16. IT-nyhedsbrev fra Søren Noah
(udsendt 11. juni 2004)


Så er der ved at være dømt SOMMERFERIE – men jeg kan da ikke udelukke, at der dukker et nyhedsbrev op i løbet af sommeren … nu må vi se. Her er, hvad der ligger på hylderne lige i øjeblikket:

Bankerne erklærer TDC krig på digital signatur 

En digital signatur er en digital erstatning for vores almindelige underskrift, når der skal kommunikeres via computeren. Det giver jo hurtigt et værre rod og svineri, hvis man tegner med tush på skærmen … I foråret blev der arbejdet intenst på at skabe en fælles løsning mellem bankerne og TDC omkring den digitale signatur, som TDC i første omgang vandt retten til at stå for. Uenigheder fik dog forhandlingerne til at forlise, og nu erklærer bankerne TDC krig på markedet ved at lancere sin egen løsning.

Produktet hedder Net-ID og blev sendt på gaden 1. juni. Det kan benyttes af alle danskere, som har login til deres netbank. I alt er det omkring to millioner mennesker, og dermed opnår signaturen fra starten 10 gange så mange brugere, som de knapt 200.000, der har fået sig en digital signatur via TDC. Net-ID giver samtlige danske netbank-brugere mulighed for at benytte det certifikat, de i forvejen har, til sikker login på tjenester på nettet. Til gengæld kan det ikke bruges til sikker identifikation i forbindelse med afsendelse af e-mails. Dette er naturligvis en svaghed – men hvor mange har egentlig brug for det ?

Med det nye produkt afviser bankerne definitivt de talrige opfordringer til at finde fælles fodslag om en løsning sammen med TDC, som er kommet både fra IT-branchen og politisk hold. Muligvis vil begge løsninger overleve og kunne fungere sideløbende – hos TDC mødes bankernes nye produkt med en god portion ærgrelse.

Læs: PBS om den nye digitale signatur fra bankerne


Bilka sælger dansk netmusik for en krone

Efter et års forsinkelse er den storstilede danske musiktjeneste Phonofile klar til at sælge musik over nettet. Phonofile har opbakning fra hele den danske musikbranche.

Phonofile skal fungere som "online-butik" for salget af dansk musik gennem en række samarbejdspartnere, og aftalen med Dansk Supermarked er den allerførste af sin slags. Varehuskæderne Føtex, Bilka og A-Z har sat 130.000 musiknumre til salg, og blandt slagtilbuddene er flere danske musiknumre til en krone stykket.

I første omgang er 130.000 musiknumre, heraf 43.000 fra danske kunstnere, sat til salg gennem de tre varehuskæder. Både danske og internationale kunstnere fra pladeselskaberne BMG, Warner og EMI er med i online-butikken, mens pladeselskabet Sony Music og 40.000 numre yderligere kommer til i løbet af nogle uger.

Hos Bilka håber man, at onlinesalget kan være med til at kompensere for det faldende salg af fysiske CD'er i Dansk Supermarkeds butikker. Anmeldelser i diverse medier tyder også på, at den nye online-musikbutik er mere brugervenlig end TDC's.

Supermarkederne satser på skabe kendskab til musikbutikken gennem de ugentlige reklameaviser, som læses af rigtig mange i hele landet. Prisen for et enkelt musiknummer ligger mellem seks og 15 kroner, mens enkelte slagtilbud kan fås for en krone stykket. Download af hele albums vil ifølge Dansk Supermarked være omkring 30 procent billigere end at købe musikken i butikken. En hel CD koster ca. 100 kroner frem for 159, når man selv downloader den via nettet. …

I løbet af sommeren vil de tre varehuskæder øge udbuddet af musik med 100.000 numre, og inden årsskiftet er det planen, at der skal være 300.000 stykker musik til salg over nettet. Numrene kan downloades i enten MP3- eller WMA-format (det normale på købte CD'er) alt efter, hvilket format kunstnerens pladeselskab har besluttet sig for.


