24. IT-nyhedsbrev fra Søren Noah
(udsendt 9. nov. 2004)

Microsoft advarer mod falske opdateringer til Windows 

Microsoft har fået lukket flere falske kopier af Windows Update-tjenesten, som installerer hacker-kontrollerede programmer på brugernes PC'er.

Hvis man forsøger at opdatere sin computer med de seneste rettelser til Windows, kan man nemt risikere at lande på et falsk site, hvis man laver en lille stavefejl i adressen. Microsoft har nu fået lukket en række af de falske kopier af Windows Update-tjenesten, men advarer samtidig om at der kan være flere på nettet, skriver Virus112 (www.virus112.dk).

OBS: Hvis du vil opdatere Windows m.v. så gør det gennem din browser (Internet Explorer) via menuen Funktioner > Windows Update så slipper du for fusk !

Firefox genopliver browserkrigen 

Efter flere års udviklingsarbejde har Mozilla Foundation frigivet version 1.0 af browseren Firefox, og den færdige version af Firefox-browseren kan nu hentes hos Mozilla Foundation på nettet. Dermed er der kommet et nyt alternativ til Microsofts Internet Explorer, som dominerer browser-markedet trods konkurrence fra Opera og Netscape.

Det forventes at Mozilla vil opnå en markedsandel på mindst 10 procent i løbet af det næste år. Den sidste preview-version er hentet i mere end otte millioner eksemplarer. Firefox 1.0 kan downloades ganske gratis til Windows, Mac OS X og Linux og bestilles på en cd-rom.

Blandt funktionerne i browseren er en pop-up-blocker, søgebjælke og muligheden for at åbne flere websider i samme vindue (Tabbed Browsing). Flere end 100 udvidelser er allerede tilgængelige til Firefox.

En import-funktion skal gøre det meget let at skifte fra Internet Explorer og andre browsere ved at overføre bogmærker, cookies, kodeord og andre personlige indstillinger.

Danske PC-producenter klar med skrabede modeller 

Flere danske pc-producenter er på vej med discount-computere, der ikke kan meget andet end gå på nettet.

Den skal kunne tekstbehandling, gå på nettet og håndtere billeder og lyd. Og så skal den være billig. Sådan lyder de krav, som mange forbrugere stiller til deres næste computer. Flere danske PC-producenter er nu parat til at opfylde forbrugernes krav om skrabede og billige computere, der kan det mest nødvendige – og kun det.

Den adm. direktør hos danske Zepto, Lasse Frost, siger til Politiken, at selskabet snart er klar med nye skrabede modeller.

"Vi er på vej med maskiner, der er rettet specielt til folk, der næsten kun bruger computeren til at gå på nettet. Men en rigtig skrabet model, hvor vi for eksempel sparer DVD-drevet væk, tror vi ikke på. Det vil være en computer, som køberen hurtig kan blive ked af at have købt. Selv om man det meste af kun bruger nettet, kan der jo være situationer, hvor man vil være ked af ikke at have en brænder eller en harddisk af en vis størrelse", siger Lasse Frost.

En anden dansk producent, Data Team i Ringkøbing, sælger allerede en stationær computer til 2.900 kroner med moms. Men så må man også undvære brænderen, som ellers efterhånden er standard-udstyr.

"Hvis man vil spille med den computer, skal der nok opgraderes en del", indrømmer salgschef Jimmy Rasmussen overfor Politiken og oplyser samtidig, at salget går strygende.

Hver tredje (dansker) har bredbånd 

Med mere end 900.000 forbindelser har hver tredje af alle landets husstande og virksomheder bredbånd. Københavnerne er længst fremme på bredbåndsbølgen, mens bornholmerne halter bagefter.

913.000. Så mange husstande og virksomheder havde medio i år en bredbåndsforbindelse i form af enten ADSL, kabelmodem, FWA eller lignende. Det svarer til 33 procent af alle landets husstande og virksomheder. Dermed fortsætter udbredelsen af bredbånd med stormskridt. Det fremgår af den dugfriske rapport ”Kortlægning af bredbånd i Danmark – status medio 2004”, som IT- og Telestyrelsen står bag.

For bare to år siden var der kun 362.000 bredbåndsforbindelser, og det er især ADSL-forbindelserne, der tager fra. Her er antallet af forbindelser steget fra 232.000 i 2002 til 562.000 i år. Men også kabelmodem-forbindelserne har fået tag i danske privatkunder og virksomheder. Således er antallet af kabelmodem-forbindelser fordoblet fra 130.000 for to år siden til 266.000 i år.

