17. IT-nyhedsbrev fra Søren Noah
(udsendt 23. juni 2004)


Meget stor gratis mail-postkasse

Google's planer om gratis e-mail med 1 GB plads får nu konkurrence fra flere kanter:

PS: Nu er det jo ikke fordi, at vi blot skal rage mest mulig plads til os selv og vore e-mails. Men problemet med pladsen er jo bl.a. blevet alvorligt, fordi de fleste af os modtager en forfærdelig masse "spam-mail", som gør at postkassen hurtigere end tidligere svømmer over. Og så blokeres der jo for yderligere indgående mails, som man går glip af. F.eks. hvis man er på ferie el.lign. så kan en mailbox på 2-4-6 og selv 10 MB sagtens nå at blive stopfyldt med 90% skidt og møg. Dette problem løses jo, hvis man har "næsten ubegrænset plads" ... Derfor er det relevant.


Rod for milliarder i statens IT

Analysehuset Gartner vurderer, at det vil koste omkring 2,5 milliarder kroner at rette op på dårlige IT-systemer i de 25 statslige institutioner herhjemme.

Videnskabsminister Helge Sander (V) er ikke uenig i rapportens konklusioner, men siger til Politiken, at det langtfra vil koste 2,5 milliarder kroner at rette op på de værste fejl.

– Det er bemærkelsesværdigt, at videnskabsministeren er uenig med os. Vi undrer os og vil gerne vide, hvad ministeren baserer sin uenighed på. Der er aldrig lavet en lignende undersøgelse, og de 2,5 milliarder kroner er lavt sat. Vi stiller gerne vores materiale til rådighed og viser alle mellemregninger, siger Henrik Zangenberg, der understreger, at Gartner holder fast i sine konklusioner.

Selv om Helge Sander er uenig i rapportens konklusion, viser en hurtig gennemgang af undersøgelsen, at der ligger et kæmpestort arbejde forude, og at det vil koste rigtig mange penge at få moderniseret IT-systemerne i statens 25 institutioner.

Det er bl.a. Gartners vurdering, at mindst 11 af de 25 organisationer vil få behov for en grundlæggende modernisering af de centrale dele af IT-arkitekturen. Prisen for en sådan modernisering vil kunne variere fra 50 til over 500 millioner kroner for den enkelte institution. Hvis gennemsnittet sættes lavt til 200 millioner kroner per organisation, bliver det samlede investeringsbehov i 2,5 milliarder kroners-klassen over de næste fem år.

Digital Taskforce: Statslig IT-kaos ikke uopretteligt

Gartners rapport om IT-rodet i de statslige institutioner overrasker ikke Den Digitale Taskforce, som dog finder, at rapporten tegner et mere grelt billede end ventet.

Den Digitale Taskforce har som formål at fremme omstillingen til digital forvaltning på tværs af den offentlige sektor. Og taskforcen mener, at det er muligt at finde 2,5 milliarder kroner til moderniseringer over fem år i det nuværende budget på 2,3 milliarder kroner om året.

– I øjeblikket er IT-budgettet i den statslige sektor 2,3 milliarder kroner om året, men mange af pengene bruges på at udvikle de samme ting flere steder, som Gartner også påpeger, siger Thomas Nielsen, leder af Den Digitale Taskforce

Han peger på, at det er en nødvendighed, at IT-ansvarlige og andre bliver bedre til at få det optimale ud af pengene, hvis den statslige IT-arkitektur skal moderniseres for det nuværende budget.

– Efter min mening er det muligt at forbedre for 2,5 milliarder kroner over de næste fem år inden for de nuværende budgetter. Alene de penge, der kan spares ved at eliminere dobbeltudvikling, er et pænt skridt på vejen, pointerer Thomas Nielsen.

– Vi skal være langt bedre i den statslige sektor til at samarbejde på områder med udvikling, så vi undgår, at mange opfinder både det varme vand og den dybe tallerken flere gange. De grundlæggende systemer skal være fælles, og så kan de enkelte delområder lave egne knopskydninger på disse systemer, siger Simon Gjedde, som er områdechef for Miljøministeriets Koncern IT.