Apples iTunes åbner i Europa i næste uge

Apple vil efter al sandsynlighed åbne den europæiske udgave af sin digitale pladebutik iTunes 15. juni, skriver den britiske avis The Guardian.

Apple har i hvert fald indkaldt til pressemøde under parolen "det største i musikhistorien vil vokse sig endnu større", og det er næppe selskabets musikafspiller IPod, Apple hentyder til.

Mens Apple ved lanceringen af iTunes i USA ikke havde nogen større konkurrenter, er sagen en anden i dag, hvor flere Internet-tjenester tilbyder download af musik på samme måde som iTunes.

I løbet af det første år har den amerikanske udgave af iTunes-tjenesten solgt mere end 70 millioner musiknumre til en pris af 99 cent.

Du finder Apple's iTunes tjeneste her: http://www.apple.com/iTunes/


En ny PC er et farligt bekendtskab 

Når du køber en ny computer er der stor sandsynlighed for, at maskinen bliver inficeret med virus, så snart den kobles til Internettet.

En frisk installation af Windows mangler nemlig alle de sikkerheds-opdateringer, som skal forhindre at Blaster, Sasser og andre Internet-orme kan trænge ind på maskinen. I de fleste tilfælde er opdateringerne ikke installeret på computeren, når den leveres til forbrugeren.

Forbrugeren skal selv hente og installere de nødvendige opdateringer fra Internet – men der er altså stor risiko for, at systemet bliver inficeret, allerede inden alle opdateringer er hentet ned på computeren.

Microsoft opdaterer ikke sine installations-CD’er, men har dog frigivet en gratis opdaterings-CD, som kan bestilles på nettet. Men det kræver altså, at man venter med at tage den nyindkøbte computer i brug, indtil man har modtaget CD’en fra Microsoft.

Det er for dårligt, at hardware-leverandørerne (dem som sælger computeren til folk forsømmer at opdatere softwaren (læs: Windows) på maskinen, inden den leveres til kunden. Det anbefales, at PC-køberen henter alle aktuelle opdateringer og servicepakker på en allerede sikret maskine og brænder sin egen opdaterings-CD, som installeres, inden man kobler maskinen til nettet.


Slettede SMS'er er måske ikke slettet

Vi har længe vidst, at fordi man sletter en fil på computeren, så bliver den ikke nødvendigvis rigtigt slettet. Det område som den ligger på på harddisken bliver blot opfattet som tom og stilles til rådighed for nye ting. Men hvis der ikke kommer nye ting (data) og lægger sig netop der, så ligger filen (eller dele af den) faktisk stadigvæk på harddisken og kan findes frem igen !!

Det samme gør sig åbenbart gældende for SMS-beskeder på mobilens SIM-kort. Politiet i Sverige fik for nylig hjælp af det norske firma IBAS, som har som speciale at finde og genoprette mistede data (f.eks. i forbindelse med brand, vandskade, lynnedslag og harddisk-crash). Og i en mordsag fandt firmaet faktisk slettede SMS-beskeder på en mobiltelefon, som ejeren troede var slettet. Det var de bare ikke – efter samme princip som på computeren.

Vil man være sikker på, at ens SMS-beskeder er helt slettet, så skal SIM-kortet først fyldes HELT op med nye beskeder. For så bliver alt pladsen opbrugt, og de gamle beskeder overskrevet = slettet.


Videnskabsministeren: Udbydere skal bremse spam

Videnskabsminister Helge Sander (V) vil have de danske Internet-udbydere til at indgå en frivillig aftale om at rydde op i spam-dyngerne. Til gengæld afviser han at lovgive om, at Internetudbyderne skal scanne virus for deres kunder.

Opfordringen kommer efter at Internetudbyderne har indgået en frivillig aftale, som skaber fælles fodslag i kampen mod computervirus.

