterne fra en omfattende computerskade-undersøgelse alvorligt. Undersøgelsen er foretaget i regi af Nudata-projektet af danske arbejdsmedicinere. En af konklusionerne i undersøgelsen er, at musearbejde ikke giver varige skader.

- Det passer ikke. Forskerne har ikke kunnet finde andet end smerter hos folk. De konkluderer dog, at intensivt arbejde med mus øger risikoen for smerter i skulder, arme og hænder, men da smerterne kan gå væk igen, betragtes de ikke som skader, siger Eva Birch Christensen, faglig sekretær i Prosa.

Gamle resultater

Prosa kender godt de resultater, der tidligere har været fremlagt, og ser det som et positivt budskab, at smerterne ved museskader forsvinder igen, men mener alligevel, at der stadig er et stort problem.

I nogle tilfælde kan det nemlig tage mange år, før smerterne forsvinder, hvilket medfører, at nogle af musearbejderne aldrig vender tilbage til deres tidligere fag.

Andre vender ikke tilbage, fordi smerterne begynder igen, så snart de tager en mus i hånden.

- Er det ikke skader? Åbenbart ikke i de to forskeres øjne, for det må ikke kunne berettige til arbejdsskadeserstatning, siger Eva Birch Christensen.

Erstatning ved museskader

Dermed lægger Prosa sig op af fagforbund som HK og Teknisk Landsforbund, der også har det som mål at få museskader anerkendt som arbejdsskader, der berettiger til arbejdsskadeerstatning.

- Det er muligt, at det ikke er et problem for en læge at være væk fra arbejdet i tre måneder og op til et år, men for vore medlemmer i IT-branchen er det et stort problem at skulle være sygemeldt i så lang tid, siger Eva Birch Christensen.

Hun mener, at det værste ved Nudata-undersøgelsen er, at det muligvis kan få folk til at bide smerterne i sig og arbejde videre med katastrofale konsekvenser for deres karriere i branchen og deres livskvalitet.

- Ikke alene har disse medlemmer mange smertefulde timer, men hvis de ikke kan fortsætte i branchen, oplever de flere år på dagpenge eller nedsat løn. Det vil de også blive forfulgt af i deres pensionsalder, siger Eva Birch Christensen.

HK: Museskader ER arbejdsskader

Fagforbundet HK afviser, at museskader kun udgør et meget lille problem, som den omfattende dansk undersøgelse ellers viser. HK vil endnu engang lægge sig i selerne for at få museskader anerkendt som arbejdsskader.

- Ifølge konklusionen fører arbejde med mus ikke til skader på nervesystemet, men kun kan give midlertidige muskel- og ledsmerter. Så kunne jeg godt tænke mig, at forskerne finder ud af, hvad det så er, der gør medarbejderne syge, siger Svend-Erik Hermansen, miljøkonsulent i HK.

HK erklærer at have masser af eksempler på medarbejdere, der bukket under på grund af for meget tid foran skærmen med musen i hånden. Han henviser blandt andet til en dom fra byretten i Grindsted fra 9. oktober i år, hvor retten slog fast, at en museskade hos en tidligere Lego-ansat var en følge af hendes arbejde med computer.

- Den dom viste netop, at museskader er et reelt problem, som vi først får løst, når arbejdsgiverne anerkender, at de har et ansvar for, at arbejdet bliver tilrettelagt, så der ikke opstår skader, siger Svend-Erik Hermansen.

Efterlyser fokus på arbejdsmiljø

Ifølge Svend-Erik Hermansen løser man først problemet med museskader, når arbejdsgiverne og medarbejderne finder ud af, at der skal sættes fokus på arbejdsmiljøet.

- Arbejdsgivere og ansatte skal vælge de rigtige møbler, holde pauser, sørge for rigtig belysning og ikke sidde for længe foran skærmen ad gangen, siger han.

