Cyklen
Home | Tilbage | Cyklen | Værkstedet | Tøj m.m. | Camping | Køkken | Diverse | Kort & info | Valuta
 

Cyklen

Denne checkliste gælder klargøring af cyklen til de længere motionscykelløb (f.eks.Sjælland Rundt som jeg kørte i 91 og Vätternrundan i 88), men den kan glimrende bruges som checkliste til en cykelferie også:

  • Smør kæde og kabler. Pjask ikke rundt med olien - det tiltrækker blot skidt og møg.
  • Stram alle bolte og møtrikker
  • Check at bremseklodserne på fælgbremser ikke er nedslidte - ellers skift dem ud !
  • Check dækkene: er de nedslidte så skift dem ud. Det er surt at bruge dyrbar ferietid på at ligge og lappe cykel hele tiden. Hvis slangerne er gamle og møre, så sæt nye i - eller tag nye med på turen. Dækkene skal være pumpet maksimalt op på turen - så punkterer du ikke så let.
  • Stort set alle cykler kan bruges - det vigtigste er faktisk at cyklen fungerer optimalt med det udstyr den har - og at den er indstillet/justeret, så den passer til dig. Og lad nu vær' med at købe ny sadel lige inden du skal afsted.
  • Mountainbikes er født med mange gear - men under alle omstændigheder er det rart/nødvendigt at have nogle meget lette gear til rådighed, hvis man skal cykle i bjerge med oppakning (ja, også uden oppakning …)

Herudover et par kommentarer:

  • Jeg kan varmt anbefale at køre med 2 af de store cykelflasker! Hvis man skal campere "vildt" et par gange, så er der også behov for at kunne transportere en vis mængde vand med sig. Det gøres meget praktisk ved at alle fylder flaskerne ved "sidste station".
  • I f.eks. Østrig har jeg selv kørt med en halvtung styrtaske og resten bagpå. Og det gør jeg stadigvæk. blot med lidt mindre bagage. Man kan overveje en lowrider-bagagebærer foran, hvis man skal have meget oppakning med eller absolut vil fordele vægten helt optimalt.

noah_elv.jpg (7241 bytes)

Langs Lille Luleälven, Lapland 94

  • Husk cykel-lygterne. De er også gode i teltet og tunnelerne ...

  • Vedr. lås så er Kryptonitten jo den sikreste - men jeg slæber ikke min med på ferie. Jeg medbringer i stedet en 80 cm wirelås, som fylder og vejer mindre. Man er nødt til at have en lås til hver cykel medmindre man er sammen hele tiden.

  • Der er ingen grund til at skifte fra knop-dæk til slicks. Hvis man kommer forbi en jord- eller grusvej, så ta'r man måske den. Det bliver jo nok ikke asfalt hele tiden.

  • Specielt bremseklodserne vil blive udsat for en ekstrem belastning på nedfarterne i bjerge, så de bør være så godt som nye og justeret ordentligt !!!
  • Mountainbiken er jo "født" med 18-21 gear, så problemer omkring gearing skulle der ikke være nogen grund til at snakke om her. Men lave gear er et must f.eks. i alperne!

backbutt.gif (2193 bytes)