Søren
Home | Tilbage | Pia | Søren | Gæster
 

Vi havde jo ikke ligefrem sprunget over, hvor gærdet var lavest, så i stedet for en "færdig" butterfly med elastik i nakken, så blev der købt en bordeaux "selvbinder" i Magasin. Og det var faktisk ikke helt nemt at finde ud af at binde sådan en ...

Faktisk var vi aftenen før brylluppet hele 3 mand (Hassan, min far og jeg) samt min mor og min søster som rådgivere (men de gav hurtigt op) for at finde ud af det - og til sidst lykkedes det da også at få den til at se helt rigtig ud.

Den flotte smoking arvede jeg fra min far - og det syntes jeg var rigtig hyggeligt. Det gjorde min far også !! Og manchetknapperne havde været min morfar's (guld og perlemor) - så der var masser af tradition i udklædningen. De nye sko (1.200 kr i Magasin) var dog splinternye !!

Hassan og Søren's søster Trine
.Testing butterfly ... "Det KAN s'qu da ikke være på højde med atomfysik at få sådan en til at sidde ordentligt ...!
Her ses brudgommen ganske kort tid efter omklædningen til det rette dress sammen med sin "Best Man" Niels Plaschke. Iøvrigt sammen med en lille fisk, som kan synge "All shook up" og vrikke med halen.

Plaschke havde husket ringene og hjulpet med butterfly'en, så nu kunne intet gå galt. Vi var ret spændte begge to ...

Plaschke havde iøvrigt investeret i et par helt nye og meget flotte sko til 1.000 kr. Desværre havde han ikke rigtig fået gået dem til inden brylluppet, så resultatet var grimme vabler på hælene. Han tog det pænt hele dagen, men han var en anelse sammenbidt og gik lidt sjovt. Men det var godt nok synd for ham ...!!

Søren Noah & Niels Plaschke