Tidligere beregninger har vist. at staten kan spare mindst 377 millioner kroner om året, hvis man blot anvender den samme standard-hardware, standard-software og tynde klienter på alle statslige IT-arbejdspladser.


Tvivl om Dankort-sikkerhed

Bankerne går snart i gang med at sende 3,4 millioner af de nye chip-Dankort ud til danskerne, men forbruger-ombudsmanden sætter nu spørgsmålstegn ved sikkerheden og overvejer at stoppe chipkortet med et påbud.

I forhold til de gamle Dankort mangler både fotoet og den indgraverede underskrift på de nye kort. Den indbyggede chip skulle dog gøre det sværere at forfalske kortet. Men det kræver, at forretningerne investerer i en ny chiplæser-terminal.

Forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen har mulighed for at give et påbud om at ændre et betalingsmiddel, hvis det ikke er sikkert. Hagen Jørgensen har haft et møde med de involverede parter og afventer nu et høringssvar fra rigspolitichefen og Nationalbanken.

"Noget af det afgørende for vores beslutning bliver også, hvordan det går med salget af de nye chip-terminaler. Hvis butikkerne vælger ikke at investere i dem, så er der ingen øget sikkerhed med et Dankort med chip, men uden billede og laserindgraveret underskrift," siger Hagen Jørgensen til Jyllands-Posten.

Indtil videre er kun 7.000 ud af omkring 100.000 Dankort-terminaler udskiftet med de nye chiplæsere. Bankernes egen organisation, Finansrådet, mener ikke, at det manglende billede kan udgøre et sikkerhedsmæssigt problem.

"Vi fortsætter med at forberede udsendelsen af de nye kort, som går i gang om et par uger. Nu har vi holdt møde med forbrugerombudsmanden og forklaret ham sagen. Derefter venter vi ikke flere problemer," siger Finansrådets direktør Jørgen Horwitz til avisen.


Indbrud i Nordea's netbank i maj

Det er kommet frem, at en kunde er blevet frarøvet penge i sin netbank hos Nordea via en ret enkel teknik: skurkene installerer v.h.a. såkaldte ormevirus og "trojanere" en bagdør på folks PC. Via denne bagdør kan der så installeres yderligere skjulte programmer, som f.eks. kan finde frem til "sikkerhedsnøglefilen" til netbanken og aflure tastetryk på tastaturet (f.eks. passwords) – og det hele kan så sendes af sted automatisk til bagmanden.

Den 20-årige gerningsmand afslørede dog ret let sig selv ved at overføre 25.000 kroner fra ofrets netbank til sin egen konto. Og han blev ret hurtigt efter anholdt af politiet. Indbruddet i netbanken kunne være forhindret, hvis banken havde brugt engangskoder i stedet for et certifikat og kodeord, som gemmes på computeren. I Sverige og Finland har Nordea haft succes med at anvende engangskoder, men Nordea i Danmark tilbyder endnu ikke kunderne denne mulighed.

"Vi planlægger at give engangskoderne som et tilbud til vores kunder", siger Nordeas informationschef Jens Bekke til Nordjyske Stiftstidende.

I stedet for en fast pin-kode får bankkunden udleveret en trykt liste med et antal koder, som kun kan anvendes en enkelt gang. Kunden skal "skrabe" en ny kode, hver gang, man foretager en transaktion med sin netbank.

Hvis man anvender en sikkerheds-løsning med engangskoder er det ikke muligt at skaffe sig uberettiget adgang til netbanken, selvom en hacker installerer skjult overvågnings-software på computeren. Selv hvis hackeren aflytter en transaktion mellem bankkunde og pengeinstitut – og derigennem opsnapper koden – kan den ikke bruges, fordi koden kun er gyldig en gang.

Flere danske netbanker tilbyder allerede en sikkerheds-løsning, som bygger på nøglekort med engangskoder.

