20. IT-nyhedsbrev fra Søren Noah
- udsendt 28. august 2004


Once again: HUSK at holde dit antivirusprogram og din firewall opdateret. Og husk at opdatere Windows via din browser: Funktioner > Windows Update. Ellers er du selv ude om det, og så ka' du lære det, ka' du ... :-)


Det virker dog som en nogen usikker affære at installere den nye opdatering til Windows XP. Det kan virke lidt selvmodsigende i forhold til teksten herover ... og jeg bruger ikke selv XP af samme grund.  Men der ER altså opdaget en del "negative konsekvenser" af Service Pack 2 til XP !!

...

Problemer med "Service Pack 2" til Windows XP 
(tidligere udsendt separat)

Der er diverse problemer forbundet med Microsoft's opdatering til Windows XP, den såkaldte Service Pack 2 (SP2), som skulle udbedre sikkerheden og rette en bunke fejl i XP. Den danske opdatering burde komme snart, men ... læs mere her:

Så måske burde man vente – eller overveje om det er en god ide at installere Service Pack 2 (SP2) til Windows XP. Opdateringen sætter åbenbart maskinen i højeste "terrorberedskab" – men giver samtidig en lang række nye problemer.

Jeg skal ikke nyde noget – og fortsætter med at bruge den yderst stabile "Windows 2000", som ikke forsøger at overtage kontrollen med min PC. Nu er du advaret og informeret !! Måske burde du deaktivere den automatiske opdatering af Windows via Kontrolpanelet indtil videre !


Museskader afvises som arbejdsskader

Arbejdsskadestyrelsen (www.ask.dk) afviser fortsat at optage museskader på listen over erhvervssygdomme, og museplagede danskere må derfor se langt efter en erstatning. Afvisningen kommer efter offentliggørelsen af en omfattende undersøgelse, som konkluderede, at skaderne går over igen.

Smerter i underarmen, der stammer fra at arbejde med computer, vil heller ikke fremover blive anset som en arbejdsskade hos Arbejdsskadestyrelsen. Det har Arbejdsskadestyrelsen besluttet efter den omdiskuterede Nudata-undersøgelse, der blev offentliggjort for nyligt. Undersøgelsen konkluderede, at museskader er midlertidige og kan undgås ved at ændre arbejdsstilling og undlade at arbejde med computermus mere end 20 timer om ugen.

Arbejdsskadestyrelsen har i et udvalg forud for afgørelsen diskuteret indtil flere videnskabelige artikler, der omhandler sygdomme i underarm og hånd efter computerarbejde.

Syv sager er efterfølgende blevet pure afvist, fordi Erhvervssygdomsudvalget har vurderet, at de ikke kunne anerkendes uden om den officielle fortegnelse for erhvervssygdomme og arbejdsskader.

To andre sager afventer endelig afgørelse, mens der hentes flere oplysninger. Udvalget vil stadig se på, om det er muligt at anerkende museskader i særlige tilfælde.

- Vi afventer stadig artikler fra Nudata-undersøgelsen med resultater om skader i albue, nakke og skulder som følge af arbejde med mus, udtaler Anne Lind Madsen, direktør i Arbejdsskadestyrelsen, i en pressemeddelelse.

HK vil bruge muserapport i retssager

HK mener, at man med den nye museskade-undersøgelse vil gøre det lettere at holde arbejdsgivere ansvarlige, hvis de ikke sørger for at de ansatte kan holde sig under 20 timers musebrug. Den eksisterende lovgivning kan sagtens bruges i den sammenhæng - også selv om museskader ikke direkte anerkendes som arbejdsskader, mener HK.

Mens IT-fagforeningen Prosa vender tommelfingeren nedad til den hidtil mest omfattende undersøgelse af museskader, er HK glade for undersøgelsen. Den kan nemlig føre til flere sager om brud på Arbejdsmiljøloven - også selv om den ikke umiddelbart fører til, at museskader anerkendes som arbejdsskader, hvilket ikke hidtil har været tilfældet.

Undersøgelsen, som er udarbejdet af tre arbejdsmedicinske klinikker, er foretaget blandt andet som led i arbejdet med at vurdere, om museskader skal kunne udløse erstatninger fra Arbejdsskadestyrelsen.

Et redskab overfor arbejdsgiveren

Men i HK hæfter man sig ved, at der sættes tal på, hvor mange timers musearbejde, der kan risikere at give problemer. Det er vigtigt, fordi den giver den ansatte et redskab over for arbejdsgiveren, hvis sidstnævnte ikke sørger for at tilrettelægge arbejdet på en forsvarlig måde, påpeger arbejdsmiljøkonsulent i HK, Svend-Erik Hermansen.

- Man giver en helt klar definition for, hvornår der er en øget risiko. Det betyder, at man på arbejdspladserne må foretage et eftersyn af, om der er nogen, som har smerter. Det skal man som ansat ikke finde sig i, for det er en overtrædelse af Arbejdsmiljølovens §1, som blandt andet sikrer, at arbejde kan ske uden fysiske gener for den ansatte, siger Svend Erik Hermansen.