- Internetudbyderne har påtaget sig et medansvar for at finde en løsning på de IT-sikkerhedsproblemer, som deres kunder udsættes for. Dermed er der skabt et fundament for også at drøfte Internetudbydernes håndtering af spam, skriver Helge Sander i et svar til Folketinget.

En række af de danske Internetudbydere indgik i slutningen af april en "frivillig" aftale om, hvordan de i fællesskab kan håndtere aktuelle trusler mod den danske del af Internettet. Flere af Folketingets IT-ordførere var ellers klar til at tvinge Internetudbyderne til at filtrere alle e-mails for virus, efter at Peter Christensen fra IT-selskabet Catpipe Systems havde kritiseret de danske udbydere for ikke at gøre nok for at stoppe computervirus.

Selv om Internetudbyderne (ifølge Helge Sander) har et medansvar for sikkerheden, så er det ikke teknisk muligt at stoppe alle virusinficerede e-mails. For eksempel kan virus, der ligger i krypterede filer, ikke altid sorteres fra af Internetudbyderne.

- Det vil således i disse tilfælde under alle omstændigheder være den enkelte borgers ansvar selv at beslutte, hvilke e-mails borgeren ønsker at modtage, skriver Helge Sander i sit svar til IT-ordfører Jørn Dohrmann fra Dansk Folkeparti og resten af Folketinget.


Internet-domænesalg sætter ny rekord 

Interessen for at få sit eget net-navn (f.eks. www.noah2900.dk eller www.novo.com) har aldrig været større. Alene i årets første tre måneder blev der registreret ikke færre end 4,7 millioner domænenavne – det højeste antal adresser, som er registreret på et enkelt kvartal i nettets historie.

Det samlede antal registrerede net-navne på verdensplan er dermed oppe på 63 millioner. Den amerikanske domæne-virksomhed VeriSign mener at rekordvæksten kan tilskrives de nye domæner som .biz, .info og .museum samt muligheden for at registrere navne med særtegn og arabiske, kinesiske og kyrilliske bogstaver.

Rekordtallene bringer minder om dot-com-guldalderen, men ifølge VeriSign er der én afgørende forskel: i slutningen af halvfemserne var det kun hver anden af de registrerede adresser, som rent faktisk blev brugt. I dag er det 72% af de registrerede domænenavne, som peger mod en aktiv hjemmeside.


Få dig en nyttig startside i browseren

Hvis du besøger den side, som jeg selv benytter som startside i browseren "Internet Explorer" – så kan du evt. klikke på den lille knap "Best viewed with any browser" og få en forklaring på, hvordan du SELV får netop denne side som startside, når du kobler dig på nettet ! Siden indeholder en stribe meget nyttige links, som du altid vil have lige ved hånden, når du er på nettet !!

Prøv det: http://forum.brock.dk/noah/portal.htm


Vandkøling af computeren

Brønderslev-firmaet Asetek vil lade vandkøling afløse luftkøling i PC'er. Derfor arbejder selskabet nu i højere grad på at udvikle billige vandkølesystemer, som henvender sig til PC-producenterne. Det første produkt med en pris, der nærmer sig prisen på luftkøling, er netop kommet på markedet.

Hidtil har målgruppen været "overclockere", altså personer som vil presse mere ydelse ud af computerens processor ved at skrue op for spændingen og clockfrekvensen (PS: clockfrekvensen angives i dag i GigaHertz, som er en slags mål for, hvor hurtigt computeren kan arbejde). De har købt vandkøling til at overkomme den kraftige stigning i den varmeudvikling, der finder sted, når man overclocker computeren.

Nu satser Brønderslev-virksomheden på at udvide med produkter til almindelige brugere, som først og fremmest kigger på vandkøling som løsning på larmen fra PC'ens blæsere.

- Vi kan se, at en stor del af kunderne i dag køber vores produkter for at sænke støjen og ikke for at overclocke, siger André Eriksen.

Selskabet oplever et stort pres fra især kinesiske producenter, som i kraft af lavere lønninger kan producere billigere systemer. Asetek producerer alle deres ting i Danmark.