Kigger man på hvordan bredbåndsudviklingen fordeler sig ud over landet, så er det københavnerne, der har været bedst til at tage de hurtige forbindelser til sig. I Københavns amt har 43 procent af husstandene og virksomhederne en bredbåndsforbindelse, mens Københavns og Frederiksbergs kommuner følger lige efter med 40 procent. I den tunge ende af feltet finder vi Ringkøbing og Viborg amt samt Bornholms regionskommune, hvor henholdsvis 25, 23 og 22 procent af husstandene og virksomhederne har bredbånd.

Hver 10. PC-køber klager over sit IT-køb

Hver 10. gang der langes et stykke hardware over disken i en dansk computerbutik kommer køberen tilbage for at klage over problemer med apparatet. Det har fået antallet af klager til at eksplodere. Forbrugerstyrelsen anbefaler, at computerbranchen opretter sit eget klagenævn. Dette støttes af "forbrugsminister" Henriette Kjær (K).

Det danske marked for hardware er en ren jungle, og danskerne klager voldsomt over deres computer-butikker, viser Forbrugerstyrelsen nye forbrugerredegørelse, der betegner de mange klager som "bekymrende". Antallet af formelle klager over IT-produkter er steget med ikke mindre 266% fra 1994 til 2003.

Forbrugerstyrelsen fastslår i redegørelsen, at markedet for IT-produkter fungerer "nogenlunde", men påpeger dog, at det kan være både dyrt og besværligt at købe en computer. Problemerne forværres af, at mange hardware-forhandlere nægter at følge de afgørelser, som Forbrugerstyrelsen når frem til.

Mange af disse butikker ender i stedet i Forbrugerklagenævnets net-gabestok, idet styrelsen ikke har reelle sanktionsmuligheder. Det er derfor op til den enkelte forbruger at skride til et sagsanlæg, hvis ikke butikken følger styrelsens afgørelse. Og det har ikke mange råd til.

Forbrugerstyrelsen anbefaler derfor, at branchen selv får de butikker, som der klages over, til at efterleve styrelsens afgørelser. Desuden skal brugsanvisninger og anden information gøres nemmere at forstå, ligesom det skal være nemmere at sammenligne priser. Især når det handler om f.eks. printerblæk er markedet uigennemskueligt, hedder det i redegørelsen.

Den kraftige stigning i klagesager skal ses i lyset af, at markedet for hardware er eksploderet voldsomt i de senere år. Mange familier har anskaffet sig computer eller printer til hjemmet, ligesom udskiftningsgraden er relativt høj.

"Der er ekstremt mange sager på dette område, og forbrugerne har meget store problemer med at komme igennem med deres klage. Men ligesom forbrugerne ikke finder sig i det, når det handler om bilen, skal de heller ikke finde sig i det, når det gælder computeren", forklarer Anette Høyrup, jurist i Forbrugerrådet til Politiken.

Der er to års reklamationsret på IT-udstyr. Men ifølge købeloven er det forbrugeren, der skal bevise, at der er noget galt med udstyret. Og det er kun de færreste i stand til, fordi de ikke har den fornødne tekniske viden. Samtidig kræver flere forhandlere et gebyr på mellem 300-800 kroner for overhovedet at ville tage stilling til fejlen. Ifølge Forbrugerstyrelsen får det mange forbrugere til at undlade indlevere de fejlbehæftede produkter.

For at forbrugerne kan følge med i hvilke virksomheder, der opfører sig ordentligt har Forbrugerstyrelsen oprettet hjemmesiden firmatjek.dk, hvor de virksomheder, som ikke efterlever Forbrugernævnets afgørelser bliver udstillet.

På siden findes i øjeblikket flere IT-butikker - blandt andet butikken "chippen.dk" og flere mobiltelefon-butikker.

Lyslederkabler helt ind i stuen 

Energiselskabet HEF har valgt den lille nordjyske by Arden til et demonstrations-projekt, hvor lysleder føres helt ud til private husstande.

Lyslederkabler er normalt ikke noget som private brugere kommer i nærheden af. Men i den nordjyske by Arden vil det lokale energiselskab Himmerland Elforsyning (HEF) føre lysledere helt ind i 120 private husholdninger. Demonstrations-projektet blev officielt indviet mandag med åbningen af en forbindelse på rådhuset.