Dermed mener han, at undersøgelsen giver et bedre grundlag for at udnytte den lovgivning, som allerede er på plads. Hvis virksomheden ikke sørger for, at det er muligt at udføre sit arbejde uden at skulle bruge mus i over 20 timer, står HK langt bedre i en eventuel erstatningssag, mener han.

IT-fagforeningen Prosa har været langt mindre velvilligt stemt over for undersøgelsen og mener blandt andet, at den vil gøre det sværere for visse medlemmer at få erstatninger, fordi den opstiller diagnose-kriterier, som de måske ikke kan opfylde selv om de har stærke varige smerter efter musearbejde.

PS: Et udvalg under Arbejdsskadestyrelsen har konkluderet, at undersøgelsen ikke kan bruges som grundlag for at optage smerter efter computerarbejde i fortegnelsen over erhvervssygdomme. Arbejdsskadestyrelsen mener ikke, at det såkaldte karpaltunnel-syndrom opfylder betingelserne for at blive anerkendt som arbejdsskade.

Dansk Handel & Service (arbejdsgiver-modparten til HK) mener naturligvis heller ikke, at de nye undersøgelser kan bruges juridisk mod arbejdsgiverne …


Århus-biblioteker får million-gave af Bill Gates (Microsoft)

Mr. Bill Gates of MicrosoftBibliotekerne i Århus har sammen med et kinesisk bibliotek modtaget en bibliotekspris på tre millioner kroner fra Microsoft-stifterens milliardfond, Bill & Melinda Gates Foundation. Bibliotekerne i Århus får prisen for deres arbejde med flygtninge og indvandrere.

Bill Gates sender en lille del af Microsofts softwareindtægter videre til Århus Kommunes Biblioteker gennem milliardfonden Bill & Melinda Gates Foundation.

Bibliotekerne i Århus har sammen med et bibliotek i Kina fået fondens årlige bibliotekspris, "Access to Learning Award", på i alt omkring seks millioner kroner for deres arbejde med at gøre information tilgængelig for specielt flygtninge og indvandrere.

- Jeg synes, det er flot, at en så væsentlig fond er med til at sætte ekstra fokus på, at vi via biblioteksvæsenet kan gøre noget for at flytte den sociale arv, siger Torben Brandi Nielsen, rådmand i Århus Kommune.

Flygtninge og indvandrere

Bill & Melinda Gates Foundation bygger på den formue, som Bill Gates igennem årene har skabt sig gennem firmaet Microsoft. Prisen til Århus udgør derfor kun et lille greb i lommen for fonden, hvis formue udgør mere end 160 milliarder kroner. Den årlige bibliotekspris bliver uddelt på en bibliotekskongres i Buenos Aires i Argentina 24. august, og her kommer Århus Kommunes Biblioteker til at dele prisen med China Evergreen Rural Library Service Center.

Bibliotekerne i Århus får blandt andet prisen for et program, hvor biblioteket i samarbejde med flygtninge og indvandrere har dannet en forening, der hjælper det såkaldte B-hold med at komme på Internettet.

Århus Kommunes Biblioteker stod også bag den oprindelige udvikling af portalen Finfo, der leverer information om det danske samfund til flygtninge og indvandrere.

- Vi har arbejdet med fri og lige adgang til informationer - også for de grupper, som har svært ved at bruge ny teknologi. Vi prøver at gøre en indsats i forhold til dem, der ikke er med på vognen, hvad enten det er forskellige aldersgrupper eller indvandrere, siger Torben Brandi Nielsen.

Nyt multimediehus

De århusianske biblioteker har endnu ikke besluttet sig for, hvad de omkring tre millioner kroner fra prisen skal gå til. Men det kunne blive til nye tjenester til målgruppen af flygtninge og indvandrere i forbindelse med, at Århus skal bygge et nyt multimediehus til flere hundrede millioner kroner.

- Vi skal kigge på, hvordan vi både kan satse på de stærke, hvilket er de uddannelsessøgende, og samtidig sørge for at få alle andre med på vognen. Det er det sidste, vi har fået pengene til, fortæller Torben Brandi Nielsen.

Århus Kommunes Biblioteker tog prisen for næsen af blandt andet Københavns Hovedbibliotek, som også havde søgt om millionerne fra Bill Gates. Københavns Hovedbibliotek ville have brugt pengene til at igangsætte udlån af film over nettet og til at forbedre bibliotekets hjemmeside.


Musikken er gratis på nyt biblioteks-websted

1. september åbner en række af landets biblioteker for musikudlån af digitale downloads via Phonofiles infrastruktur. Dansk musik står i første række, og pladeselskaberne vil få kontant afregning efter volumen af udlån.

Man kan logge ind og låne både enkelte numre og hele digitale album. Musikken er primært dansk og udgivet efter 1982, og der er på nuværende tidspunkt knap 35.500 numre tilgængelige.