Nordea har indtil videre opfordret deres 570.000 netbankkunder til at installere en firewall på deres private PC. Og Nordea har i det hele taget udvidet spaltepladsen omkring sikkerhed for private på deres website. Kig selv med på www.nordea.dk eller  http://www.nordea.dk/sitemod/index_001.asp?pid=21961&strcorecontentarea=422


Hver tredje computer inficeret med overvågningssoftware

EarthLink og Webroot Software har undersøgt næsten 421.000 computere i april måned. Resultatet af undersøgelsen er en smule skræmmende: en ud af tre computere er inficeret med trojanere og overvågningssoftware.

Overvågningssoftware er programmer, der overvåger brugerens aktiviteter på computere og videresender disse informationer til bagmændene. Trojanere er software, som ser ud til at være programmer, brugeren gerne vil have. Men egentlig er det ondsindede programmer, som bruges til at stjæle data, få adgang til inficerede computere, fjernstyre og overtage kontrollen med fremmede computere m.v.

Modtræk: brug programmer som dem jeg omtaler nederst på denne side !! Og husk hele tiden at holde dem opdateret. Og brug ellers din sunde fornuft uden at løbe unødig risiko !!


IT-kriminelle sender falske bank-mails

En organiseret gruppe IT-kriminelle har været særlig aktive i den forgangne uge i deres forsøg på at opnå adgang til netbanker. Især kunder hos Citibank har i den forgangne uge modtaget såkaldte phishing-e-mails, hvor IT-kriminelle forsøger at opnå adgang til kundernes netbank ved at udsende e-mails, som ser ud til at stamme fra modtagerens bank.

Det danske sikkerhedsselskab CSIS oplyser, at gruppen er på udkig efter nye mål, og advarer om, at skandinaviske banker snart kan komme i phishing-gruppernes søgelys.

Phishing er en relativt ny internetbaseret svindelmetode i kraftig vækst. Begrebet Phishing er dannet af ordene: "phony" (som betyder svindel på engelsk) og "fishing". Svindlerne fisker efter bankkonti- og kreditkortsinformation, som de får adgang til ved at sende e-mails, som ligner beskeder sendt fra modtagerens bank eller andre, som modtageren kunne tænkes at være kunde hos.

Phishing-forsøgene bliver ifølge CSIS stadig mere avancerede, hvilket den seneste uges mange phishing-forsøg illustrerer. Gruppen har anvendt en meget snedig form for manipulation af indholdet i de udsendte phishing-e-mail.

E-mailene fremstår som meget troværdige, og mange uforsigtige e-mail-brugere har fulgt e-mailenes anvisninger, og indtastet følsomme oplysninger.

En undersøgelse afslørede for nyligt, at to millioner amerikanske bankkonti er blevet bestjålet i det forløbne år, blandt andet ved brug af phishing. De to millioner amerikanere har i gennemsnit mistet 1.200 dollars som følge af tyverierne, og det samlede beløb løber op på mere end to milliarder dollars.

Det vurderes, at antallet af tyverier fra private bankkonti er steget radikalt inden for det sidste år, og ifølge Gartners analytiker Avivah Litan skyldes det stigende antal tyverier, at stadig flere vælger at anvende online-banking. 

ALTSÅ endnu en gang: brug din sunde fornuft på overalt på nettet, og lad være med at løbe unødig risiko.


E-mærket har vendt stagnation til fremgang 

Ved udgangen af sidste år lignende e-mærket en udpræget fiasko med en nettotilgang på sølle fem butikker i hele 2003, men siden er udviklingen vendt på dramatisk vis. I de første fem måneder af 2004 er antallet af e-mærkede netbutikker steget fra 100 til 159.

E-handelsfondens mærkningsordning får dog fortsat den kolde skulder fra de fleste store internet-forretninger, som mener, at deres kendte navn i forvejen signalerer kvalitet til kunderne.

Enkelte store navne som Interflora, El-Giganten og Merlin har dog valgt at melde sig ind i ordningen, men ellers er de primært de små butikker, som bakker op om e-mærket.

De mange negative forbrugerhistorier i den seneste tid, som har skadet tilliden til e-handlen, kan være en del af forklaringen på, at de danske butikker har travlt med at få et e-mærke klistret på forsiden.