I de kommende uger skal de første 40 husstande kobles på bredbåndsnettet i samarbejde mellem HEF og firmaet Cablux. På længere sigt er det tanken, at alle 70.000 hjem i HEF's dækningsområde skal have adgang.

Med en hastighed på 100 Mbit/s kan de tilsluttede husstande blandt andet abonnere på tv-pakker med 39 kanaler, bruge video-on-demand og telefonere over forbindelsen. En fjernbetjening og et lille tastatur følger med abonnementet og giver mulighed for at gå på nettet med fjernsynet uden at bruge en computer.

"Det er en kendsgerning, at alle danskere vil have lysleder-forbindelser i huset inden for ganske få år. Spørgsmålet er bare hvornår, hvordan og af hvem? Hele timingen afhænger af hvornår teknikken bliver billig nok," siger Henrik Mütze, der er markedschef hos Cablux.

Selskabet har udviklet en særlig teknik til at blæse kabler ned i eksisterende rør. Dermed slipper man for besværligt og tidskrævende gravearbejde.

"I testområdet Arden lægger vi rør helt ud til alle husene, men fiberkablerne bliver kun lagt ud til nogle lokale knudepunkter. Først når folk bestiller en forbindelse bliver kablet skudt de sidste meter ud til huset. Det gør dog ikke leveringen langsom. Kunderne kan tage forbindelsen i brug inden ti dage," siger Henrik Mütze.

HEF understreger at demonstrationsprojektet kun er det første skridt.

"Vi skal i de kommende måneder høste erfaringerne fra demonstrations-projektet og se på udviklingen af nye tilbud via bredbånds-forbindelserne - ikke mindst for erhvervslivet. Samtidig fokuserer vi allerede på muligheden for at fortsætte nedlægningen af fiberoptisk bredbånd til andre bysamfund i Nordjylland," siger adm. direktør Kurt Ravn fra HEF.

Tiscali presset i knæ af spam-bølger

Tiscali har i den seneste tid været så belastet af spam-bølger, at selskabets kunder har været udsat for store forsinkelser i postgangen, ligesom der er tilfælde af email, som er forsvundet i cyberspace. Tiscali erkender, at systemet har været presset af spam.

- Det er gået op for mig, at driftsstabiliteten har været helt hen i vejret i den seneste måned, og det har betydet at email er blevet afvist, forsinket og enkelte er sågar forsvundet. Det blev især grelt, da en ordre fra en vigtig kunde i Tyskland blev forsinket i mere end en uge, siger direktør Christian Zilstorff fra IT-virksomheden Mobintech i Farum.

Hos Tiscali erkender chefen i Danmark, Serge Lupas, at internet-udbyderen i perioder har været overordentligt plaget af spam-angreb, og at det har givet forsinkelser. Han afviser dog, at emails kan være forsvundet.

- Vi har haft en utrolig høj volumen af spam, som har været igennem vores spambeskyttelse. Og når en stor volumen skal igennem sorteringsmøllen, så bliver møllen langsommere, siger Serge Lupas.

Han forklarer, at email er blevet returneret til afsenderen, hvis de ikke er kommet frem, fordi modtagerens mailboks ikke kunne nås, da Tiscali var i færd med at nedkæmpe et spamangreb. Tiscali-chefen vurderer, at problemet er gældende for de fleste af internet-udbyderne. Han fortæller endvidere, at Tiscali Danmark for et par måneder siden købte en ny og større maskine til at håndtere de store mængder af email, der er resultatet af spam-angrebene.

- Der har været et voldsomt pres, men det ser ud til at det kører bedre nu, siger han.

Tiscali har alligevel valgt at opgradere systemet igen i løbet af næste uge, for at skabe endnu mere ledig kapacitet til at imødekomme spidsbelastninger.  

PS: Temmelig mange ansatte hos Niels Brock har en opkobling hos Tiscali - betalt af Niels Brock. Derfor er denne "nyhed" måske lidt interessant ...

Danske ADSL-priser er for høje 

En ny nordisk rapport konkluderer at konkurrencen på det danske ADSL-marked er gået i stå.