Platformen, som danner grundlag for bibliotekernes musikudlån, er Phonofile, som har indgået aftaler med de danske musikrettighedshavere i eksempelvis KODA og IFPI Danmark. Phonofile er også teknologisk platform for kommercielt musiksalg, blandt andet via partnerne Bilka og Føtex. Men bibliotekernes musikudvalg er i sagens natur gratis og tilgængeligt i tidsbegrænsede filer.

Og det er da også kun et begrænset udvalg af det samlede danske musikudbud fra de seneste 22 år, som er tilgængeligt online. Her en uge før start skal man i hvert fald lede længe efter navne som Lars H.U.G, The Raveonettes, Shubidua eller Jokeren, mens man godt kan låne Swan Lee, Nephew og James Sampson.

- Det er pladeselskaberne, der selv bestemmer, hvad de vil være med til at låne ud. Det er jo en proces, og selv om jeg jo gerne ville aflevere 500.000 numre fra start, er det politisk og baseret på helt nye forretningsmodeller, siger direktør i Phonofile, Jesper Bang-Olsen.

Bogbranchen var også skeptisk engang

Ifølge Charlotte Pedersen ligner situationen på musikområdet på mange områder den, som gjaldt for 50 år siden. Da var forlagene mere end skeptiske over for, om de fortsat ville kunne sælge bøger, hvis de kunne læses gratis via bibliotekerne.

- I dag kunne man ikke forestille sig, at en ny Leif Davidsen-bog ikke kom på biblioteket, eller at man ville frygte for, hvad det betød for salget, siger Charlotte Pedersen. Hun peger samtidig på, at rettighedshaverne med Phonofile-modellen faktisk får en bedre afregning end rettighedshaverne på litteratursiden – som var den samme for musik før det digitale udlån.

Samtidig bliver biblioteksudlånet tæt knyttet sammen med kommercielt salg: brugere, hvis digitale "lånetid" udløber på et musiknummer, vil blive tilbudt køb af det samme nummer fra en af de kommercielle partnere i Phonofile-netværket. Det kan være med til at trække salget af både digitalt distribueret musik og fysiske enheder op, mener Jesper Bang-Olesen

- Der er et kæmpe potentiale i det her, hvor man får mulighed for gratis smagsprøver og derefter kan købe via købelinks. Og pladeselskaberne får jo penge hver gang, siger han med henvisning til biblioteksafgiften for musikken.


400 nye vira om ugen 

Virus forsvinder aldrig. Forklaringen er blandt andet, at Microsoft og Internetudbyderne ikke gør nok for at stoppe udbredelsesmulighederne, mener topledelsen i antivirus-selskabet Symantec.

"Kompleksiteten af softwaren stiger hele tiden, og derfor vil der altid opstå huller, som virusprogrammørerne kan udnytte. Vi ville nå langt, hvis producenterne af styresystemer (f.eks. Microsoft) lavede færre huller i deres software, og Internetudbyderne samtidig gjorde mere for at sikre at deres brugere ikke kunne blive angrebet ad den vej, fordi der så kun ville være begrænsede muligheder for at skade nogle med en virus. Jeg kan ikke umiddelbart se, at vi er tæt ved det scenarie," siger Symantec-President John Schwarz til IT-avisen ComON.

Schwarz' kollega Jeremy Ward, der er Services Development Director i Symantec følger trop:

"Det er en evolution – ligesom i den biologiske verden. Hver gang vi stopper en vej for virusprogrammørerne, udvikler virussen sig i en anden retning og lever videre i en ny form. Jeg tror aldrig, vi vil nå op på siden af virusmagerne, og derfor vil der altid være virus," siger Jeremy Ward til IT-avisen ComON.


Virus-bagmænd i ledtog med spammere

Sikkerhedsfirmaerne er efterhånden fuldstændigt overbeviste om, at orm og virus i dag går hånd i hånd med spam. Spammerne er villige til at betale store summer for at udnytte inficerede PC'er til at udsende spammails. Derfor har virusprogrammører og spammere fundet sammen.

Det er iskolde kontanter, som er skyld i, at en PC i dag skal pakkes solidt ind i firewalls, antivirusprogrammer og sikkerhedsopdateringer. Grådighed har forenet to af de grupper, som Internetbrugerne hader mest: Virusprogrammørerne og spammerne. Det står efterhånden mere og mere klart, efter at første halvår af 2004 har budt på uhørt kraftig virusaktivitet og en lige så kraftig stigning i mængden af spammails.

Ikke teenagere bag

Nye orm og virus programmeres ikke længere kun af bitre teenagere eller anarkistiske hackere. Antivirusfirmaerne bliver stadig mere sikre på, at en stor del af de mest aktive ondsindede programmer er udviklet udelukkende med spam i tankerne.

Det engelske firma Messagelabs afslører i sin seneste rapport om e-mailsikkerhed på, at virus-bagmænd og spammere har fundet sammen for at tjene penge.