Dermed henviser han til en anden af rapportens konklusioner, som han godt kan nikke genkendende til. Nemlig at chanchen for arbejdsskader øges kraftigt, hvis man sidder mere end 25 timer om ugen foran computeren. HK vil nu tage kontakt til Arbejdsskadestyrelsen for at fremlægge de mange sager om museskader fra medlemmer, der har arbejdet mere end 25 timer om ugen foran computeren.

- Med undersøgelsen har vi jo fået dokumentation for, at for meget arbejde foran skærmen kan medføre skader. På den måde håber vi at få Arbejdsskadestyrelsen til at føje museskader og computerskader på listen over arbejdsskader, siger han.

Arbejdsskadestyrelsen venter

Det er nemlig Arbejdsskadestyrelsen og anke-instansen, den sociale Ankestyrelse, der normalt bedømmer, om museskader kan betegnes som arbejdsskader herhjemme.

- Vi venter fortsat på de endelige konklusioner fra Nudata, men følger løbende med i udviklingen, så vi er klar til at tage den nyeste resultater med i vores overvejelser, siger Frank Bøgh Madsen fra Arbejdsskadestyrelsen.

Arbejdsskadestyrelsen har hidtil ikke anerkendt museskader som arbejdsskader, da der ifølge styrelsen endnu ikke har været fremlagt noget dokumentation, der beviser, at overdrevent musearbejde medfører alvorlige arbejdsskader.

- Vi træffer jo ingen beslutninger selv. Vi sender sagerne videre til behandling i Erhvervssygdomsudvalget, som senere beslutter om museskader og computerskader på et tidspunkt skal føres til den eksisterende liste over sygdomme, der kan medføre udbetaling af arbejdsskadeerstatning, siger han.

Museskader anerkendes ikke foreløbig

Han er dog ikke i tvivl om, at konklusionerne fra Nudata om, at museskader ikke er så farlige, som blandt andet fagforbundet Teknisk Landsforbund og HK har været talsmænd for, ikke ligefrem øger sandsynligheden for, at museskader kommer med på listen over sygdomme, der accepteres som arbejdsskader i fremtiden.

- Det er stadig for tidligt at sige noget bestemt om. 1. januar 2005 træder en ny bekendtgørelse i kraft, hvor alle sygdommene på listen skal revurderes, slutter han.

Mobilmaster skal på internet

Videnskabsministeren (Helge Sander, Venstre) vil fra april give danskerne adgang til oplysninger om, hvor mobilselskaberne planlægger at opstille nye sendemaster.

En national database skal fra april give potentielle boligkøbere og andre interesserede overblik over, hvor mobilselskaberne planlægger at opstille nye sendemaster. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Det fremgår af et lovforslag, som videnskabsminister Helge Sander (V) nu sender til høring i Folketinget, og som der allerede er politisk flertal for at gennemføre.

IT- og Telestyrelsen skal stå for den kommende database, og det erklærer telebranchen sig tilfreds med. Branchen hilser ifølge Jyllands-Posten større gennemsigtighed om maste-opsætningen velkommen.

Teleselskaberne oplyser hvert kvartal IT- og Telestyrelsen om planlagte opstillinger af mobilmaster, men disse oplysninger har hidtil været hemmelige.

Det ny register skal efter planen indeholde alle oplysninger om eksisterende og planlagte radiosendere, herunder også til tv-transmissioner og taxa-centralernes systemer.

Debatten om mobilmasternes eventuelle sundhedsrisici, ikke mindst i forbindelse med 3G-telefoni, har fået videnskabsministeren til at åbne for informationerne om mobilmasterne.

Blandt andet har mobilmasternes placering vist sig at have betydning for lokale boligpriser, skriver Jyllands-Posten. Priserne falder, hvis der er en mobilmast i nærheden.

Det var alt for denne gang. Du kan i endnu højere grad holde dig opdateret med nyheder på IT-området ved (gratis) at abonnere på nyhedsbrev via e-mail hos f.eks. nedenstående websteder, men de vigtigste nyheder herfra er nok allerede med i MIT nyhedsbrev.

.