Danskerne betaler mere for ADSL end kunderne i Norge og Sverige. Det viser en ny rapport om telemarkederne fra de fem nordiske konkurrencemyndigheder, skriver Ingeniøren. Ifølge rapporten betaler danskerne en overpris på 68 kroner om måneden for en 512 Kbit/s ADSL-forbindelse sammenlignet med prisen for en lignende forbindelse i Sverige og Norge.

Den samlede overpris for de ca. 600.000 danske ADSL-brugere skønnes at ligge på en halv milliard kroner om året.

Hos Konkurrencestyrelsen kan man ikke umiddelbart forklare prisforskellen, men kontorchef Niels Rytter Jensen konstaterer at markedet er domineret af TDC.

"Situationen er ikke perfekt, men spørgsmålet er, om det er nødvendigt at gribe ind, eller om introduktionen af nye bredbåndsteknologier vil føre til øget konkurrence. Vores ambition er at pille mindst muligt ved telekonkurrencen og lade markedet klare tingene selv," siger Niels Rytter Jensen til Ingeniøren.

53 arresteret for netsvindel

Brasiliansk politi har arresteret en bande hackere, som har svindlet sig til 30 millioner dollars.

Over 50 personer er blevet anholdt i Brasilien i en omfattende sag om svindel på internettet. Banden sendte e-mails inficeret med virus og andre ondsindede programmer, som kunne opfange andre personers fortrolige informationer. Derved fik hackerne adgang til information om netbanker og de kunne let stjæle over 30 millioner dollars fra mange tusinde netbankkunder.

Brasilien har længe været berygtet for at være et af de lande med mest IT-kriminalitet. I 2002 var de ti mest aktive hacker-grupper alle sammen brasilianske. Og i 2003 var antallet af angreb, som er sporet tilbage til Brasilien oppe på næsten 100.000. Det brasilianske politi mener selv, at otte ud af ti hackere bor i Brasilien.

De mange tilfælde af IT-kriminalitet i Brasilien skyldes blandt andet svag lovgivning. På grund af den ringe lovgivning kan politiet først arrestere en hacker, når de har beviser for, at der er begået en forbrydelse. Det er ikke nok at bevise, at en person har brudt ind på et site eller har afsendt en virus, da for eksempel hacking ikke er ulovligt.

Politiet magtesløs over for industrispionage 

Dansk Industri mener, at industrispioner har let spil, fordi de lokale politikredse ikke er i stand til at magte opklaringsarbejdet.

Samtidig med at stadig flere danske virksomheder bliver udsat for industrispionage – ikke mindst gennem elektroniske indbrud i virksomhedernes netværk – har det lokale politi svært ved at klare opklaringsarbejdet. Ifølge chefkonsulent hos Dansk Industri, Marianne Castenskiold, har nogle virksomheder oplevet at blive afvist hos de lokale politikredse.

"Konsekvensen er nu, at mange sager aldrig bliver hverken anmeldt eller opdaget," siger Marianne Castenskiold til Nordjyske Stiftstidende.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) erkender, at det kan være svært for de enkelte politikredse at vurdere, hvornår der er tale om et almindeligt indbrud, og hvornår der ligger mere bag.

"Det er ikke tilfredsstillende for hverken erhvervslivet eller politiet," siger kriminalassistent Per Enevoldsen hos Politiets Efterretningstjeneste til avisen.

Fremover skal anmeldelser om industrispionage behandles i samarbejde mellem de lokale politikredse og Politiets Efterretningstjeneste for at forbedre indsatsen på området.

EU indfører biometriske pas 

EU indfører allerede inden for de næste 18 måneder pas med ansigtsgenkendelse. Det blev besluttet af et ministerflertal tidligere på ugen (uge 44).

Et flertal i EU besluttede tidligere på ugen at indføre pas med ansigtsgenkendelse i Europa, som gør det muligt for computere at afgøre, om personen på pasfotoet er identisk med den person, der står med passet i hånden. Endvidere blev det besluttet, at europæiske rejsende inden for de næste tre år også skal have fingeraftryk i passet.

De biometriske data, der baseres på menneskers individuelle ansigtstræk og fingeraftryk, skal lagres i en lille chip sammen med en digital kopi af billedet med passets indehaver.

Beslutningen er ikke endelig på plads, idet Østrig, Finland og Holland har indsigelser. De forventes dog ikke at få betydning for den beslutning, som flertallet allerede har truffet, skriver nyhedstjenesten CNews.