- Der er meget lidt, for ikke at sige slet ingen, profit at hente ved at distribuere virusser. Men kombinerer du virussens muligheder med den profit, du kan få fra spam, så har du pludselig et godt tilbud, skriver Messagelabs i sin rapport.

Firmaet Messagelabs har fået syn for sagen ved at følge med i de chatrum, hvor virus-programmører og spammere mødes for at aftale de lyssky forretninger.

Spam ud af bagdøren

Mange virus og orme installerer en eller anden form for bagdør. Gennem denne bagdør kan spammerne fodre den inficerede PC med spamsoftware. Fra servere på Internettet henter spamsoftwaren derefter dagens portion af reklamepost, som udsendes til tusindvis af brugere.

Disse omfattende netværk af inficerede pc'er, også kaldet zombier, bliver også brugt som afsæt til at distribuere nye orme og virusser. Det anslås at omkring halvdelen af alle e-mails i dag kan kategoriseres som spam, og ifølge analysevirksomheden IDC koster spam virksomhederne millioner af kroner alene i spildt arbejdstid.

Ifølge Messagelabs identificeredes 63 procent af samtlige e-mails sendt i årets første halvdel som spam. Af disse indeholder en ud af tolv virus. I 2003 indeholdt en ud af 208 spammails virus, og i 2002 var det en ud af 392.

Virusskribenter er ikke længere tilfredse med blot at skabe kaos, og efterfølgende opnå en begrænset berømmelse. De har fået øjnene op for mulighederne i at tjene penge på virus, ligesom spammere har fået øjnene op for potentialet i at anvende virus som hjælpemiddel til at nå ud til så mange Internetbrugere som muligt.

Messagelabs advarer endvidere om, at spammere i stigende grad anvender spyware for at nå ud til endnu flere ofre. 


Virus udspionerer brugerne med web-kamera 

Virus-ormen Rbot-GR anvender en ret traditionel rutine til spredning ved at udnytte sårbarheder i Microsofts software, og herefter installere en trojaner på de inficerede maskiner. Ormen udspionerer PC-brugerne ved at tage kontrol over web-kameraer og mikrofoner, som er tilsluttede de inficerede maskiner. Trojaneren sender billed- og lydfiler til hackerne, som hermed kan følge med i, hvad der foregå i det rum, web-kameraet befinder sig i.

Ud over at få et indblik i brugerens hjem eller arbejdsplads, reagerer Rbot-GR i øvrigt som en typisk trojaner ved at give hackere adgang til information lagret på computeren samt mulighed for at aflæse kodeord og for udnytte maskinen til denial-of-service-angreb.

Graham Cluley, senioranalytiker hos Sophos, siger til nyhedstjenesten CNews, at virussen kan udnyttes til industrispionage, men kan også bruges af nævenyttige hackere til beluring af, hvad der foregår i folks soveværelser. Cluley kan ikke sige, om ormens formål er professionelt eller er et resultat af en drengestreg.

Rbot-GR er en varinat af SDBot-familien, der er en udbredt familie af bagdøre. Familien består ifølge det danske sikkerhedsselskab CSIS af mere end 200 varianter, og misbruges til at indlemme private brugere i såkaldte zombie-netværk.

Flere trojanske heste indeholder funktioner, som kan misbruges til overvågning ved brug af web-kamera, men det er ifølge CSIS første gang, at funktionen implementeres i en udbredt BOT-familie, som automatisk spreder sig via delte netværksressourcer.


Gør-det-selv-grej til netsvindel løs på nettet

Antivirusfirmaet Sophos advarer om, at der på Internettet cirkulerer gør-det-selv-værktøjer, som kan gøre amatører til Internetsvindlere. Værktøjerne gør det let at lave efterligninger af ægte banksider, som kan bruges til at lokke Internetbrugere i de såkaldte phishing-angreb. Derfor forudser Sophos nu endnu flere angreb.

Antivirusfirmaet Sophos frygter en ny bølge af svindlere, som vil bruge Internettet til at lokke penge ud af folk. Selskabet har opdaget, at der på Internettet findes gør-det-selv-værktøjer til at oprette falske banksider. Disse værktøjssæt findes frit tilgængelige på Internettet, og det kan ifølge antivirusfirmaet få flere små fisk til at slå sig på phishing.

- Indtil nu har phishing-forsøg været udført af organiserede kriminelle. Med disse gør-det-selv-værktøjer kan hr. og fru Jensen skabe vellignende kopier af kendte bank-hjemmesider, udtaler teknisk chef Graham Cluley fra Sophos i en pressemeddelelse.

Falske mails lokker

Phishing er en betegnelse, som dækker over forsøg på at lokke fortrinsvis finansielle oplysninger ud af personer via Internettet. Den typiske fremgangsmåde er en officielt udseende e-mail, som ser ud til at komme fra en stor bank eller andre steder, hvor modtageren kan have afleveret sine kontooplysninger.