Fire ud af fem danskere er på nettet 

De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser at 83% af alle danskerne har adgang til Internet – enten derhjemme eller via job, uddannelse o.lign.

96% af alle danskere mellem 16 og 19 år har adgang til Internet fra hjemmet, uddannelsesstedet eller arbejdspladsen. Den laveste procentdel findes blandt de 60-74-årige, hvor 54% har adgang til nettet, men denne aldersgruppe har samtidig haft den kraftigste stigning i de senere år, skriver Politiken.

Samlet set har 83% adgang til Internet. Det er en stigning på fire procentpoint i forhold til sidste år, hvor 79% af danskerne var netbrugere.

Danmarks Statistik oplyser at næsten hver anden husstand har bredbånd, mens seks procent har en trådløs netforbindelse.


Skandinavere er de mest netglade i Europa 

Firmaet Jupiter Research forudsiger at 59% af de europæiske husstande vil være på nettet om fem år. De store forskelle mellem de enkelte europæiske lande, når det gælder andelen af befolkningen med Internet-adgang, vil blive mindre i de kommende år – men Skandinavien vil fortsat beholde sin position som den mest netglade del af Europa. Jupiter Research forventer, at tallet vil være 50% allerede ved udgangen af 2004.

I lande som Sverige og Norge er det mere end 70% af husstandene, som har Internet, mens det kun er 30% af de græske familier, der kan gå på nettet. I de kommende fem år ventes andelen af europæiske husholdninger med bredbånd at stige fra 13 til 37%

Jupiter-undersøgelsen placerer Danmark på en europæisk tredjeplads. Ifølge Jupiter har 64% af de danske husstande adgang til nettet.

En aktuel analyse fra Danmarks Statistik viser at 83% af danskerne har netadgang, men dette tal omfatter også alle dem, som går på nettet fra arbejdspladsen, uddannelses-stedet o.lign.


Unge vælger bredbånd frem for tv 

Den hastige udbredelse af bredbånd koster TV-stationerne seere. Især de unge vil hellere spille online, høre musik og se TV-klip på nettet, viser ny undersøgelse.

Over halvdelen af de, som har fået bredbåndsforbindelse, har skåret markant ned i antallet af minutter, som de bruger foran TV-skærmen. Det fremgår af en ny britisk undersøgelse - "Broadcasters Beware: Broadband Is Stealing Your Viewers" - som Strategy Analytics har lavet.

Undersøgelsen er blevet lavet blandt 800 bredbåndskunder i syv lande. Konklusionen er, at brugerne i stigende grad blandt andet spiller spil, hører musik og ser filmklip på nettet, fordi det er blevet muligt med de ekstremt hurtige (og billige) Internetforbindelser.

Strategy Analytics vurderer, at der ved udgangen af 2004 vil være godt 33 mio. bredbåndsabonnenter i Europa - svarende til hver femte husstand. Om blot fire år vil 42% af alle europæere have bredbånd. Danmark har i øvrigt allerede den største udbredelse af hurtige Internetforbindelser i Europa

Såfremt TV skal fastholde nogle af seerne bør TV-stationerne ifølge Strategy Analytics satse meget mere på interaktivt tv.


Intet overblik over dansk IT-sikkerhed

Der findes intet overblik over, hvordan det står til med IT-sikkerheden i samfundets kritiske installationer. En ny rapport fra Teknologirådet anbefaler derfor en større undersøgelse af området og påpeger, at samfundet bliver mere og mere afhængig af IT.

Mens brugen af Internettet kommer tættere på vores samfunds inderste organer med digital signatur, digital forvaltning og fjernadgang til kritiske IT-systemer, kniber det mere med opmærksomheden på sikkerheden, vurderer rådet. For selv om flere virksomheder og organisationer sikrer deres IT-systemer, kobler vi os også tættere og tættere sammen, og dermed øger selv den bedst sikrede virksomhed sin afhængighed af sikkerheden i andre virksomheder.