EU’s krav om biometriske pas er afledt af USA's foranstaltninger for at øge sikkerheden ved indrejse til landet.

Udvikling af systemer der identificerer folk på biologiske kendetegn som ansigtsscanning, scanning af øjets iris og fingeraftryk har haft høj prioritet i USA siden terrorangrebene den 11. september 2001.

Eksempelvis er biometri blevet brugt til overvågning på gadeniveau af politiet i Florida, men projektet blev annulleret, da systemet efter en længere forsøgsperiode ikke formåede at identificerede kriminelle og efterlyste. Samtidig udvikles en del produkter til både private og virksomheder, som gør det muligt at logge sig på computere med biometri.

Mobiltelefoni truer fastnettet 

Stadig flere virksomheder og private vælger at droppe fastnet-telefonen til fordel for mobiltelefoni.

Det traditionelle fastnet er snart en saga blot. Det konkluderer en ny rapport fra det britiske analysefirma Mori. Det anslås at 45 millioner telefonabonnenter i Tyskland, Storbritannien, Sydkorea og USA allerede har opsagt deres fastnet-abonnement og nu bruger mobiltelefonen til alle opkald.

Selv blandt dem, der endnu ikke har kasseret fastnet-telefonen, er der mange som har planer om at gøre det i løbet af de næste to år. I Sydkorea er det 65 pct. af de adspurgte, som fortæller at de vil droppe deres fastnet-abonnement næste gang de flytter.

Mori mener at det eneste som stadig holder liv i fastnettet er de høje minuttakster for opkald i mobilnettet.

I Storbritannien angiver 69 pct. af de adspurgte, at de høje priser for mobiltelefoni får dem til at beholde fastnet-telefonen, mens det i Tyskland og USA fortrinsvis er fastnettets pålidelighed, som er forbrugernes vigtigste grund til at bevare et fastnet-abonnement.

Mori-undersøgelsen er bestilt og betalt af den finske mobiltelefon-producent Nokia ...

PC-brugere mangler viden om IT-sikkerhed 

Ifølge en ny amerikansk undersøgelse har 80 procent af PC-brugerne spyware på deres computer – de fleste uden at ane det.

Spyware findes på 80 procent af hjemme-PC'erne i USA – og 90 pct. af de ramte brugere har ingen anelse om, at der ligger uønskede programmer på deres computer. Det viser en ny undersøgelse, som internet-udbyderen America Online og National Cyber Security Alliance (NCSA) har foretaget.

"Ingen ville vandre ned af gaden og vifte med en stak pengesedler, eller efterlade deres pung på et offentligt sted, men alt for mange gør præcis det samme online," kommenterer Tatiana Grau, der bærer titlen som chief trust officer hos AOL.

Næsten tre ud af fem brugere kender ikke forskel på en firewall og antivirus-software. Kun en tredjedel har installeret en firewall på deres computer, og selvom 85 pct. har installeret antivirus, er to tredjedele af programmerne ikke blevet opdateret inden for den seneste uge. En femtedel af brugerne i undersøgelsen havde en aktiv virus på deres maskine.

Tallene er blevet samlet ved at sende teknikere på besøg hos 329 brugere, som har undersøgt maskinerne for spyware og virus.

Korte nyheder:

• Nye tal viser, at hver fjerde solgte mobiltelefon i Vesteuropa inden årets udgang vil være udstyret med et digitalkamera. I Danmark er tallet tæt på en trediedel.
  
   
• Computerfirmaet Acer overhalede i 3. kvartal HP (Hewlet Packard) som største leverandør af bærbare computere til danskerne. På 3. pladsen ligger IBM efterfulgt af Dell.  
  
   
• Siden februar har 1.600 kinesiske netcaféer fået trukket stikket ud permanent, og 18.000 caféer har fået ordre på at lukke ned indtil videre. Flere operatører har fået bøder på i alt 70 millioner kroner, blandt andet for at lade børn spille computerspil. Til "gengæld" vil Kina åbne et stort antal "kontrollerede" net-cafeer ...
  
   
• Snart er det slut med at hente sikkerheds-opdateringer til piratkopierede versioner af Windows. "Men vi er nødt til at overveje, hvordan vi vil håndtere dette tema fremover. Der er både sikkerhedsrelaterede og økonomiske aspekter der skal indgå i overvejelsen," siger Steve Ballmer (chefen i Microsoft).

.