I e-mailen hævder svindlerne – under dække af at være banken – som regel, at banken ved en fejl har mistet oplysningerne. Derfor skal kunden klikke på et weblink i e-mailen og indtaste sine kontooplysninger endnu en gang.

Som regel udnytter phishing-bagmændene samtidig et sikkerhedshul i forskellige webbrowsere, som gør det muligt at kamuflere webadressen, så den ligner bankens officielle. Selve hjemmesiden er som regel en nøjagtig kopi af den side, som kunden normalt ser, når han eller hun logger på den rigtige bankside.

Eksplosiv vækst

Antallet af phishing-forsøg vokser eksplosivt. E-mailfilterselskabet Messagelabs fik for et år siden blot rapporter om 14 phishing-forsøg i hele august. Mindre end et halvt år senere i januar 2004 fandt selskabet 337.050 phishing-mails.

Organisationen Anti-Phishing Working Group registrerer de forskellige forsøg på phishing. Gruppen fandt i juni gennemsnitlig omkring 300 nye forskellige forsøg om ugen og har i alt registreret 4741 nye forsøg fra december 2003 til juni 2004.

- Der kan laves mange penge på phishing. Med de lette værktøjer i hænderne på amatører er der ingen tvivl om, at antallet af angreb vil fortsætte med stige, udtaler Graham Cluley fra Sophos.

Modtager man en e-mail fra sin bank, Ebay eller Paypal bør man blot slette den, anbefaler Cluley. Bankerne vil normalt sende et gammeldags brev. Under alle omstændigheder bør man kun besøge bankens hjemmeside ved at indtaste adressen manuelt eller gennem et bogmærke.


Danskerne fylder hjemmet med elektronisk udstyr 

En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser at danskerne har anskaffet elektronisk udstyr i stor stil de seneste 10 år. Beholdningen af elektronisk udstyr er i gennemsnit vokset med 11,6 procent om året fra 1994 til 2004. Det er især computere og mobiltelefoner, som har gjort deres indtog i de danske hjem i denne periode.

Den store efterspørgsel efter elektronik er hovedforklaringen på, at værdien af de varige forbrugsgoder i danske hjem er steget med 3,8 pct. om året siden 1994 og nu ligger på 430 milliarder kroner målt i 1995-priser.

Perioden har været kendetegnet af den højeste vækst siden 1966-1974, hvor værdien af forbrugsgoderne voksede med seks procent om året.


De fleste penge går til PC-opgradering 

Opgradering handler først og fremmest om nye stationære og bærbare pc'er. 89 procent af store virksomheder og 95 procent af mindre firmaer planlægger at udskifte eller opgradere større eller mindre andele af deres PC-installation, viser en undersøgelse foretaget i USA og Europa af analysevirksomheden Forrester.

Branchemæssigt er det på finans- og forsikrings-markederne, der sker mest. Her vil 31 procent af pc'erne blive opgraderet.

Det ligger i tiden, mener analytiker Nicholas Wilkoff fra Forrester, at fokusere på basis-infrastrukturen. De sidste år har virksomhederne sat midler af til sikkerhed, pc'er og Windows på pc'er.

Der er dog visse tegn på, at virksomhederne er på vej bort fra at fokusere på basis. Forrester spørger også, hvor stor en del af virksomhedernes budget, der går til løbende vedligeholdelse versus nye initiativer. Det samlede svar lyder på 30 procent til nye investeringer, og det er en fremgang på 21 procent i forhold til samme tidspunkt sidste år.

"Jeg tror, at forsigtighed stadig dominerer tankegangen, men der er tegn på, at køberne inden for de næste to til tre år vil bevæge sig væk fra den opfattelse" siger Nicholas Wilkoff.

Undersøgelsen viser også, at 29 procent af de stationære pc'er vil blive udskiftet med bærbare pc'er.


Manglen på IT-kvinder er skadelig 
- for samfundet og udviklingen !

Det lave antal kvinder på landets hårdere IT-uddannelser kan få alvorlige konsekvenser for Danmarks rolle som IT-nation. Manglen på kvinder kan betyde, at der bliver udviklet produkter, som ikke afspejler behovet hos halvdelen af brugerne. Både uddannelserne og IT-branchen er bekymrede.

Den udprægede mangel på kvinder på de danske IT-uddannelser har andre bivirkninger end et lettere nørdet studiemiljø.

Manglen betyder nemlig færre kvinder i IT-branchen, som derved mindre og mindre vil afspejle de brugere, som skal benytte sig af de produkter og services, der bliver udviklet.

- Dataloger er jo i ekstrem grad med til at påvirke samfundet. Og jo mindre nørdede IT-folk, der bliver uddannet, jo mere brugbart bliver det, der bliver udviklet, fastslår Susanne Bødker, professor ved Datalogisk Institut på Århus Universitet.

Kvinder giver vækst

Spørgsmålet er, om branchen reelt har erkendt, at man mangler kvinderne. Ifølge Kristian Olesen, studieleder på Naturvidenskab på Aalborg Universitet, er det ikke sikkert.