"Der er ingen tvivl om, at de mange negative historier har gjort, at de gode netbutikker har brugt e-mærket til at lægge afstand til de dårlige netbutikker, som har skabt den negative presseomtale og derved skadet forbrugertilliden," siger Hans Henrik Højberg fra E-Handelsfonden.

Fremgangen skyldes desuden, at E-handelsfonden har indgået aftaler med flere af de store danske udbydere af e-handelssystemer. Forhåndsgodkendelsen af "motoren" i e-handelssystemet betyder at ansøgningsproceduren for den enkelte butik som anvender løsningen bliver kortere og billigere. 


Kritik: Terrorlov ude af proportioner

Regeringens forslag til dansk terrorlovgivning er ude af proportioner, når oplysninger om danskernes telefonsamtaler og e-mails skal registreres og gemmes i et år, for at politiet kan udnytte dem til at spore formodede terroristers kommunikation. Det mener Institut for Menneskerettigheder, der ligesom Advokatrådet tilslutter sig kritikken af logningsbekendtgørelsen.

De tvivler bl.a. på, at regeringens udkast til telelovgivning vil ramme de terrorister, som er målet med hele øvelsen. Terrorister er sikkert snu nok til at benytte de kommunikationskanaler, som netop er undtaget for kravet om logningen – f.eks. små boligforeninger og virksomheder, biblioteker o.lign.

Specialkonsulent Rikke Frank Jørgensen fra Institut for Menneskerettigheder fastslår over for Ritzaus Bureau, at der er tale om et meget voldsomt indgreb i beskyttelsen af borgernes privatliv, samt at bekendtgørelsen "skaber en helt ny retstilstand" og rammer alt for tilfældigt.

- På den ene side rammer man en stor gruppe tilfældige og uskyldige borgere i et omfang, man ikke har set tidligere i Danmark. På den anden side kan man sætte spørgsmålstegn ved, i hvor høj grad det overhovedet er effektivt. Derfor virker det ikke proportionalt at lave et så stort indgreb i privatlivsbeskyttelsen, siger hun til Ritzau.

Institut for Menneskerettigheder påpeger, at helt tilbage fra FN's Verdenserklæring fra 1948 har det været udgangspunktet, at borgerne skal kunne kommunikere uden frygt for at blive overvåget. Med den elektroniske kommunikation er overvågning blevet mulig i et omfang, som aldrig tidligere er set.

Man frygter endvidere, at mange små udbydere vil have meget svært ved at leve op til kravene, idet de er forbundet med store udgifter til opgradering og vedligeholdelse af udstyret til formålet.

En anonym embedsmand siger til Ritzaus Bureau, at Justitsministeriet vil lytte til kritikken, og at der kan komme ændringer i bekendtgørelsen.


Microsoft vil lave eget antivirus-program

Verdens største producent af software (Microsoft) går snart ind på et nyt marked med et antivirus-produkt, som skal konkurrere med programmer fra Network Associates, Symantec og andre softwarefirmaer.

Mike Nash, der er chef for Microsofts sikkerhedsdivision, har bekræftet, at firmaet udvikler en antivirus-løsning, som skal beskytte personlige computere mod alle former for sikkerhedstrusler.

Han oplyste samtidig, at programmet bliver solgt som et separat produkt og ikke integreret i styresystemet Windows. Firmaets konkurrenter havde (med god grund) frygtet, at Microsoft vil indbygge antivirus direkte i Windows og dermed fjerne deres forretningsgrundlag.

Sidste år købte Microsoft et rumænsk softwarefirma, GeCAD, som står bag det forholdsvis ukendte produkt RAV Antivirus.

(kilde: Reuters)


Virus i mobiltelefoner

Antivirusfirmaet Kaspersky har opdaget den første orm i mobiltelefoner. Ormen hedder Cabir og spreder sig til telefoner med styresystemet Symbian via Bluetooth.

Ormen Cabir spreder sig via mobile netværk, og ifølge Kaspersky er det den første orm, som kan sprede sig til andre mobiltelefoner. Ormen spreder sig kun til mobiltelefoner, som benytter styresystemet Symbian OS. Det er blandt andet Nokia 9500 Communicator, Nokia 9210i Communicator, Nokia 9210 Communicator samt Ericsson P800 og P900, som bruger dette system.