Teknologirådets rapport peger på, at IT spiller en stadigt voksende rolle på de områder, som er afgørende for, at samfundet fungerer - for eksempel energi- og vandforsyning, sygehusvæsenet og finanssektoren.

- Men selv om vi har undersøgt sårbarhederne i et halvt år, har vi kun fået løftet en lille flig af infrastrukturen. Vi har for eksempel alene kigget på Internettet. Alt det andet ville blive alt for stort. Og det bliver endnu større, når man skal koble det hele sammen, siger Peter Christensen, administrerende direktør i Catpipe Systems og tidligere formand for Prosa.

Rapporten peger på, at der ganske vist er et stort rationaliserings-potentiale i IT, men at samfundet samtidig bliver meget sårbart, når alting bliver koblet sammen. Via Internettet har mere end 600 millioner mennesker for eksempel direkte adgang til Danmark, hvilket lægger pres på infrastrukturens sikkerhed.

Derfor er det vigtigt, at vi får et overblik over de sårbare steder i samfundet. Når vi inviterer borgerne inden for i den digitale forvaltning, er vi nødt til at sikre os, at IT-infrastrukturen kan tåle det. Dette gælder f.eks. el-forsyningen, hvor ethvert moderne samfund er meget sårbart.

I dag har alle sygehuse en nødgenerator stående, så tingene ikke kollapser, hvis strømmen går. Og vi er nødt til at tænke på samme måde med nødplaner i IT-sammenhænge. Teknologirådet anbefaler derfor, at der udarbejdes sikkerhedsstandarder for firmaer og det offentlige, som alle skal forpligtes til at følge.

Teknologirådet anbefaler desuden, at danskernes viden om sårbarheder i IT-verden øges. Det kan for eksempel ske ved hjælp af oplysningskampagner eller ved at lancere store undersøgelser.


Politiet vil ansætte flere IT-eksperter

I kølvandet på et par store sager om børneporno på nettet udvider Rigspolitiet sin særlige IT-sektion fra 20 til 30 ansatte. Sektionen søger som noget nyt IT-folk uden politimæssig baggrund.

Udover sagerne med børneporno er det en stigning i sager med hackere og svindel med e-handel, der har øget presset mod politiets IT-sektion. Antallet af sager er steget med 25 procent de senere år til 475 sager sidste år.  Samtidig er de datamængder, som Rigspolitets IT-sektion har analyseret, mere end fordoblet til 27.000 gigabyte sidste år. Året før var det kun 12.000 gigabyte.

Til Ritzaus Bureau oplyser Jørgen Scharf fra politiet, at de nyansatte ikke behøver at have politimæssig baggrund - så kan man bruge politiressourcerne til de rent politimæssige opgaver.

I dag er det sådan, at de enkelte politiregioner efterforsker computerforbrydelser, mens Rigspolitiets særlige IT-sektion fungerer som støtteenhed. En arbejdsgruppe er ved at undersøge hvordan politiet i fremtiden bedst håndterer den stigende mængde IT-relateret kriminalitet. Den skal sørge for at styrke uddannelsen af de politifolk, der skal arbejde med IT-kriminalitet, og samtidig skal den undersøge, hvordan politiet kan organisere sig bedst, så det fremover kan løse de mange opgaver på IT-området.


Laser-printere i farver bliver stadig billigere

OK – hvis man kan kalde 4.000 kr for billigt. Men det er prisen på den nyeste model indenfor laserprintere i farver fra HP.  Og firmaet Konica Minolta dumper prisen på deres billigste farve-laserprinter til 2.895 kr …- og i løbet af det næste års tid forventer de at komme ned under 2.000 kroner.