- Er det et reelt problem eller ikke? Alt andet lige vil vi gerne have en bedre fordeling, men vi oplever ikke et massivt pres fra erhvervslivet. Det efterlyser kvalifikationer og ikke køn, siger Kristian Olesen.

Det synspunkt deles ikke helt af Janne Østerdal, personaledirektør hos IBM. Hun peger på en Fortune 500-undersøgelse, der konkluderer, at blandede arbejdspladser er en bedre forretning.

- Det er en bevidst politik hos os, for vi tror at en blandet stab giver nogle bedre produkter. Og vi vil gerne have flere kvinder ind, for vi skal afspejle samfundet og vores kunder. Det går for langsomt, men det bliver bedre, siger hun.

- Meget banalt, så er mænd og kvinder lige begavede. Hvis der ikke er en ligelig fordeling, så er der nogle kloge hoveder, man ikke får fat i, forklarer Janne Østerdal.

Rammer samfundsudviklingen

Hun er ikke ene om at mene, at talentmassen ikke bliver udnyttet godt nok, og at der skal gøres noget ved det støvede og tunge image, som hænger ved den tekniske side af branchen.

- Det gør da en forskel i samfundsudviklingen, at man kun bruger halvdelen af de kloge hoveder. Det er synd, fordi datalogi ikke kun er noget med at nørde med en maskine. Det handler også om at strukturere og organisere information, og det er der mange piger, der er ufatteligt dygtige til, mener Gitte Møldrup, datalog og direktør for IT-vest.

Men kvinderne ved ikke, at de kan bruge den evne i IT-branchen, mener hun. Det betyder, at de går glip af de spændende jobs.

- De teknologiske fag har fået ry for at være nørdede. Det betyder, at det er drengene, der adopterer teknologien først, mener Gitte Møldrup.

Hun mener ikke, at situationen vil ændre sig foreløbigt.

- Det er en ond cirkel. Jo flere drenge, der er, jo færre piger søger ind på uddannelserne. Man kan jo godt forstå de piger, der ikke søger ind, hvis det blot er en ud af hundrede. Jeg ved ikke, om pigeklasser er løsningen, men man bør gøre noget, opfordrer Gitte Møldrup.

Hun understreger, at piger dog tiltrækkes af de mere kommunikationsprægede overbygninger og videreuddannelser. På uddannelserne under IT-vest er der omtrent 40 procent kvinder. Gitte Møldrup mener, at kimen til pigernes ulyst til at søge de tekniske uddannelser bliver lagt i folkeskolen.

- Der er behov for et bedre image hos de unge. Det handler om at komme ud i folkeskolerne og gymnasierne og forklare, hvordan branchen egentligt er. Det kommer ikke frem i skolerne, at det også handler om informationsstruktur og ledelsesmæssige aspekter, siger hun.

Kulturkløften

IBM har søsat 'Teknologi for Piger', et projekt, hvor kvinder i IT-job går ud i folkeskoleklasser og forsøger at vække pigernes interesse for it og teknik.

Lederen af projektet, Annette Stausholm, har netop fået en europæisk pris for ligestillingsarbejde i erhvervslivet. Hun ser et helt grundlæggende problem ved branchens image.

- Børn ved godt, hvad en bager og en advokat foretager sig, men ikke hvad vi arbejder med. Vi viser pigerne, at der er kvinder i branchen, så de kan få nogle rollemodeller. Kender man ikke nogen, så er det ikke en karriere, man overvejer, siger hun.

Anette Stausholm peger på at kvinder skal med i det udviklingsmæssige aspekt af branchen, fordi der er forskel på, hvad kvinder og mænd lægger vægt på, når der skal produktudvikles.

- Det er jo begge køn, der bruger teknologien, og derfor er det vigtigt at være blandet. Man talte om den her kulturkløft mellem brugere og udviklere allerede i 1980'erne, og man regnede med, at det gik over. Det paradoksale er, at der er flere lande, der ikke tilnærmelsesvist har samme dilemma, og derfor håber jeg, at uddannelserne herhjemme sætter sig ned med udlandet og finder ud af, hvad vi gør ved det, uddyber Annette Stausholm.

- Man har snakket om, at det var vigtigt med mandlige pædagoger, men det her mindst lige så vigtigt, siger Annette Stausholm.  

Portræt: Den kvindelige programmør

Landet over fravælger kvinder de tungere IT-uddannelser, og det betyder færre kvinder i branchen. Mød Tanja Danner, som er undtagelsen, der bekræfter reglen. Hun er én ud af blot ni kvinder, der snart kaster sig ud i et nyt liv som studerende i softwareudvikling på IT-Universitetet i København.

Der er rigtig mange kvinder, der ikke kan se det tillokkende i at sidde foran computerskærmen. I hvert fald ikke, hvis det handler om at programmere.