De første analyser af ormen tyder på, at Cabir sendes videre til andre mobiltelefoner i en SIS-fil (en Nokia spil-fil), men den skjules under dække af at være en Caribe Security Manager, som er del af telefonens sikkerhedssoftware.

Hvis den inficerede fil bliver aktiveret, vil telefonens skærm vis teksten "Caribe". Ormen vil derefter placere sig således, at den aktiveres hver gang telefonen startes. Derefter bruger ormen telefonens Bluetooth teknologi til at scanne efter andre telefoner, der også benytter Bluetooth. Den første telefon med Bluetooth, som ormen finder, vil få tilsendt en kopi af ormen.

Kaspersky mener, at det er en gruppe af virusprogrammører kaldet 29a, som har skrevet Cabir. Denne gruppe har specialiseret sig i at lave såkaldte proof-of-concept koder - koder, som beviser at ting kan lade sig gøre. Dette kan forklare, hvorfor ormen ikke er ondsindet, men bare lader sig sprede og viser en tekst på skærmen.

Ingen af de øvrige antivirus-firmaet har kommenteret opdagelsen.

PS: Bluetooth er en teknologi, som benyttes til at skabe trådløs forbindelse mellem apparater over en meget lille afstand (få meter). Benyttes især på mobiltelefoner, bærbare computere o.lign.

OBS !!

Mange forudsiger dog, at det bliver mobiltelefonen (inkl. virus), som kommer til at udkonkurrere de faste telefoner. Det kræver dog, at priserne falder yderligere – f.eks. som det nye tilbud Telia netop i disse dage lancerer: snak alt hvad du vil for en fast udgift på 400 kr om måneden. Der er dog enkelte restriktioner, men de vil næppe have nogen betydning for den almindelige bruger. Se DETTE tilbud kunne nok få mange til at droppe den faste telefon med dyrt abonnement, minutpriser o.s.v. F.eks. unge, som flytter hjemmefra – så modtager man simpelthen alle sine opkald der, hvor man nu befinder sig. 
Læs nærmere om "Telia Unlimited" her:  http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=24094

I Sverige bliver 17% af alle telefonsamtaler i dag ført via mobilen – og i Italien er tallet  oppe på 38%.


Firmaet "Skype" klar med fastnet-telefoni pr. 1. juli

Skype vil nu også ud til de danske brugere. Tilbuddet går på, at man via Internettet kan ringe til alle fastnettelefoner i hele verden for en fast pris på 10 øre i minuttet. Det kræver dog, at man køber et headset fra Plantronics til 199 kroner, som samtidig giver 120 gratis telefoni-minutter via Skype.

Man kan dog fortsat ikke modtage opkald fra almindelige telefoner til sin Skype-telefon – og man har fortsat udgiften til en bredbåndsforbindelse fra et traditionelt teleselskab, hvis man vil benytte sig af Skype. Men hvis man allerede har en bredbåndsforbindelse, så er der altså mange penge at spare – især hvis man ringer meget til udlandet. Man må vel regne med, at den øvrige tele-branche nøje vil følge udviklingen og evt. tilpasse deres egne produkter til den nye situation. Foreløbig er der skeptisk kritik fra bl.a. CyberCity (som selv vil til at sælge Internettelefoni) og TDC, som begge hævder, at Skype mangler kvalitet. Og så har de jo også det nye produkt "Telia Unlimited" at tænke over ...

Skype er udviklet i samarbejde mellem danskeren Janus Friis og svenskeren Niclas Zennström – og softwaren er indtil nu blevet hentet fra nettet mere end 14 millioner gange. Skype oplyser, at det i "nærmere fremtid" også vil blive muligt at ringe til en Skype-telefon fra almindelige telefoner.


Danske virksomheder foretrækker online-jobannoncering 

Ifølge en ny undersøgelse er de danske virksomheder førende i Europa, når det gælder om at bruge Internet til at finde nye medarbejdere.