Da jeg købte min første sort/hvid blæk-printer i 1994 kostede den knap 2000 kr. Et par år efter kunne man pludselig få en s/h laser-printer for næsten de samme penge – og ingen gad at købe en sort/hvid blækprinter længere, idet udviklingen havde frembragt blækprintere i farve til rigtig lave priser. I dag kan man jo næsten få en farve-printer gratis – firmaet scorer fortjenesten bagefter, idet printeren er så dyr i drift (farve-blækpatroner), at det ofte er billigere at købe en ny printer frem for de nye farvepatroner. Men OK – så er vi også nede i den billige ende (under 1.000 kr), hvor kvaliteten på f.eks. fotos ikke er særlig god …

Det store vækstområde i øjeblikket er de såkaldte "multi-funktionsprintere" som både kan scanne, printe, fotokopiere og evt. sende/modtage faxer. De fås utrolig billigt – men problemet er vist det samme som med de billige farve-blækprintere: de er temmelig dyre i drift.

Jeg sværger stadig til den sort/hvide laserprinter, som giver knivskarpe print og er billig i drift. Hvor tIT er det egentlig meget vigtigt at printe noget ud i farver ??


Danske virksomheder dropper e-læring

Antallet af danske virksomheder, der bruger e-læring (en moderne form for brev-kursus, som foregår via Internettet), er halveret på to år, viser en undersøgelse. Det sker i takt med, at der generelt bruges færre penge på efteruddannelse, skriver bladet "Nyt om Efteruddannelse". På to år er antallet af virksomheder, der bruger e-læring, halveret, viser en undersøgelse af 600 private virksomheder foretaget af Institut for Konjunkturanalyse.

Videnskabsminister Helge Sander (V) brugte for nylig 10 millioner kroner på 13 nye e-lærings-projekter.

- Det bedste, man kan sige om den pulje, er, at det er heldigt, at den ikke er større. Virksomhederne bliver hurtigt trætte af e-læring, når de finder ud af, at det ikke kunne betale sig alligevel, siger han til Politiken.

Undersøgelsen viser også, at danske virksomheder generelt satser mindre på efteruddannelse. En tredjedel af danske virksomheder i den private sektor har ikke har uddannet deres ansatte i 2003, hvilket er bundrekord siden 1989, hvor undersøgelsen første gang blev gennemført.

Nedturen er gået hårdt ud over e-læring, og det skyldes ifølge Lasse Hjorth Madsen manglen på den sociale kontakt, når undervisning foregår over Internettet. Han peger bl.a. på et fejlslagent forsøg, e-wood, i træindustrien, som endte med, at kursisterne fulgte kurset fra et fælles klasselokale i stedet for at gøre det hjemmefra.

- Det skader motivationen for kursisterne, når man ikke mødes i klasseværelserne. Derfor har mange brugt alternative metoder som i e-wood og valgt at skrotte e-læring, siger han til Politiken.

Svend Hansen fra e-læringsudbyderen Courseware fortæller Politiken, at det først og fremmest er små virksomheder med få kursister, som dropper e-læring.

Videnskabsminister Helge Sander mener, at de 10 millioner kroner, han sidste efterår skød i e-læring, er brugt rigtigt, og at effekten snart vil være synlig.

- Vi har mærket en vældig interesse. Så jeg regner bestemt med at knække kurven igen, siger han til Politiken. Som altid vældig optimistisk …


Sikkerhedshuller i de fleste trådløse netværk 

80% af alle trådløse netværk har store sikkerheds-mangler, som gør det nemt for uvedkommende at opnå adgang til fortrolig virksomheds-information og læse, stjæle og sågar manipulere information. Undersøgelsen er baseret på 100 virksomheder rundt om i verden, heriblandt store multi-nationale selskaber, der dækker flere forskellige industrisektorer. Informationen er indsamlet i løbet af årets første seks måneder.

Undersøgelsen viser, at eksempelvis følgende selskaber og institutioner opererer med utilstrækkelig sikkerhed i deres trådløse netværk:

Med hensyn til beskyttelse af e-mails ved brug af trådløse netværk er det så som så, da 100% af al e-mail på computere på dårligt sikrede trådløse netværk er nemme at få adgang til for uvedkommende. De fleste selskaber har endnu ikke har indset, at blot en eneste maskine med trådløs netværks-opkobling er nok til at øge risikoen for indbrud.