Men de findes - de kvinder, som kan se en mening med at blive rigtig god til at få maskineriet til at spille.

En af dem er Tanja Danner, der skal læse softwareudvikling på IT-Universitetet. Hun er bachelor i dansk og antropologi, men har valgt humaniora helt fra til fordel for softwareudvikling.

Smøger ærmerne op

- Jeg trængte til nye udfordringer, for humaniora kørte i den samme rille. Jeg savnede noget mere dynamik, og så ville jeg gerne udvikle mine kompetencer. Det er ikke et af de tungeste fag, men jeg ville gerne have de mere praktiske færdigheder. Det skulle ikke være for 'blødt', for det har jeg haft rigeligt af, forklarer 26-årige Tanja Danner.

Hun glæder sig, og er klar til at give den en skalle.

- Jeg tror, det bliver hårdt at omstille sig. Og at lære den der grundlæggende programmering. Der er ikke så meget hvorfor i starten, men mest hvordan – og det bliver en ny måde at tænke på for mig. Men jeg har jo en bachelor, så jeg har lært at lære. Så er det bare hårdt arbejde for resten, siger Tanja Danner.

- Jeg bliver nok ikke verdensmester i at programmere, for jeg har ingen forudsætninger eller erfaringer med det, forklarer hun.

Hvordan skal det hele ende?

- Jeg kan en masse med kommunikation, men jeg kunne ikke se, hvilke reelle værktøjer, jeg skulle bruge. Altså, helt konkret: hvilke systemer skal der til, og hvordan virker de? Jeg tror, at hvis ikke jeg kombinerer, så vil jeg komme bagerst i køen til de sjove jobs, og det er ufedt, siger hun.

For hende handler det om at kombinere det bedste af to verdener og ikke satse ensidigt.

- Jeg er nysgerrig efter at se, om de to ting fungerer sammen i praksis. Jeg har svært at se mig selv som en benhård programmør, men hvis jeg kombinerer, har jeg mere vægt indenfor det administrative og udviklingsmæssige, mener Tanja Danner, der dog heller ikke afviser, at hun vil blive bidt af programmeringen.

- Jeg falder nu ikke på halen overfor al det der it, så jeg er ikke bange for at blive nørdet. Jeg håber, jeg bliver opslugt af det. Det kan jo også være, at programmering bliver så sjovt, at det bliver det, jeg satser på, funderer hun.

Ikke flere høns

Tanja Danner har som sådan ikke haft kvindelige rollemodeller indenfor IT. Men hun har arbejdet på ITU som receptionist og informationsmedarbejder, og det har inspireret hende.

- Jeg fik øjnene op for, at IT kunne være sjovt, at det måske ikke bare var en lukket, mærkelig verden befolket af nørder. Men jeg ved det jo ikke endnu, griner hun.

Det skræmmer hende ikke, at der ikke er mange kønsfæller på studiet, nærmest tværtimod.

- Jeg har været vant til at gå på et universitet fuldt af høns, så jeg tror ikke, det bliver specielt mere mærkeligt med flere mænd. Jeg tror, at der bliver en god synergi, og at det giver noget dynamik, siger Tanja Danner.

På spørgsmålet om hvorfor der er så få piger, der vælger IT-uddannelser efter gymnasiet, har hun sin helt egen teori:

- Det kræver måske nok mod. Og det hænger muligvis også sammen med, at mange piger på det tidspunkt har mere trang til at redde verden eller rejse – og det synes de nok ikke, de kan med computere. Men det tror jeg nu godt, at man kan, siger Tanja Danner alvorligt, for straks at le af ordenes store armbevægelser inden skolestart.


Finanslov: Højteknologi skal trække læsset

Regeringen har fokus på de højteknologiske brancher i sit finanslovsforslag. Flere forskere, mere innovation og mere højteknologi skal styrke Danmark i fremtiden, lyder oplægget. IT-branchens organisationer jubler og kunne ikke være mere enige. Sammenlagt er forskning, højteknologifonden og uddannelse de områder, der efter sundhedsområdet er afsat flest penge til på finanslovsforslaget.

Finanslovsforslaget indeholder ekstra tilskud på tre milliarder kroner til regeringens meget omtalte nye Højteknolologifond, som via afkastet fra blandt andet olieudvinding i Nordsøen skal sikre penge til øget forskning.

Desuden vil regeringen have øget antallet af ph.d-studerende betragteligt over de kommende år, indtil antallet er øget med 50 procent. Til næste år vil regeringen have 300 flere ph.d-studerende.

Regeringen sætter desuden en milliard kroner af til innovationsområdet, hvoraf omkring halvdelen skal gå til de såkaldte innovationskonsortier, hvor virksomheder og uddannelsesinstitutioner samarbejder om IT, nanoteknologi og bioteknologi.

For at det hele ikke skal havne i de store byer har regeringen afsat 135 millioner kroner, som er forbeholdt højteknologisk udvikling uden for universitetsbyerne, hvor forskning og innovation er langt fremme.