En undersøgelse blandt personale-ansvarlige hos 1.600 virksomheder i syv europæiske lande viser at 23 pct. publicerer alle ledige stillinger på jobportaler, mens 8 pct. fortrinsvis benytter traditionelle printannoncer.

Der er store forskelle mellem de enkelte lande – i Tyskland er det 21 pct., som opslår alle stillinger på nettet, mens Danmark kommer ind på en suveræn førsteplads med 48 pct.

Kun 6 pct. af de danske personale-ansvarlige publicerer alle jobs i printmedier, mens 21 pct. af virksomhederne i Norge stadig bruger printannoncer til alle stillinger.

Tallene er indsamlet gennem en spørgeskema-undersøgelse, som er gennemført af jobtjenesten StepStone. Firmaets danske landechef Morten Heuing henviser til, at 57 pct. af de adspurgte virksomheder mener at omkostnings-reduktioner er den største fordel ved at søge medarbejdere online.

"Det skyldes bl.a., at vi på Internettet har langt bedre metoder til at matche den enkelte jobannonce med den mest kvalificerede kandidat. Hermed forenkles rekrutterings-processen, så virksomhedens ressourcer kan udnyttes mest hensigtsmæssigt," siger Morten Heuing.

Blandt de adspurgte danske personale-ansvarlige svarer 20 pct., at det er firmaets politik at opslå alle stillinger online, mens 41 pct. betegner Internet-jobannoncer som et supplement til firmaets øvrige rekrutterings-aktiviteter.

OBS: Til gengæld (hvis man kan sige det på den måde) gik det ikke så godt i 2003 for det norske job-firma StepStone. Efter den hårde opstart i slutningen af halvfemserne var virksomheden ellers netop kommet oven vande med et overskud på hele 5,5 millioner kroner i 2001 efterfulgt af et lille underskud i 2002. Men nu er selskabet altså atter nede i det faretruende røde felt. Et tab på hele 7,5 millioner kroner blev det til i 2003 – og dermed har StepStone i alt sat godt 44 millioner kroner til på danske terræn.

Tabet betyder, at aktiekapitalen er tabt, og egenkapitalen er højrød med et minus på 9,9 millioner kroner. I marts fik StepStone dog tilført ny kapital og er således sikret foreløbig overlevelse i Danmark.

Nedturen skyldes især, at 2003 var et år med væsentligt færre rekrutteringer, forklarer StepStone i regnskabet. Mod slutningen af året begyndte små forbedringer dog at vise sig på markedet. Disse forbedringer er fortsat i starten af 2004, skriver ledelsen i regnskabet. Og for hele 2004 ventes et væsentligt forbedret salg og resultat.


Internet og TV stjæler annoncemarkedet

TV og Internet er de to sejrherrer i udviklingen på annoncemarkedet i 2003. TV har øget annonceomsætningen med 15% til 1,9 milliarder kroner, mens Internettet - som er noget mere usikkert at måle - har haft en fremgang på 16,3% og en samlet omsætning på 486 millioner annoncekroner i 2003. Tallene skal ses i lyset af, at det samlede annoncemarked faktisk stagnerede i 2003 – både i forhold til jobannoncer og reklamer generelt. Internettet ser ud til at fortsætte denne udvikling, idet man i 1. kvartal 2004 har set en stigning på 18% i forhold til 1. kvartal sidste år.


9 ud af 10 danskere surfer privat på jobbet 

Som billedet så ud, lige da JEG havde afgivet min stemme !Hver syvende ansatte bruger dagligt over en time af arbejdstiden på private formål på Internettet. TYVERI kalder Dansk Arbejdsgiverforening det, og opfordrer virksomhederne til at lave klare regler.

Internettet er en motorvej, som af langt de fleste danskere bruges til private formål i arbejdstiden. Det er konklusionen på en undersøgelse, som IT-avisen ComON har foretaget blandt læserne.

Ni ud af ti af de adspurgte bruger Internettet privat i arbejdstiden. 52 procent bruger dagligt Internettet privat i mere end 16 minutter, mens 14,5 procent - svarende til hver syvende ansatte – surfer privat i over en time.