Slut med billige mobiler til danskerne

Tiden med billige mobiltelefoner er forbi herhjemme, selv om tilbudskatalogerne stadig bugner af mobiler til en krone. Nu kræver alle mobilselskaberne nemlig et så højt abonnement, at den samlede pris nærmer sig, hvad telefonen i virkeligheden koster. Og mobilfesten vender ikke tilbage.

- Det er blevet sværere at tage dit teleselskab på sengen, for du binder dig til et forbrug, der svarer til tilskuddet, konstaterer teleanalytiker John Strand, Strand Consult.

Tilskuddene til billige mobiltelefoner til troløse kunder har hvert år kostet de danske teleselskaber hundredvis af millioner af kroner, og derfor er der heller ingen udsigt til, at billigmobilerne vender tilbage.

Han mener, at der er tale om en sund udvikling, hvor branchen nøjes med at kaste penge efter gode kunder. Kun et enkelt selskab skiller sig ud: det nye selskab "3", som benytter meget dyre mobiltelefoner og som må give store tilskud for at bygge en position på det danske marked.

At udviklingen netop nu fratager danskerne de billige mobiltelefoner, skyldes mere nød end lyst. Lavprisselskaberne, der opererer på Internet, har været med til at banke priserne så langt ned, at der ikke længere er råd til de store tilskud til telefonerne. For et par år siden sagde hovedparten af de danske teledirektører, at de ville stoppe med at give tilskud. Dengang skete det ikke. Nu har de i stedet sløjfet tilskuddene uden at råbe højt om det.


Kommunal-reform koster milliarder til IT-samkøring 

Foreningen Dansk IT og IT-Brancheforeningen forudsiger, at den kommende kommunalreform vil koste to milliarder kroner på IT-området. Men kommunalreformen kan blive endnu dyrere, hvis der ikke bliver tilstrækkelig fokus på området, advarer Dansk IT.

"Det er vigtigt, at man i god tid kalkulerer med de IT-udfordringer, som kommunerne kommer til at stå over for i forbindelse med reformen. Ellers falder man let for hurtige nødløsninger, som altid viser sig at være meget dyre," siger Per Buchwaldt, formand for Dansk IT, til Jyllands-Posten.

Sammenlægningen af fem kommuner på Bornholm bliver fremhævet som et eksempel på, hvordan galt det kan gå. IT-regningen blev på 55 millioner kroner uden at den nye Bornholms Regionskommune fik et optimalt IT-system.

Dansk IT mener, at fiaskoen på Bornholm skyldes, at kommunerne kom under tidspres og valgte en dyr nødløsning. Foreningen anbefaler, at der skal arbejdes efter en langsigtet strategi, hvor kommune-IT skal tænkes ind i alle processer.

Hos Kommunernes Landsforening er man enig i, at IT-samkøringen skal planlægges i god tid, hvis man skal undgå dyre nødløsninger.

"Politikerne fokuserer naturligt på de strukturelle og opgavemæssige ændringer, og det medfører en risiko for, at kommunerne havner i dyre IT-løsninger, med mindre der er tid og mulighed til at forberede sammenlægningerne," siger KL-konsulent Michael Hald til Jyllands-Posten.

KL har iværksat en undersøgelse af IT-omkostningerne ved sammenlægning af kommuner, som ventes færdig midt i juni.


Må jeg atter præsentere: good, clean familiy-security, that you can trust ... FOR FREE

 


Det var alt for denne gang. Du kan i endnu højere grad holde dig opdateret med nyheder på IT-området ved (gratis) at abonnere på nyhedsbrev via e-mail hos f.eks. nedenstående websteder, men de vigtigste nyheder herfra er måske allerede med i MIT nyhedsbrev.

 

Stay cool – og pas nu på derude på Internettet ...!!

:-) Søren Noah

Søren Noah

Zap over på hele 
Søren Noah's IT-website

.