Link til regeringens finanslovsforslag 2005:
www.fm.dk/1024/visArtikel.asp?artikelID=6227


TDC indfører obligatorisk spamfilter

TDC indfører fra 31. august et spam- og virusfilter til samtlige privatkunder, som benytter har en e-mailadresse hos TDC. Selskabet forventer at kunne fjerne om mod 90 procent af den spam, som konstant havner i kundernes indbakker.

Brightmail-filteret (som laves af Symantec) kommer til at ligge på TDC's postservere og kunderne skal ikke selv gøre noget for at aktivere det, da det bliver slået til som standard for alle kunder. Hvis kunderne ikke ønsker at benytte filteret, får de mulighed for at slå det fra, understreger Per Rasmussen.

Det er kun de e-mailadresser, som kunderne har hos TDC, som bliver scannet og filtreret. Kunder som benytter andre postservere får ikke filtreret deres e-mails af TDC.

For at undgå "falske positiver", altså legitime e-mails, som forveksles med spam, bliver spammailene lagt i en særlig undermappe i brugerens indbakke.

- Filteret rammer galt meget meget få gange. Mindre end en ud af en million gange vil en forkert mail blive taget som spam, forsikrer Per Rasmussen.

TDC har desuden investeret i et antivirussystem fra McAfee, som ligeledes vil gennemgå samtlige e-mails for virus. Hvis en e-mail indeholder en virus, bliver den fjernet, og kunden får en besked fra TDC.


Bredbånd via el-nettet

De danske el-selskaber har planer om at levere både mobiltelefoni og bredbånd til danskerne. Planerne ryster konkurrenterne og udløser kritik. Vi har nok ikke hørt det sidste ord endnu – men 2000 kunder i Gentofte kommune har faktisk allerede fået tilbuddet. Kritikken går på, at det vil koste el-kunderne penge, hvis e-selskaberne taber penge på "eventyret" i kampen mod bl.a. teleselskaberne.

Mens landets elselskaber graver fiberkabler ned for at kunne tilbyde bredbånd på op til 100 Mbit/s, er Texas Instruments på trapperne med ADSL’s efterfølger UDSL, der kan tilbyde 200 Mbit per sekund.

Mens elselskaberne regner med at bruge milliard-beløb på at rulle fibre ud over de næste 7-10 år, så forventer Texas Instruments at kunne have UDSL-udstyr på gaden allerede om 2 år.

"Der er ingen tvivl om at det kan blive en alvorlig konkurrent til fiber," siger professor Knud Erik Skovby, der er leder af Center for Tele-Information på Danmarks Tekniske Universitet.

"Det vil tage noget af luften ud af elselskabernes forretningsmodeller," påpeger Knud Erik Skovby, der dog hæfter sig ved, at de første udmeldinger fra Texas Instruments går i retning af, at UDSL kun kan opnå de høje hastigheder over korte afstande.

"ADSL har en begrænset rækkevidde. Jo længere der er fra ens hjem til telefoncentralen, des lavere bliver den båndbredde, man kan få. Det gælder i endnu højere grad for UDSL. Desuden er det endnu ikke klart, hvor følsom UDSL er overfor kvaliteten af det kobbernet, det skal køre på," forklarer Knud Erik Skovby.

Hos elselskabet Nesa, der netop er gået i gang med at tilbyde fiberbredbånd til 2000 husstande, er man opmærksom på truslen fra den teknologiske udvikling.

"Risikoen for at blive overhalet af den teknologiske udvikling er en del af den risiko vi må kalkulere med. Men vi har trods alt noget, der kan bruges her og nu," understreger teknisk direktør i Nesa, Lars Lorensen. Han peger på, at selskabet har sørget for ikke at have for meget aktivt udstyr for langt ude i nettet, netop for ikke at blive løbet over ende af den teknologiske udvikling.  


Korte nyheder:


Må jeg atter præsentere good, clean familiy-security, that you can trust ... FOR FREE:

  • Avast (mod computervirus - gratis)
  • Zone Alarm (firewall mod hacking o.lign. - gratis)
  • Ad-Aware (mod spyware - gratis)  

  • På mit IT-website kan du via knappen "IT-sikkerhed" læse en masse om virus og hacking m.v. Også noget om, hvordan og hvorfor tingene sker. Forhåbentlig i et sprog, som er til at forstå ...

  • Hvis du ønsker dig en god og nyttig startside i din browser (Explorer) - så daf ind på denne side: http://forum.brock.dk/noah/portal.htm og kig på mulighederne. Der klikker du på knappen "Best viewed in any browser" og får en forklaring på, hvordan du får netop den side som startside. Der er en masse nyttige links til dagligdagen !!

  • HUSK at tilmelde dig igen, hvis du skifter e-mail adresse !

 

Stay cool – og pas nu på derude på Internettet ...

:-) Søren Noah (IT-lærer)

Søren Noah in Italia (2004)

Zap over på hele 
Søren Noah's IT-website

.