Samtidig viser en rundspørge blandt nogle af landets største Internetportaler med privatrelateret indhold som kultur-guider, boliger, kontaktannoncer og erotiske billeder, at de oplever et boom i antallet af besøg, når folk møder på arbejde, mens besøgstallet falder igen efter kl. 17.

De tal mødes med stor utilfredshed i Dansk Arbejdsgiverforening, der sammenligner privat surf i arbejdstiden med tyveri fra arbejdspladsen.

"Det at besøge online-ejendomsmæglere eller se porno i arbejdstiden, er fuldstændigt irrelevant for arbejdet. Det at man bruger arbejdstiden på den salgs er en slags for tyveri (i form af spildt arbejdstid), og kan sammenlignes med andre former for tyveri fra arbejdspladsen," forklarer Flemming Dreesen, ansættelsesretschef i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) til IT-avisen ComON.

I fagforeningen HK deler man ikke DA's bekymring. HK mener, at der skal være plads til et begrænset privat brug i arbejdstiden, men hvis det tager overhånd bør medarbejderen have en advarsel.

"Det er svært at sige hvornår, det bliver for meget, men når man overskrider 30 minutters privat brug af Internettet i arbejdstiden er det nok i overkanten," siger konsulent Leif Limkilde, der er IT-ordfører i HK, til IT-avisen ComON.

Øget arbejdstid udhules

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at danskerne nu i gennemsnit bruger ni procent længere tid på arbejdspladsen end i 1999. Hidtil har man vurderet at dette medførte en øget effektivitet i erhvervslivet, men den øgede arbejdstid ædes i nogen grad op af den megen private surf, fordi Internettet er meget mere udbredt nu end i 1999.

"Det er sandsynligvis de ansatte, der bruger længst tid på arbejdspladsen, som også bruger flest timer på privat surf," vurderer Flemming Dreesen fra DA.

I USA er de ansattes private brug af Internettet et stort problem. FBI vurderer at fire ud af fem virksomheder har haft problemer med ansatte som downloader porno eller piratsoftware i arbejdstiden. For nyligt viste en britisk undersøgelse at hver femte virksomhed i England havde samme problem.

Dertil kommer, at konklusionen i en rapport fra 2003 lavet af analysehuset IDC, er at en tredjedel af al den tid de ansatte i USA bruger på Internettet ikke er arbejdsrelateret. Det vurderes, at de ansattes private surf årligt koster amerikansk erhvervsliv over 500 milliarder kroner i tabt arbejdsfortjeneste.

Søren Noah si'r HOVSA: Hvad er det skarpe argument for, at ansatte skal have lov til f.eks. at spille backgammon (over nettet) eller læse avis (over nettet) i deres arbejdstid ?? Uden at arbejdsgiveren skal bryde sig om at blande sig i det … jeg spørger bare. Det kan HK s'qu da ikke mene … Det er et helt forkert fokus og totalt latterligt at kæmpe for !!

Til gengæld burde alle koncentrere sig langt mere om problemerne omkring snagen i folks færden på computeren, når de faktisk sidder privat derhjemme foran skærmen i deres fritid. At FBI, CIA og NSA overvåger AL elektronisk kommunikation på kloden (telefon, mail, fax, telex m.v.) – og sender det videre til PET (Politiets Efterretningstjeneste) og FE (Forsvarets Efterretningstjeneste) i Danmark. Hvad skal vi synes om den slags ?? De danske politikere er nemlig ikke meget for at snakke om det - faktisk benægter de, at det sker. Og de er fulde af løgn, er de !!


Må jeg atter præsentere good, clean familiy-security, that you can trust ... FOR FREE:

På mit IT-website kan du via knappen "IT-sikkerhed" læse en masse om virus og hacking. Også noget om, hvordan og hvorfor tingene sker. Forhåbentlig i et sprog, som er til at forstå ...

 

Stay cool – og pas nu på derude på Internettet ...!!

:-) Søren Noah (IT-lærer)

Søren Noah

Zap over på hele 
Søren Noah's IT-website

.